Svensk model til danske børn

Danske børn i familiepleje kan måske drage fordel af erfaringer fra Sverige. Her har plejefamilier mulighed for at overtage forældremyndigheden, når barnet har i været i pleje i mere end tre år. Og den model bør man også overveje at indføre i Danmark, mener cand. psyk. og programleder i Anvendt Kommunalforskning (AKF), Jill Mehlbye.

"Vi ved, at mange anbringelser i plejefamilier afbrydes i utide. Det kan være, fordi plejefamilien opgiver. Eller fordi der er for meget usikkerhed om, hvor barnet hører til. Det kan modellen fra Sverige måske råde bod på," siger Jill Mehlbye, der deltog i en BUPL-konference på Axelborg i København. Konferencen skulle skabe dialog mellem fagfolk og politikere om, hvordan børn får lige muligheder.

Flere end 15.000 børn og unge er anbragt uden for hjemmet, typisk i plejefamilie eller på institution. Undersøgelser viser, at langt størstedelen af disse børn klarer sig væsentligt dårligere end andre unge. Cirka to tredjedele af de anbragte børn har, når de er blevet 24-25 år, ikke anden uddannelse end Folkeskolen. Så der er behov for at sætte yderligere ind i forhold til disse børn, påpeger Jill Mehlbye.

"Fordelen ved modellen fra Sverige er, at plejeforældrene kommer til at føle et større ansvar. Samtidig bliver der også større sikkerhed i anbringelsen. Der er ikke tvivl om, hvor barnet hører til. Og det er en fordel for alle parter, også for forældrene, men især for barnet," siger forskeren.