Styr på SFO' en: Læreplaner som faglig tjekliste

Større faglig bevidsthed blandt pædagogerne. Det er en af konsekvenserne af, at SFO´en på Munkevængets Skole i Kolding indførte pædagogiske læreplaner for omkring to år siden, mener Kirsten Lund, der er leder af SFO'en.



Der har dog været delte meninger blandt personalet.

"Læreplanerne er et krav fra byrådet. Nogle sagde: Vi gør bare, som vi plejer, og så kalder vi det læreplaner. Andre syntes, det var en voldsom opgave at beskrive og dokumentere. Men nu er folk generelt glade for læreplanerne. Det er en god dokumentation af vores arbejde," siger hun.

Munkevængets Skoles SFO har 15 ansatte og er den SFO i byen, der har beskrevet læreplanerne mest grundigt. Forarbejdet er sket i samarbejde med en konsulent fra BUPL, og læreplanerne indeholder blandt andet mål og handlingsplaner for emner som sprog, krop og bevægelse og sociale kompetencer. Samtidig er der lavet mål og handlingsplaner for forældresamarbejde og samarbejdet mellem lærere og pædagoger.

I hverdagen sikrer man sig, at planerne bliver ført ud i livet ved, at hver pædagog har bestemte ansvarsområder.



En af dem er Per Kallehauge, der blandt andet har kultur og natur som sit kompetenceområde. Hver uge har han ansvaret for, at der bliver arrangeret aktiviteter med et element af kultur eller natur. Det kan være en udflugt til museet Trapholt eller en tur i skoven, men det kan også foregå hjemme i institutionen.



Per Kallehauge har arbejdet i institutionen i to år. Han kom fra et job i en børnehave og er derfor vant til at arbejde med læreplaner. Han mener, de er vigtige i det daglige arbejde.

"Det har betydet noget for den overordnede planlægning, fordi vi nu har tænkt alle emner ind i planlægningen. Vi bruger det som en slags tjekliste. Hvis natur ikke har fyldt særlig meget i en periode, sørger vi for at få det på programmet," fortæller han.





Bliver bevidst om sin faglighed. Arbejdet med læreplaner handler også om at evaluere og dokumentere.

Det foregår på personalemøder. Pædagogerne fortæller på skift om episoder med et eller flere børn, hvor de har arbejdet med målene i læreplanerne og med de mange intelligenser.

Det større fokus på at evaluere er en fordel for personalet, mener Kirsten Lund.

"Det er vigtigt at synliggøre arbejdet, fordi det hjælper os til at blive bevidste om, at vi er dygtige mennesker, der har fagligheden med i vores arbejde," siger hun.

Børnene får også nytte af det.

"De får måske lidt flere oplevelser end tidligere, fordi medarbejderne er mere bevidste om deres faglighed," siger Kirsten Lund.

Hun afviser, at der er en modsætning mellem fritidspædagogik og læreplaner.

"Børnene her får ikke mindre frihed. De får større udfordringer i hverdagen. De befinder sig godt, og vi laver jo ikke aktiviteter hele tiden. De har mulighed for at sidde for sig selv og læse eller slappe af," siger Kirsten Lund.

Heller ikke Per Kallehauge ser en modsætning.

"Men det er en vigtig diskussion, som man løbende skal tage. SFO'en minder generelt ikke om at gå i skole, selvom nogle elementer peger i den retning. Børnene er meget opmærksomme på forskellen på skole og fritid. De er helt klar over, at det meste i SFO'en er tilbud, som de kan vælge til og fra," siger han.



Lærereplaner for Munkevængets Skoles SFO



Læreplanerne beskriver følgende:

• Personlige kompetencer

• Sociale kompetencer

• Sproglige kompetencer

• Krop og bevægelse

• Natur og naturfaglige fænomener

• Kulturelle udtryksformer og værdier

• Legens betydning

• Børn med særlige behov

• Tosprogede børn

• Lektiehjælp

• AKT-pædagogens arbejde

• Det gode forældresamarbejde.

• Samarbejde mellem afdelingerne

• Samarbejde mellem lærere og pædagoger