Sværere at få udsat skolestarten

Det bliver sværere for børn at få udsat skolestarten, selv om forældre og pædagoger synes, at et barn ikke er klar til skolegangen. Det ser ud til at blive konsekvensen af, at undervisningspligten nu indtræder det år, hvor et barn fylder seks år. Nogle kommuner tolker nemlig de nye regler stramt:

I Rudersdal Kommune kan kun børn, der er kendt i kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), få udsat skolestarten.

I Vejle Kommune er det også PPR, der foretager den endelige vurdering af, om børnene kan få lov til at blive et år til i børnehavens trygge og mere uforpligtende rammer.

Helle Beknes, specialkonsulent i Undervisningsministeriet, påpeger, at ministeriet ikke har overblik over, hvordan kommunerne har håndteret reglen tidligere, da skolestartsalderen var syv år.

"Men vi får mange henvendelser, fordi man åbenbart har taget den tidligere måde at gøre det på op til genovervejelse nu, hvor undervisningspligten indtræder med starten af børnehaveklassen. Men den regel, der giver forældrene mulighed for udsættelse af undervisningspligten, er kun ændret ganske lidt," siger Helle Beknes.

Så i princippet er reglerne de samme, men de bliver åbenbart taget mere alvorligt nu?

"Det kunne det tyde på," siger Helle Beknes.



Ikke fedt at være yngst. I Birkerød, som ligger i Rudersdal Kommune, fik Per Gjessø sig noget af en overraskelse, da det i december gik op for ham, at hans femårige søn Andreas, stik imod forældrenes ønsker og børnehavens anbefalinger, skulle i skole efter sommerferien.

"Andreas er født i oktober, så han skal starte som femårig i skole, og han er ung af sin alder. Vi synes ikke, han er moden nok til at gå i skole med nogle, der kan være op til halvandet år ældre end ham. Og han egner sig ikke til at sidde stille i længere tid ad gangen og koncentrere sig," fortæller Per Gjessø.

Tanken om at han skulle blive en af de yngste i klassen var heller ikke et plus.

"Både min kone og jeg har været de yngste i klassen, og vi husker tydeligt, at det ikke var det fedeste at være den yngste. Så det vil være rart, hvis Andreas ikke bliver udsat for det," siger Per Gjessø.

Også pædagogerne i børnehaven vurderede i efteråret, at Andreas er bedst tjent med at blive et år til i børnehaven.



Panik. Men i december besluttede politikerne i kommunens Børne- og Skoleudvalg, at kun børn, der er kendt af PPR, kan få udsat skolestarten. Og kun hvis PPR anbefaler det.

Det er en håndfast principbeslutning, medgiver Jesper Wass Hansen, administrationschef for skoleområdet i Rudersdal Kommune.

"Det har vi lagt vægt på, det skulle være. Vi har også haft færre ansøgninger om udsættelse af skolestart, end vi plejer. Vi plejer at have mellem 80 og 100. I år har vi haft det halve," siger Jesper Wass Hansen.

Hjemme hos familien Gjessø blev man overrasket, da Andreas alligevel ikke kunne få udsat sin skolestart.

"Vi gik lidt i panik og tænkte 'hvad gør vi nu?' Der var bare så mange tegn i sol, måne og stjerner, der sagde, at Andreas ikke skulle starte i skole i år," fortæller Per Gjessø.

Han er bestemt ikke tilfreds med den måde, kommunen har kommunikeret ændringerne i skolestarten ud.

"Det er under al kritik. Vores børn er vores dyrebareste eje. Så er man nødt til at kommunikere klinkende klart: Vi har lavet en skolereform, og dit barn skal starte i skole," siger Per Gjessø.

Administrationschef Jesper Wass Hansen erkender, at den nye ordning ikke har været meldt tydeligt nok ud til forældre og daginstitutioner.

Derfor besluttede forvaltningen at være fleksibel det første år. 11 børn, der havde en klar anbefaling fra daginstitutionen, fik udsat skolestarten. Ingen anbefalinger fra daginstitutionerne blev underkendt, oplyser Jesper Wass Hansen. 25 fik udsat skolestarten med en anbefaling fra PPR, som i forvejen havde kontakt med de pågældende børn.

Og fire børn blev sendt til skoleparathedstest på forældrenes ønske, fortæller Jesper Wass Hansen.

"De er alle blevet godkendt til ikke at starte, for skoleparathedstesten har vist, at det vil være hensigtsmæssigt at lade dem vente," siger Jesper Wass Hansen.

I alt 49 børn fik udsat skolestarten.

Test til Andreas. Familien Gjessø besluttede, at Andreas skulle have en skoleparathedstest. Og psykologen vurderede da også, at Andreas vil have bedst af at få udsat sin skolestart.

"Med hånden på hjertet må jeg sige, at jeg er glad for, at en børnepsykolog har vurderet det samme, som vi har," siger Per Gjessø

Efter testen fortalte psykologen, hvad der skulle øves, for at Andreas kunne blive skoleklar.

"Vi skal tegne mere med ham, vi skal drible lidt med en bold og gøre ham mere aktiv i de historier, vi læser," fortæller Per Gjessø, som kalder det 'en superfed oplevelse' at få gode råd med på vejen i en ellers kompliceret proces.

For Andreas ender historien altså godt. Men næste år bliver der strammet op i Rudersdal Kommune. Så gælder den regel, som politikerne har besluttet: At kun børn, der i forvejen er kendt af PPR, kan få udsat skolestarten, bebuder Jesper Wass Hansen.

"Sunde og raske børn skal ikke have udsat skolestart. Men hvis man i daginstitutionen allerede kan se, at der er noget, som ikke hænger sammen, for eksempel udviklingsmæssigt, så bør man selvfølgelig kontakte PPR med henblik på at få udredt, hvilke vanskeligheder barnet har," siger Jesper Wass Hansen.

Og forældre, hvis børn er født i årets tre sidste måneder, skal ikke være bekymrede for deres barns alder.

"Fremover vil en fjerdedel af de børn, der starter i skole, i princippet komme fra sidste kvartal. Det er så den udfordring, børnehaveklasserne skal indrette sig på. Der ligger også et arbejde fra vores side med at gøre skolerne klar til de nye opgaver," siger Jesper Wass Hansen.



De tager noget fra os. I Vejle Kommune har man også givet PPR og skolekonsulenter ansvaret for den endelige beslutning om, hvorvidt et barn kan få udsat skolestart. Beslutningen skal træffes på baggrund af daginstitutionernes og forældrenes vurdering.

Mariette Fryland, leder af Nørremarksgården, som er en børnehave med 60 børn, er overrasket over, at det nu er PPR, der skal tage den endelige beslutning om børnenes skolestart.

"De tager noget fra os, for vi synes, vi kender børnene rigtig godt, og det gør forældrene også. Vi er eksperter i at gøre de iagttagelser, der skal til for at vurdere, om et barn er klar. Og nu skal vi bare lave et skriftligt stykke arbejde og sende det af sted," siger Mariette Fryland.

Institutionen har fem drenge, som man i efteråret har vurderet, vil være bedst tjent med at blive i børnehaven.

Men lige før vinterferien meldte Vejle Kommune de nye retningslinjer ud og bekendtgjorde, at den endelige beslutning lå hos PPR.

"Forældrene blev meget chokerede over, at de nu skal søge formel udsættelse. Jeg tror, de føler sig snigløbet. De føler ikke, de har indflydelse. De er bange for afgørelsen og for, at deres børn ikke må blive her," fortæller Mariette Fryland.

Forældrene skal anmode om udsættelse af skolestarten inden 1. april. Kommunen har lavet et skema, hvor forældrene skal udfylde en side og pædagogerne en anden. Men skolerne har endnu ikke sendt skemaet ud til forældrene. Og det vides endnu ikke, hvornår forældrene får besked om, hvorvidt deres barn har fået udsat skolestarten.



Seksårige skal koste. Det kan komplicere pædagogernes beslutning yderligere, at der ligger et spareforslag fra forvaltningen til budgettet for 2010. Ifølge forslaget vil alle børnehaver i Vejle Kommune automatisk blive trukket en time om ugen i normeringen for hvert seksårigt barn, der går i børnehaven. Forslaget er beregnet til at give en besparelse på 1,5 millioner kroner. Det er en del af en større pakke, hvor der skal spares en procent af driftsudgifterne på daginstitutionsområdet - ligesom alle andre områder i kommunen skal spare en procent, understreger Inga Lillesø, leder af afdelingen for dagtilbud.

"Det er altid et problem at spare. Vi skal finde en procent, og så har vi blandt andet peget på normeringen," siger Inga Lillesø og understreger, at forslaget endnu ikke er blevet politisk godkendt.

Inga Lillesø tror ikke, at spareforslaget vil få betydning for pædagogernes vurderinger af børnene.

"Bestemt ikke. Jeg går ud fra, at det er indlysende, hvad man krydser af i skemaet. Det er helt almindelige krav, som børn skal kunne leve op til for at være i skole. Dem går jeg ud fra, at pædagoger helt objektivt tager stilling til," siger Inga Lillesø.



Hun understreger, at de seksårige børn, som reelt ikke er klar, som er kendt i PPR og som måske allerede har en støttepædagog tilknyttet, ikke vil påvirke børnehavernes normering.



Postyr. Tidligere var børnehaveklassen frivillig. Derfor var det ikke noget problem at lade være at sende sit barn i børnehaveklassen, fordi undervisningspligten først trådte i kraft, når barnet blev syv år. Men i virkeligheden begyndte langt de fleste, der fik et ekstra år i børnehaven, i børnehaveklassen, selv om de skulle være begyndt i første klasse.

Omkring årtusindskiftet fik næsten en fjerdedel af børnene udsat skolestarten. Siden har der været en svagt faldende tendens.

Men med en undervisningspligt, der indtræder et år tidligere, er kommunerne blevet nødt til at tage stilling til undervisningspligten, oplyser Helle Beknes.

"Det har skabt lidt postyr i kommunerne. Vi har kunnet mærke på henvendelserne, at undervisningspligten er fremskyndet, og at det står klarere, hvad anmodningen om udsættelse indebærer," siger hun.

Det er kommunerne, der har ansvaret for, at børnene får den undervisning, de har krav på, når de er i den undervisningspligtige alder. Og det er også kommunens ansvar, hvis et barn skal have udsat skolestarten.

"Der er ingen centralt fastsatte retningslinjer for, hvad kommunerne skal lægge til grund, ud over at beslutningerne skal være begrundet i barnets udvikling," siger Helle Beknes.



10 års undervisningspligt

Den 26. maj 2008 vedtog partierne bag folkeskoleloven at ændre loven. Ændringen, der træder i kraft den 1. august 2009, betyder blandt andet, at børn skal undervises i 10 år frem for i 9, hvilket er tilfældet nu.

Undervisningspligten indtræder i august det kalenderår, hvor barnet fylder seks år. Dér skal barnet som hovedregel starte i børnehaveklassen i en folkeskole eller påbegynde anden undervisning som alternativ til folkeskolen.

Det er stadig muligt at udsætte barnets skolestart. Det er i så fald kommunalbestyrelsen, der efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke godkender, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden.

Hvis et barns skolestart skal udsættes, skal det ske på baggrund af en individuel vurdering af barnet, og udsættelsen vil derfor være begrundet i barnets udvikling. Der er ikke centralt fastsat retningslinjer for, hvordan den vurdering skal foretages.

Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk



På www.paavejiskole.emu.dk kan du finde en pjece målrettet skoler og institutioner om skolestart.

Pjecen kan bestilles ved at sende en mail til: p-lex@vfm.dk