Tandpinen på retur i Vollsmose

De farverige tandbørster hænger på rad og række på det lille badeværelse i Børnehuset Atlantis i Vollsmose. Der er numre på børsterne, så børnene selv kan finde dem. I dag er 5-årige Hadil den første i rækken af børn, der skal op i stolen.

»Du har lige tabt en tand, hva,« siger pædagog Anne Mi Eriksen, mens hun giver Hadils bisser en tur med børsten. Bagefter er det over til vasken, hvor der snart står en hel lille flok børn på rad og række og børster tænder. De ser meget koncentrerede ud, som de står der og kigger sig i spejlet, mens tandpastaen skummer.

Imens får 4-årige Mads, som er iført Batman-kostume, ros.

»Åhr, hvor er du god til at lukke munden op. Du er dygtig,« siger Anne Mi Eriksen, og til den næste i stolen siger hun:

»Skal vi se, om du har spist for mange bolsjer i julen?«

Tænderne ser fine ud over hele linjen, men sådan har det ikke altid været. Børn i Vollsmose har fem gange så mange huller som børn i resten af Odense. Det var baggrunden for, at Odense Tandpleje i samarbejde med børnehaverne i 2009 satte gang i projektet ’Vollsmose børster tænder’. I seks børnehaver børstede pædagogerne gennem et år børnenes tænder hver dag, og en gang i kvartalet fik børnene behandlet tænderne med forebyggende fluorlak. Børnene i fire andre børnehaver i Vollsmose fungerede som kontrolgruppe.

Birgit Klausen, tandlæge og souschef ved Odense Tandpleje, fortæller om lovende resultater.

»Der er færre begyndende huller i interventionsgruppen, hvor vi nu også ser flere, der slet ingen huller har. Det er to gode parametre, som siger noget om, hvordan det vil se ud i fremtiden. I forhold til, at forsøget kun har varet et år, viser resultatet, at det er den rigtige vej.«



Intim kontakt. I Børnehuset Atlantis er både Anne Mi Eriksen, hendes kolleger og daglig leder Zahra Dashti begejstrede for projektet og de resultater, det har ført med sig. Så begejstrede, at de har fortsat tandbørstningen efter forsøgsperioden. Således får børnene stadig børstet tænder af en pædagog tre gange om ugen, og både pædagoger og børn er vilde med det.

»Det er en fed måde at være sammen med børnene på. Jeg føler mig privilegeret over at få lov til at sidde så tæt med dem. Det giver en tættere kontakt på nogle andre præmisser end ellers. Jeg fornemmer, hvordan de har det, om de har sovet godt, og hvad de har lavet i weekenden. Alt kommer frem,« siger Anne Mi Eriksen.

Zahra Dashti var, før projektet gik i gang, nervøs for, om det ville stjæle for meget af pædagogernes tid at skulle børste tænder på børnene.

»Jeg var betænkelig. Havde vi ressourcerne til det, og hvor lang tid ville det tage? Men jeg er blevet positivt overrasket. Børnene lærte det hurtigt, og nu kender de reglerne og kan sagtens selv.«

Faktisk har den tid, som pædagogerne har brugt på tandbørst­ningen, været en investering med et uventet højt afkast. For ikke alene synes både børn og pædagoger, at det er en hyggelig måde at være sammen på. Det har også gjort børnene gladere, at de ikke har så store tandproblemer mere. Og det frigiver energi til bedre samvær.

»Det kommer os til gode nu, fordi vi ikke længere skal trøste børnene eller ringe til forældrene, når børnene har tandpine. Så det er bedre for børnene, fordi de har finere tænder og er gladere, og for pædagogerne, fordi vi har mere ro og rum til egentligt samvær med børnene,« forklarer Zahra Dashti.



Tandlægeskræk væk. En af de positive konsekvenser ved projekt ’Vollsmose børster tænder’ er, at børnene i dag interesserer sig for deres tænder, og at de har fået kureret deres tandlægeskræk.

»De går op i rokketænder og fortæller hinanden, når de har været til tandlæge. Det gjorde de ikke før,« fortæller Zahra Dashti.

Under projektet fik børnene i børnehaverne en gang i kvartalet besøg af Pia Glud Stisager fra Odense Tandpleje for at få en forebyggende behandling, og de har også været på besøg på klinikken. Her fik de blandt andet en tur op og ned i tandlægestolen, børstede tænder på en abe, pustede den i munden og blev selv pustet i munden. De smurte også fluorlak på aben og smagte det selv, mens de snakkede om, at det smagte af banan, som aber jo godt kan lide. Pia Glud Stisager fik endda lov til at tage suget ind i deres mund og fange tungen.

»Det kræver meget tillid. Det er noget, de normalt vægrer sig imod, når de kommer i klinikken,« fortæller hun og tilføjer, at legedagene har givet børnene helt anderledes oplevelser, end når de kommer med forældrene og gemmer sig bag mors skørter, fordi de er nervøse.

»Det har været en kæmpestor succes. Det er en sjov tilvænning, som kommer tandlægeskrækken til livs. Når de kommer næste gang med forældrene, går det meget nemmere.«



Opdragelse af forældrene. Pia Glud Stigsager roser pædagogerne for en stor indsats og et kæmpe engagement.

»Det er dejligt at se, at de har taget imod det. De er blevet gode til at lægge mærke til, når børnene klager over ondt i tænderne, har sovet dårligt, undlader at tygge maden, fordi det gør ondt, eller fravælger noget bestemt frugt. Mange har virkelig taget ejerskab til projektet. Det varmer mig helt ind i hjertet,« siger hun.

Pia Glud Stigsager fortæller også, at pædagogerne generelt er blevet gode til at ringe til hende, hvis børn klager over ondt i tænderne, og så kan børnene eventuelt få en akut tid. Hvis forældrene glemmer aftalen hos tandlægen, kan pædagogerne få til opgave at give dem beskeden. Således også i Børnehuset Atlantis, hvor det ifølge Zahra Dashti har haft en opdragende effekt.

»Det har haft en positiv effekt derhjemme. Børnene er glade for at få børstet tænder, så de er også begyndt at børste tænder derhjemme.«

Zahra Dashti fortæller også, at det ikke længere er så nødvendigt at sige til forældrene, at de skal huske tandlægetiden. Så de har lært meget, og faktisk har forløbet haft en generel positiv effekt på forældrekontakten, mener Zahra Dashti.

»Forældrene er trygge ved at spørge os om alt muligt, om tandbørstning, mad og andre ting. Og vi moraliserer ikke, for de skal ikke føle sig forkerte,« siger hun.

I forlængelse af tandbørstningsprojektet har Børnehuset Atlantis også haft fokus på sund mad og madpakker, hvor både børn og forældre har lært om, hvad der er godt for børnene at spise. Madpakkerne er siden blevet en del sundere med færre søde sager.



Ikke vores ansvar. Men hvad er egentlig pædagogernes og børne­havernes opgave, og hvad er forældrenes ansvar? Skal pædagogerne i højere grad overtage tandbørstningsopgaven fra forældrene?

Ifølge Pernille Isaksen-Ejby, som er fællestillidsrepræsentant for 0-6-års-området i Odense og bestyrelsesmedlem i BUPL Fyn, er det generelt ikke udbredt, at pædagoger børster tænder på børnene.

»Det gør man ikke så meget længere, det har forældrene efter­hånden lært,« siger hun og slår fast, at det aldrig kan blive børnehavernes ansvar at børste tænder på børnene.

Men i udsatte områder som for eksempel Vollsmose, hvor forældrene ikke har så mange ressourcer, kan det være en god idé, mener hun.

»Der kan være tidspunkter, hvor forældrene har brug for en ekstra hånd, og så er det godt, at pædagogerne har overskud til det. Institutionerne har lov til at vælge, hvad de vil have fokus på, og jeg har intet problem med, at nogle vælger at fokusere på tandsundhed.«

Pernille Isaksen-Ejby understreger dog, at privatsfæren skal respek­teres, og at der er en grænse for, hvad pædagogerne skal blande sig i. Forældrene skal ikke føle, at pædagogerne går bag om ryggen på dem, og det kan være en svær balancegang.

»Nogle vil opleve det som en stor hjælp, mens andre kan føle det som krænkende. Men det er altid en god idé at involvere forældrene, fordi de skal vide, hvad der foregår. Hvis det er noget, der følger med hjem, så forældrene lærer det efterhånden, er det helt fantastisk,« siger hun.



Masser af huller i tænderne

Førskolebørnene i Vollsmose har op til fem gange så meget caries i mælketænderne som børn i resten af Odense. Børnenes huller udvikler sig desuden ekstremt hurtigt. Før projektet havde enkelte børn helt op til 70 huller.

I projektet ’Vollsmose børster tænder’ fik børnene i seks børnehaver børstet tænder og blev behandlet med fluorlak. Børnene i kontrolgruppen, der ikke fik tilbudt behandlingen, udviklede knap halvanden nye huller i undersøgelsesperioden, mens de børn, der fik behandlingen, udviklede færre end ét nyt hul. Derudover var der flere behandlede børn, der forblev uden huller, end børn, der ikke modtog behandlingen.

Siden har tandplejen udvidet ordningen til at gælde alle tolv børnehaver i Vollsmose og har samtidig indført konceptet i vuggestuer og dagplejer, så tandplejen også får behandlet børn i et- til treårsalderen.

Børnehuset Atlantis består af en vuggestue med 11 børn og to børnehavestuer med 21 børn på hver stue. Alle børn får tilbudt tandbørstning. Tandpasta og tandbørster leveres gratis af Odense Tandpleje.

Kilde: Odense Tandpleje og Børnehuset Atlantis.