TEMA: Angstens konkrete konsekvens. Farvel til det 'farlige' puderum

Doktorlege, mor, far og børnlege og brydekampe har for mange vakt kildren i maven og røde kinder mellem pude­rummets vægge, godt afskærmet fra voksenblikke.

I en ny undersøgelse fra Sex & Samfund svarer 74 procent af de adspurgte pædagoger og ledere, at den fysiske indretning af institutionen har betydning for arbejdet med at fremme børns seksuelle udvikling og kropslige udfoldelse.

Alligevel bliver puderummene nedlagt i mange daginstitutioner i forsøg på at forebygge seksuelle krænkelser og potentielle mistanker om overgreb eller upassende nøgenhed. Det fortæller cand.mag. Else-Marie Buch Leander, forsker ved Aarhus Universitet i udviklingen af synet på børns seksualitet.

»Pædagoger fortæller om mere omfattende overvågning af børnene end tidligere. Der er en tendens til, at det virker ind på den måde, man bruger institutionerne på: Puderum nedlægges, nogle sætter spejle op, andre fjerner tæpper fra huler, så børnene ikke kan lege doktorlege i skjul for pædagogernes blikke,« siger hun.



Mærk efter. Pædagog Malene Møller Thygesen fra LykkeLy i Allerød bekræfter tendensen. »Steder, hvor bøn ikke er overvåget af voksne, er truet. Det er helt sikkert,« siger hun. Normeringen er også en del af forklaringen på den udvikling, mener hun.

»Når man som pædagog har ansvaret, og man ikke er mange nok på arbejde, så går det ikke, at der findes sådan nogle rum. For der er aldrig voksne tilovers til at gå rundt og kigge ind til børnene,« siger hun.

Mange institutioner har også indført regler for, hvor børnene må skifte tøj. Bevidstheden om, hvem der ser barnets krop nøgen, er stor.

Pædagoger søger generelt at undgå, at børnene klæder sig af og roder sig ud i lege, hvor de eksperimenterer med deres seksualitet.

I Børnehuset Fuglsang i Aalborg har puderummet overlevet, og børnene må gerne tage tøjet af. De mange regler og restriktioner gør børnene kropsforskrækkede, mener pædagogisk leder Ella G. Møller.

»Det er forfejlet at tro, at man kan løse alt med forbud. Sådan kan man ikke styre børn. Vi bør i stedet lære børn at mærke efter, sætte grænser og sige fra,« siger hun.

Journalist og forfatter Kristian Ditlev Jensen blev seksuelt misbrugt som barn af en voksenven, og det har han skrevet bogen 'Det bliver sagt' om.

Han mener, at nedlæggelse af puderum og intensivering af overvågning er forfejlede forsøg på at forebygge seksuelle overgreb.

»Folk forstår ikke, at pædofile er forbrydere, der gør noget, de ikke må. Det holder de ikke op med, fordi man laver regler for pædagogers omgang med børn, sætter spejle op eller piller dørene af ved børnehavens toiletter,« siger Kristian Ditlev Jensen.

Han mener, at børn har ret til et puderum, fordi det er en del af børns naturlige seksuelle udvikling at udforske sig selv og hinanden. Det er selvmodsigende at sige, at børn har ret til at blive beskyttet mod seksuelle overgreb og samtidig fratage dem retten til at lære deres krop og seksualitet at kende på en naturlig måde, argumenterer han.

»Jeg kan huske, at man kunne have rigtig mange gode oplevelser i det her puderum. Man kunne opleve og føle, at det var helt vildt dejligt at blive meget forpustet af at kaste med puder med nogle piger. Men man viste ikke, hvad det var, der skete i kroppen. Og den slags spæde seksuelle oplevelser skal børn have lov til at have i fred,« siger Kristian Ditlev Jensen.



Falsk tryghed. Psykolog Kathrine Zeuthen, der er ekspert i børns seksualitet, mener at nedlæggelsen af puderum skaber en falsk tryghed, som ikke kan sikre børnene mod voksne med pædofile hensigter.

»Hvis en ansat har lyst til at udsætte børn for seksuelle overgreb, så skal det nok kunne lade sig gøre, uanset hvor mange glasdøre, der er,« siger hun.

Et vigtigt læringsrum går til gengæld tabt, når puderummene bliver nedlagt, og muligheden for at lege seksuelle lege går tabt, mener hun.

»Børn har brug for at udforske grænser. Alle de her lege går jo først og fremmest ud på at finde ud af, hvad der egentlig foregår i den voksne verden. Der er og skal være en ­asymmetri mellem barn og voksen, hvad ­angår det seksuelle. Børn kan godt mærke, der er noget gådefuldt i spil i den voksne ­verden, som de ikke har adgang til. Børn har i dag adgang til stort set alt voksenliv, men lige der er der forhåbentlig nogle ­grænser, nogle lukkede døre og halvfærdige svar på nysgerrige spørgsmål. Det kan børn godt mærke, så de her lege går ud på at regne ud, hvad der egentlig foregår.«

Anna Louise Stevnhøj, foredragsholder og forfatter til flere bøger om børn og seksua­litet, oplever også, at daginstitutioner i stor stil lukker ned for puderum og andre huler, hvor børn tidligere har kunnet udvikle deres seksualitet.

»Jeg synes, det er betænkeligt, for der er nogle ting, som børn skal lære ved lege, der kilder lidt i maven, og hvor de voksne ikke nødvendigvis kigger dem over skulderen hele tiden. Børn har brug for den halvhemme­lige og halvforbudte leg for at lære grænser at kende og trænes i at sige til og fra. Med det mener jeg selvfølgelig ikke, man skal lade børnene være på slap line uden pædagogisk ansvar,« fastslår hun.