TEATERFESTIVAL 2012: Teater for børn i allle aldre

Lune og livgivende luft. 2-6 år

Teater Lampe har med ’Muldvarpen og huset, der kom og gik’ skabt en forestilling fuld af lune og god musik. Den fint sammenhængende historie handler om at møde nogen fra en verden helt forskellig fra ens egen, som man kan lære at kende og give plads til. Det skal forstås bogstaveligt, for en morgen vågner en sød, blød muldvarp og opdager, at nogen har sat et hus oven på dens muldvarpeskud. Gasset bliver den også. Det har husejeren læst, man skal, i de opslagsværker, der fikst udgør husets facade. Heldigvis bliver husejeren så ulykkelig over den kvalte muldvarp, at hun skyndsomst genopliver fyren med mund til mund-metode og hjertemassage. Det er straks sværere, da hun – skønt spillet af dukkeføreren – skruer sig ned på besøg hos muldvarpen. Der ser hun, hvordan man også kan bo og indrette sig med smarte gange og en flagstang under jorden. Det gør så stort indtryk på husejeren, at hun tager huset på ryggen og flytter. Et sjovt træk i en scenografi, hvis store elementer er nemme at overskue for små børn. Men som også gemmer på overraskelser som for eksempel, at alting er strikket og broderet med korssting.

’Muldvarpen og huset, der kom og gik’. Teatret Lampe, tlf. 2726 1947 www.teatret-lampe.dk



Breakdansende babyer. 2-6 år

’Twins’ af Uppercut Danseteater er en forrygende danseforestilling for de yngste. Den handler om alt det, små børn kan og vil, hvilket ikke altid stemmer overens. Men de to breakdansende charmefyre i pastelfarvede sparkedragter forsøger ukueligt at få styr på sig selv og hinanden. Det begynder stille. Fra hver sin flyder af en barnevogn, letter de forsigtigt på dynen. Så tager nysgerrigheden overhånd, og vupti vipper den modigste ud af vognen. Den anden hopper hurtigt efter – ud i verden, hvor de sammen leger og lærer. Der er drøn på energien og komikken hos de højt springende kraftkarle, der endnu ikke har lært at tale, men fint kan kommunikere. Krop og ansigt udforskes intenst og ikke kun på den søde måde. Der hives i ørerne, og næsen får vendt vrangen ud. Men der er også en hjælpende hånd, når de første frygtsomme skridt skal tages. De fremragende breakdansere forstærker eminent kæmpebabyernes usikre bevægelser i et rapt, men roligt flow til en bredt favnende musik. De vakler og vælter, trimler og driller hinanden til publikums store fryd. Men det bedste er dansernes forunderligt rørende evne til at vise det lille barns begejstring og glæde, når noget lykkes, og en ny færdighed er lært.

’Twins’. Uppercut Danseteater, tlf. 3582 1171

www.uppercutdance.dk



Smittende gå på-mod. 3-9 år

Dunkelblås forestilling ’Coyote’ har, som titlen siger, en præriehund som hovedperson. Men egentlig er det en fin og morsom fabel om lys og mørke, sol og måne fortalt med tale, trommespil og dyrelyde. Præriehunden Coyote er på jagt efter noget at spise. Det er ikke let, når hele verden ligger hen i bælgmørke, så han beslutter at tage ud og finde lyset. Men det er nemmere sagt end gjort, for Coyote ved ikke, hvor han skal lede. Det gør Ørn, den er bare ikke særlig ivrig efter at hente lyset tilbage. Præriehunden er ikke for klog og kvajer sig konstant og komisk. Men godt hjulpet af fortællerens direkte facon udstråler han et smittende gå på-mod, der river både tilskuerne og Ørn med, så den indvilliger i at hjælpe. Højt oppe fra luften har den overblik til at føre an på en lang og især for Coyote udmattende færd efter lyset. Det er spærret inde i en kasse på et fjernt og farligt sted, hvor vilde ånder har gemt det. Men med lige dele held og dumdristighed lykkes det at erobre kassen og begynde hjemturen. En hård tørn for den ynkelige Coyote, der ikke som Ørn kan lade sig bære af en luftstrøm. Vel hjemme kan Coyote ikke nære sig. Mod Ørns ordre åbner han kassen og opdager, at de har befriet både solen og månen!

’Coyote’. Dunkelblå, tlf. 2612 0013

www.dunkelblaa.dk



Lyden af vejret. 3-6 år

Med ’Blæst’ får Madam Bach tilskuerne til at slå ørerne ud. Forestillingens fascinerende lydkulisser betyder lige så meget som den mangfoldighed af visuelle remedier, der illustrer vindens og blæstens omskiftelighed. En dejlig, stor, lys og åben scenografi lader publikum se, høre og mærke naturens luner fra den blideste brise til stormstyrke. Det hele sættes i gang af de medvirkende, som med store, hvide sejl eller silketynd plastic sætter luften i svingninger, så man selv får lyst til at prøve. Små, søde rim og spændende musikinstrumenter føjer ekstra dimensioner til den livlige og let forståelige demonstration, der også omfatter vindstille. Når det sker, er der meget, man ikke kan. Sejle med sejlbåd for eksempel og flyve med drager, for ligesom os lever de af luft. Når vinden tager fat, kan den til gengæld flytte på alting. Den kan vælte store skove og lave sandstorme. Den stride blæst kan også sende en luftballon helt til Kina, der kun skulle have været til Skanderborg. Sådan skærper den sjove og lærerige teater-collage opmærksomheden på en måde, som ingen vejrprofet i tv kan matche. Ikke mindst, når de elektriske ventilatorer tændes, og der for alvor kommer fut i fejemøget.

’Blæst’. Teaterværkstedet Madam Bach, tlf. 8653 1424

www.madambach.dk



Et underholdende lærestykke. 2-8 år

I ’Rod i kunsten’ fortæller Teatret Månegøgl indledningsvis, at fantasi er noget, vi har indeni, og som vokser, når vi bruger den. For eksempel hjælper fantasien Rødhætte til at ændre historien, så hun og Bedstemor ikke bliver spist af ulven. Det sker dog først til sidst i det underholdende, musikalske lærestykke om at være åben over for moderne kunst. Budskabet er klart. Børn skal ikke lytte for meget til de voksnes fordomme og krav om idyllisk genkendelighed med hjorte og skovsøer, der pænt og ordentligt hænger på museets væg. Gør de det, risikerer de at gå glip af nogle store oplevelser. Det gør tilskuerne til gengæld ikke i den visuelt stærke forestillings sikre blanding af dukkespil, sang og cello-musik. Udfordringen står fra starten parat på scenen dækket af silke i knaldfarver. Er det kunsten? Næh, den gemmer sig indenunder og viser sig blandt andet at være en herlig, kulørt kæmpeuro lige til at muntre sig i for en lille pige og hendes kunstneriske bedstemor. Det må de bare ikke for den mavesure regelrytter af en skæg museums-dukkemand. Kunst må ikke røres, og moderne kunst er noget rod. Manden er arrig over, at bedstemors vildtvoksende kunstværk ikke er færdigt. Men sådan er fantasien. Den stopper ikke på klokkeslæt.

’Rod i kunsten’. Teatret Månegøgl, tlf. 3257 7370

www.hannetrolle.dk



Musikalsk mangfoldighed. 4-6 år

’Rejsen til solen, månen og stjernerne’ sætter også fokus på naturen. Den Jyske Opera kalder det en fortælleopera, og forestillingen er også mere fortælling end opera. Med japansk dukketeater, eksotiske instrumenter og nogle sange spindes forskellige myter fra Østen sammen til en beretning om, hvordan sol, måne og stjerner er opstået. En fiktiv dreng ved navn Jeppe sikrer kontakten til nutiden og tilskuerne, der fint hænger på gennem de smukke, sindrige historier. Først en tyst og blid om stjernerne og mælkevejen, der blev til, fordi en præriehund kastede stumper af kvarts op i luften. Præriehunde er åbenbart populære i myter, og det er måner også. Her forærer månen gudinden Nut fem ekstra dage, så hun kan trodse en forbandelse og få de børn, hun så inderligt ønsker sig. Historien om solen er mere dramatisk og umiddelbart underholdende. Der er nemlig tale om hele syv sole, som gør jorden så hed, at alting visner og dør. Til sidst befaler kejseren seks af dem skudt ned, så temperaturen er til at holde ud. Undervejs inddrages tilskuerne som musikalske medspillere. Det kniber med at synge. Men det går strygende med at klappe og lave lyde, der får børnene til at opleve – og genkende – musikkens mangfoldighed.

’Rejsen til solen, månen og stjernerne’. Den Jyske Opera, tlf. 8940 9110

www.jyske-opera.dk



Livet i en tynd tråd. 4-6 år

Flyvende Prinsesse er et fortælleteater, hvis ’Edderkoppeblues’ er et festligt miks af gysende komiske krible-krable-hændelser og musikalsk interaktion. Vejen til forestillingen går opfindsomt under et edderkoppespin, som tilskuerne er med til at gøre fast. De skal også lære en sang, så den guitarspillende, supernærværende fortæller har kor med på de helt rigtige steder i historien. Den handler om Peter, der ikke gider lære at spinde. Hans 57 søskende har kun ambitioner om at spinde spind og fange fluer. Men Peter vil ud i verden og flyve op til himlen. Det bliver en farefuld færd, for Peter Edderkop lærer først sent, hvordan man flyver med vinden. Til gengæld opdager han hurtigt, at der er kontant afregning, når store edderkopper trænger til frokost. Så gælder det om at komme væk og helst i en fart. Himlen når Peter ikke. Men den lille overlever kommer op at flyve, da han først har indset, at uden spind går det ikke, når man er født som edderkop. Stilen er direkte, men hjertevarm. Fortælleren bruger hele kroppen til at beskrive Peters håb og trængsler, og når det brænder på, er hun suveræn til at holde øjenkontakt med sine tilskuere.

’Edderkoppeblues’. Flyvende Prinsesse, tlf. 6080 8226

www.denflyvendeprinsesse.dk





Absurd komik i børnehøjde. 5-10 år

I ’Kunsten at flyve’ tager ZeBu tilskuerne med på en skøn flyvetur af absurd komik. I de bedste øjeblikke får forestillingen så meget luft under vingerne, at den bliver til ren poesi. Gennem en udtryksfuld enhed af krop og komik overbeviser de medvirkende publikum om, at sort snak, gakket kropssprog og groteske situationer ikke kun er for voksne. Det går fint som midler til at fortælle børn om menneskelige længsler og drømme og verdens grumme virkelighed. Den ydre handling er ligetil og sjov. Et par mennesker slår sig ned i hver sit hjørne foran tv-skærmen, falder i søvn og drømmer. Det sætter en kulørt og fabulerende historie i gang på de indre linjer om de to vidt forskellige individer og om store spørgsmål som identitet og personlighed. Store modsætninger og nære relationer kan være svære at forene. Ikke mindst, når den ene er en spraglet drillefugl midt i en jungle bestående af bogreoler og potteplanter. Mens den anden er en umådelig klodset jæger i tropehjelm og støvler. I et sødmefyldt øjeblik tiltrækkes de af hinanden, så fortsætter kampen om magten til egen fordel. Jægeren fanger fuglen for at lære kunsten at flyve. Men fuglen drager nytte af, at tanken er fri. Den slipper ud, og jægeren lander på jorden med et brag. Så kan han lære det.

’Kunsten at flyve’. ZeBu, tlf. 3877 3877

www.zebu.nu



Funklende nænsomt dukkespil. 5-10 år

Teater Refleksion har genopsat succesforestillingen ’Broder Sol, Søster Måne’, så den opleves funklende ny. Med dukketeatrets mest raffinerede, magiske virkemidler berettes den eventyrlige og sande historie om Frans af Assisi, så børn hænger på. Frans var en almindelig dreng født af en velhavende, italiensk klædehandler, men han ender med at blive helligkåret i 1228 kun to år efter sin død. Gennem en række enkle og lysende poetiske tableauer følger forestillingen i Frans’ fodspor. Fra han efter en sorgløs barndom drager hjemmefra for til sin fars ærgrelse at blive en berømt korsridder, til han efter et liv som fattig munk i pagt med naturen forlader solen, månen og verden. Nænsomt fører dukkespillerne den spinkle, beslutsomme lille skikkelse gennem livet. Hvor mødet med ufred, sygdom og elendighed får Frans til at rive sine dyre klæder af og trække i en simpel munkekutte. Musikken spiller med piber og trommer, mens fortælleren nøgternt beretter om en mand, der længe før fly og internet var opfundet, vandrede ud og skabte en verdensomspændende tiggermunkeorden. Den eksisterer endnu, og det gør forestillingen om ham også som et spændende alternativ til computerspillenes actionverden.

’Broder Sol, Søster Måne’. Teatret Refleksion, tlf. 8624 0572

www.refleksion.dk



Rabalderfarce om søsterkærlighed. 5-10 år

Det Lille Verdens Teater serverer ’Et teselskab – som søstre vi dele’ som en rigtig rabalderfarce om stridigheder mellem søskende. De to tedrikkende søstre er voksne damer. Faktisk så voksne, at de mødes for at dele arven efter deres mormor. Men søstrene falder så hurtigt ind i barndommens roller og mønstre, drillerier og konflikter, at de bliver børn igen. Mormor har efterladt en stor kasse med barndomsminder, som de skal dele, samt en besked om, at storesøster helst vil tage det hele. Hun er vant til at tage ansvar og bestemme, og lillesøsteren til at bøje af, og så er det svært pludselig at sige fra. Med komisk stumspil gør søstrene ihærdige forsøg på at snyde og mobbe hinanden, virkningsfuldt understreget af deres fysisk udfarende spil. Hvad den ene ikke må få fra Mormors kasse, skal den anden nemlig heller ikke have. Til sidst får lillesøsteren nok, og hendes hævnfantasi om at slå sin storesøster ihjel føles pludselig meget virkelig. Dog ikke for tilskuerne, for samtidig skrues der op for de mest opfindsomme klovnerier. Men ligesom gammelt nid og nag dukker op til overfladen, så gør de gode og grinagtige minder fra barndommen det heldigvis også. Og hvem vil egentlig undvære sin søster?

’Et teselskab – som søstre vi dele’. Det Lille Verdens Teater, tlf. 4585 9394

www.detlilleverdensteater.dk



Vidtløftige nyfortolkninger. 5-12 år

’Der var engang en virkelighed’ er Teater Hunds spektakulære 10-års jubilæumsforestilling, som selvfølgelig involverer en herlig vovse. Med forrygende tempo og et godt greb i publikum fremføres nogle vidunderligt vidtløftige udgaver af ’Rødhætte’ og ’Prinsessen på ærten’. De pixibogs korte nyfortolkninger af gamle eventyr er dog blot et skægt skalkeskjul for forestillingens egentlige ærinde at stille skarpt på vores opfattelse af virkeligheden. Tre kvindelige skuespillere er i gang med at indstudere hver sin version af eventyrerne, og i små situationsspil viser de, at virkelighed ikke er en entydig størrelse. Deres indbyrdes tragikomiske magtspil viser også, at hakkeorden er noget, vi selv skaber, men sjældent selv vælger – især ikke, hvis man er den nederste i hierarkiet. Forestillingens enkle form appellerer stærkt til publikums meddigtende fantasi. Men samtidig er de medvirkende suveræne til med få midler at sætte fest og farver på spillet og skabe imaginære ting på scenen. De repræsenterer virkningsfuldt hver sin persontype helt ud i kostumer og spillestil. Men der er grænser, man ikke bør overskride i interaktionen med nutidens børnepublikum. En af spillerne påstår, at hun har været med i X-factor. Det kommer hun til at fortryde!

’Der var engang en virkelighed’ . Teater Hund, tlf. 2616 1410

www.teaterhund.dk



Operadronning med power. 6-13 år

Det Lille Operakompagnis ’Tryllefløjten’ er mere skarpt skåret til end de fleste andre udgaver af Mozarts opera, der opføres for børn. Forestillingen kunne lige så godt hedde Nattens Dronning, for både bearbejdelse og iscenesættelse sætter fokus på hende og hendes historie og med god grund. Kompagniets dronning er nemlig en dame med power. Et er at kunne synge dronningens halsbrækkende arier, der til lejligheden er forsynet med en tekst, som handler om ringetonen på prinsessens mobiltelefon. Noget helt andet er at turde bruge sin flotte stemme til at brøle og rase og råbe og vise tænder, fordi ringetonen irriterer dronningen. Den slags giver pote hos et børnepublikum, der i forvejen får fuld opmærksomhed af begge medvirkende. Men rollen som dronning overgås næsten af sangerindens præstation som den slimede Monostatos, moderen, der vogter prinsessen. Med enorme, lyserøde læber og en tunge, der spiller hurtigere end en slanges, er komikken fuldt på højde med musikken. Den er forestillingens andet stærke kort. Når man ikke har et orkester og ikke vil nøjes med klaver, så er fire saxofoner en fabelagtig løsning. Klangen gør noget godt for børn, og musikken får et væld af nuancer.

’Tryllefløjten’. Det Lille Operakompagni, tlf. 2578 7062

www.detlilleoperakompagni.dk



Dansende kønsroller. 12 år og op

’Spejl – hvem er køn?’ spørger danseteatret Tali Rázga i en forestilling om han og hun, der er fuld af humor og udfordringer. En raffineret indledning sætter lys på to par fødder og underben, resten er mørke. Det ene par går på tæer, det andet ikke. Så er kønnet slået fast, sådan da. For stereotyperne holder ikke længe. Trin og situationer sætter morsomme spørgsmålstegn ved de vante kønsrollenormer og vender vedtagne mønstre på hovedet. Den unge mand udfordres så heftigt på sin maskulinitet af den unge, pågående kvinde, at han desperat vrister sig løs og flygter. Mens den omvendte situation afslører, at der er forskel på mænds og kvinders fysisk, for modsat manden har kvinden ikke kræfter til at flygte. Med delikate, synkrone bevægelser udvisker de dygtige dansere ellers behændigt forskellene mellem han og hun. Når begge stikker i højhælede sko, trækker i joggingbukser eller valser smækre rundt i knaldrøde strømper, hvem er så hvad? De bytter også attituder, mimik og jakker, så hendes udtryk bliver maskulint og hans feminint. Det er sjovt og opfindsomt. Det er det også, når manden bygger kvinden op og bærer hende ud som en voksmodel, hvorefter han bygger sig selv op som bodybuilder. Sådan siger dans mere end mange ord.

’Spejl – hvem er køn?’. Tali Rázga, tlf. 2684 8239

www.talirazga.dk



Vægten af lærdom. 10-14 år

Teatret NEO tager med ’35 kilos håb’ fat i et brandvarmt emne. Toto er en rar dreng. Han er hverken grov i munden eller voldelig, men han er heller ikke glad. Det afslører hans triste ansigt og usikre blik, og så er der betonklodsen om foden. Den vejer det samme som Toto, 35 kilo, og den skal holde ham fast til skolen, hvor han ikke har lyst til at være. Det har han aldrig haft, og børnehaven var heller ingen succes. Toto er ikke til fællessang, og i skolen vil han hellere bygge en løgmaskine, end lære at læse og regne. Drengen er heller ikke begejstret for de voksne i sit liv, der spilles med grotesk komik, og som han opfatter som latterlige eller sure. Det gælder også lærerens løbesko, selvom hun faktisk prøver at hjælpe den utilpassede elev med de håbløse forældre. Til gengæld holder Toto af huleduften fra sin højtelskede morfars værksted. Det rummer alt det, som drengen kan lide og er god til. Toto hedder egentlig Thomas efter sin morfar. Han er ingeniør og har bygget broer, men han var også dygtig i skolen. For man skal gøre sit bedste, hvis man vil nå sine mål, formaner morfar. Han er Totos redningsplanke. Via sit netværk og under stor dramatik får morfar drengen lempet ind på en særlig skole, hvor han omsider føler sig hjemme.

’35 kilos håb’. Teatret NEO, tlf. 8641 7746

www.teatret-neo.dk



Målrettet cirkusteater. 13 år og op

Cikaros’ billedflotte cirkusteater ’Animal Farm’ bygger på George Orwells berømte politiske fabel om menneskets mørkeste kræfter. Det er historien om, hvordan dyrene jager de menneskelige tyranner bort for langsomt men sikkert selv at træde demokratiet under fode. Med sort humor sættes der fokus på magthavernes kyniske opportunisme og rå vold. Symbolværdien er skræmmende høj, når artister i bar overkrop og pighalsbånd agerer knurrende og lænkede muskelhunde, der forsvarer magtens residens. Til gengæld er det beskæmmende at opleve fejheden i de ludende kroppe, da hesten Boxer brutalt og dybt uretfærdigt må lade livet. Med et vellykket miks af komiske dyrelyde, brølende metalmusik og halsbrækkende luftakrobatik har Cikaros skabt et underholdende univers båret af fantastiske scenebilleder. Sideløbende med det viser en satirisk, stumfilmsagtig video, hvordan de ledende grisebasser på farmen korrumperes mere og mere ved deres skjulte omgang med mennesker. Orwell skrev om Sovjetunionen. Men den opfindsomme iscenesættelse har med nogle få, kendte politiske citater målrettet satiren mod nutidens Danmark, så enhver teenager forstår det. Hvis ikke, hjælper forestillingens skiftende fortællere på vej.

’Animal Farm’. Cikaros, tlf. 2982 6960

www.cikaros.dk



En stærk cocktail. 14 år og op

’4,1 promille’ af Pollner Teaterproduktion kaldes et teaterforedrag. Men det er teater for fuld udblæsning om unge danskeres rekordhøje forbrug af alkohol og deres ofte grænseoverskridende alkoholkultur. Trods sit dyste indhold er forestillingen ikke spor belærende, men fuld af forrygende situationskomik. Benhårde fakta er med løs hånd strøet hen over historien om den 13-årige pige, der skal til fest. Hun vil have en øl med – bare en – og så kører diskussionen i den lille familie. Hun er for ung, hun kan ikke styre det, og hvem skal tage beslutningen. Men de andre må godt, og far og mor har jo selv været unge. Imens forsyner især farmand sig rigeligt med årgangsrødvin, og pigen får sin vilje. Det ender helt galt. Forældrenes formaninger forsvinder på bunden af Breezerne, og lysten til eventyr blandet med et par unge fyres flossede moral bliver en farlig cocktail. De unge mænd har varmet op hele aftenen. Usikkerheden skal stives af med alkohol, og det bliver den, så hatten passer. De medvirkede skifter på sekunder fra den ene rolle til den næste og tilbage igen blot ved at ændre lidt på tøjet. Deres spil er lige overbevisende som desperate forældre og stangberuset ungdom. Det er stærkt underholdende og temmelig sørgeligt.

’4,1 promille’. Pollner Teaterproduktion, tlf. 2483 3603

www.teater-pollner.dk



Medrivende tørsvømning. 13 år og op

Med ’Jeg mig fuck dig’ har Teatret st.tv. skabt en visuelt fabelagtig forestilling om præstationsangst og presset på de unge. For tre af dem handler det om at svømme. De er elitesvømmere med alt, hvad det medfører af umenneskelige anstrengelser og afsavn, stolthed og glæder. De presses fra alle kanter: Af den kontante træner. Af hinanden. Og måske allermest af deres egne ambitioner. De vil være perfekte og træner i timevis til de segner. Og som tilskuer følger man de toptrimmede, fremragende skuespillere hele vejen både over og under vandet, som ikke er der. Men som den geniale, turkisblå scenografi får én til både at se og lugte. Viljen til at vinde får ekstra brændstof, da de unge svømmere får udsigt til at kvalificere sig til en kamp om guldmedaljer. Men bagsiden af medaljen viser sig på forhånd. Den mentalt og fysisk stærkeste af pigerne og holdets stortalent bliver forladt af kæresten og nægter at svømme mere. Pigen, der må slide sig til hvert nyt sekund på væggens enorme tælleapparat, sulter sig. Mens drengen, hvis mål med det hele er at glæde sin far og blive elsket, holder vejret så længe under vandet, at man sidder med hjertet i halsen. Men svømning er deres liv, og efter en dyb indånding springer de igen i vandet med fornyede kræfter.

’Jeg mig fuck dig’ . Teatret st.tv., tlf. 6062 4623

www.teatretsttv.dk



Mere børneteater

På ’Festival 2012 – teater for børn og unge’ præsenterede over hundrede børne- og ungdomsteatre 188 forestillinger, og Børn&Unge kan kun omtale et udsnit. Resten kan man læse om i ’Den Røde Brochure’, der er en oversigt over de professionelle teatre, der den kommende sæson spiller forestillinger for små og store børn. Her findes også oplysninger om pris og praktiske betingelser for de enkelte forestillinger. ’Den Røde Brochure’ omtaler cirka 400 forestillinger og kan benyttes eller bestilles online på www.teatercentrum.dk