Teater; Dragen, fodboldkatten, sukkerdjævlen og skelethunden

Emil Havn på seks år tænker sig grundigt om. Teaterleder Rene Laustsen har spurgt ham, hvilken rolle Emil vil spille i teaterstykket, som han skal skrive og opføre sammen med de 11 andre børnehavebørn, der er mødt op i Vanløse Kulturhus.

"Drage! Den er hidsig og rød over det hele," siger Emil Havn, og skuespilleruddannede Rene Laustsen nikker.

"Har den en hale, Emil?"

"Nej, nej, den har horn," svarer Emil Havn, der ikke vil afsløre, hvorfor dragen er så hidsig.

Det må de andre børn og Rene Laustsen finde ud af, når de skal øve skuespillet om lidt. I Jovica-teatret er det nemlig de fem-seks-årige børn selv, der bestemmer alt fra roller over manuskript til kostumer. Teaterprojektet er en chance for børnene til at få en oplevelse, der stiver dem af socialt og ruster dem til den kommende skoletid, hvor de skal stille sig op foran andre og tale, mener pædagog Lotte Kramer fra Valborg Børnehave i Vanløse. Sammen med Firkløveret Børnehave gæster den i marts måned teatret.

"Teaterverdenen ligner den verden, de har normalt fra deres leg med rollespil, som børnene jo laver dagligt. Her bliver rollespillet bare sat i rammer, og børnene lærer at samarbejde om en fælles historie, der i sidste ende fungerer som en kanal til læring om sociale kompetencer" siger hun.

Lotte Kramer forklarer, at teaterprojektet giver hende en mulighed for at lave pædagogiske aktiviteter væk fra institutionen med en mindre gruppe børn, end normeringen til dagligt tillader det.



Skuespil en leg. Børnene har sammen med teaterleder Rene Laustsen og pædagogerne Lotte Kramer og Lone Toubro travlt med at øve og fordele rollerne som dragen, fodboldkatten, sukkerdjævlen og skelethunden. Alle sidder de i en rundkreds og snakker om nye idéer til rollerne. Rene Laustsen spørger:

"Kan I huske, hvad vi lavede i sidste uge, og hvad vi skal lave idag?"

"Ja, i sidste uge fandt vi på rollerne. Og i dag skal vi vælge en hver," svarer Pernille Kailow på fem år.

For at gøre barnets valg af rolle så selvstændigt som muligt foregår rollefordelingen ved, at børnene hver især går hen til teaterlederen, der sidder på en måtte lidt væk fra rundkredsen og hvisker, hvem de vil være i teaterstykket. Derefter gennemøver de sammen en rolle ad gangen, så alle prøver alle roller.

Emil Havn er ikke i tvivl om, hvordan hans drage passer ind i teaterstykket. Han begynder at spille, og de andre imiterer hans bevægelser, lyde og mimik, mens de lytter til Rene Laustsens vejledning.

"Vi skal huske at kigge på Emil nu. Det er ham, der ved, hvordan dragen er," siger Rene Laustsen, mens han sammen med

børnene bevæger sig rundt efter Emil som ildsprudende fantasidrage.

"Husk, at I er hidsige drager," når han at forklare, før Emils brummen overdøver dem alle.

Rene Laustsen forklarer, at det kan godt være skræmmende at stå alene med sin rolle. Ved at lade børnene prøve hinandens roller, er det meget nemmere at være drage senere, da de andre jo også har prøvet at være drager.

Rene Laustsen blev i 1997 uddannet fra Skandinavisk Teaterskole og arbejdede i otte år som pædagogmedhjælper i Børnehaven Vægterparken i Kastrup. I dag driver han Jovica-teatret med støtte fra to fonde og arbejder som Klovnen Flippo, hvilket tilsammen giver en fuldtidsbeskæftigelse. Skuespil kommer ifølge ham naturligt for børn, når de først hopper ud i det.

"Det er ikke altid, at jeg som skuespiller eller børnene kan tænke sig til, hvordan en rolle lader sig opføre. Men når vi sammen er ude på gulvet og får slået hovedet fra, kommer tingene ofte helt af sig selv," forklarer Rene Laustsen, der efter øvelserne skriver børnenes idéer sammen til en historie med start, midte og slutning, og hvor alle børnenes roller indgår.



Inspiration smitter. Ifølge Rene Laustsen handler teaterprojektet i Vanløse om at gøre børnenes mange idéer om rollespil og fantasiverdener levende. Børnenes samspil er centralt i den forbindelse.

Under de første gange, hvor børnene øver, deler Rene Laustsen dem op i to grupper, hvor den ene del er publikum for den anden del, der laver skuespil.

"Målet er, at børnene skal blive inspireret af hinanden, for det enkelte barn ved måske ikke helt, hvad det skal stille op med den rolle, det har valgt, men ved at kigge på de andre kan barnet få nogle idéer," siger Rene Laustsen.

Ved at spørge ind til børnenes idéer om, hvad eksempelvis Emils drage kan og gør, vejleder han barnet i at udforme sin idé til en mere komplet rolle, som har sine egne karaktertræk.

"Der er bedst at øve mange forskellige figurer med børnene, før vi vælger, hvad de skal spille i det endelige teaterstykke. Jeg spørger ind til disse tanker og billeder og får Emil til at sætte ord på dem. En drage lyder spændende, men når vi får at vide, at den er hidsig og rød, spyr ild og har horn i panden, så myldrer idéerne frem".

Rene Laustsen arbejder dermed med sproget som inspirationskilde. Undervejs i idé-

fasen med børnene spørger han hele tiden, hvilket humør barnets rolle er i, og om hvordan den reagerer på situationer.

I det hele taget er det processerne før selve teaterstykket,

der er det vigtigste element i teaterworkshops, siger han og forklarer:

"Jeg forsøger hele tiden at fokusere på, at øvelserne, legen og det sociale samvær er i centrum. Det må aldrig blive produktet eller den afsluttende forestilling, der fylder mest. Selvfølgelig arbejder vi os hen imod en forestilling, som vi kan vise frem. Men når vi spiller forestillingen, er vi stadig på vej. Det er ikke en afslutning"



Idéer i flor. Selvom mange af idéerne, som børnene kommer med, er fra eventyr og film, de har set, så skorter det ikke på originalitet og opfindsomhed fra de store børnehavebørn, siger Rene Laustsen.

"Vi har nogle fælles referencerammer, som gør, at vi låner inspiration forskellige steder fra. I hele vores kultur ligger jo historier, som vi alle kan forholde os til. Dem tager både børnene og jeg med i vores skuespil, selvom jeg altid prøver at få børnene væk fra de mest almindelige figurer som konger og superhelte," siger han og understreger, at i Jovica-teatret er det vigtigt at turde eksperimentere.

Ved at springe ud i atypiske roller, lærer barnet sig selv at kende i uvante situationer.

Pernille Kailow har eksempelvis fundet ud af, hvordan hendes rolle nogenlunde skal te sig på de skrå brædder. Mens hun kigger sig omkring på de andre 11 børn, siger hun prøvende:

"Nu ved jeg det - jeg er en sur elefant med en sut i munden. Og så en dag kommer der en isvaffel med 500.000 kugler og smadrer det hus, jeg bor i".

De kigger på hende og smiler først lidt skævt, men derefter hurtigt accepterende over for Pernilles lidt sære ide, som jo egentlig er ret sjov. Med teaterleder Rene Laustsen forrest, sætter de langsomt og tungt i gang som en horde af kæmpe pattedyr fra Indien med snabler lavet af sammenflettede børnearme.

Pædagog Lotte Kramer er også med i legen. Hendes rolle er at hjælpe Rene Laustsen med at regulere, hvornår barnets grænser er nået i forhold til det kendskab, hun har om det, eller hvis uroen melder sig.

"Før vi tager herover og laver teater, har jeg lavet en aftale med børnene om, at det er Rene, der er teaterlederen, og at han faktisk ved, hvordan man laver teater sjovt. Derfor skal de lytte efter," siger Lotte Kramer, der som regel oplever børnene som fangede af skuespillets muligheder.

"De kommer jo på lidt usikker grund, men så pludselig oplever de, at de har nogle evner i den retning alligevel. Det tror jeg at de kan bruge i mange sammenhænge, hvor man skal lære at læse hinandens udtryk og følelser, som det er tilfældet, når man laver skuespil" siger Lotte Kramer. o



Besøg Jovica-teatrets hjemmeside på:

www.jovica-teatret.dk



Sådan er forløbet



1. Introduktion: Rene Laustsen introducerer teaterprojektet for børnene ved at dele børnene op i to grupper med den ene del som publikum og den anden som skuespillere. Skuespillerne fremfører små øvelser i begreber, og publikummet gætter om skuespillerne måske er sure, glade, store eller små.

2. Små forestillinger: Børnene prøver at være forskellige figurer. De vælger en rolle og finder på en lille historie, som passer til de valgte roller, hvorefter de fremfører dem for de andre børn.



3. Barnets egen rolle: Børnene vælger deres endelige rolle til teaterstykket og snakker om rollens væsen ud fra de øvelser, børnene lavede den første dag. De fortæller, hvordan manuskriptet skal være, og Rene Laustsen skriver det ned. Til næste gang skal barnet finde på en replik og et navn til sin rolle.

4. Øve historien: Børnene fortæller deres navne til rollerne, og hvad rollen skal sige af replikker, hvorefter de alle øver historien for første gang.

5. Kostumer: Sammen vælger børnene kostumer og øver historien igennem med klæd-ud-tøj på.

6. Rekvisitter: Børnene vælger rekvisitter til teaterstykket og øver historien igen.

7. Tur til Teatermuseet: Det er godt at prøve noget andet, når man har lavet det samme i lang tid. Derfor aflægger Jovica-teatret Teatermuseet et besøg

8. Sminke: Børnene bliver sminket og øver historien en sidste gang inden premieren.

9. Premiere på teaterstykket: Børnene viser deres forestilling to gange. En gang for Vanløses børnehaver og en gang for børnenes forældre.



Teaterprojektet strækker sig over ni gange. Der er plads til 12 børn ad gangen, og det er gratis at være med i for institutioner.