Strid om fattige børn i Danmark

Det har nok gibbet lidt i den borgerlige regering, da ikke mindre end to undersøgelser satte lys på velfærdsstaten Danmark. Rådet for Socialt Udsatte udkom med en rapport, der optalte omkring 30.000 mennesker under eksistensminimum, men allerede senere samme dag overgik Red Barnet og Socialforskningsinstituttet denne konklusion ved at dokumentere sort på hvidt, at hen ved 200.000 børn i dette land kan betegnes som fattige. Og mange af de allerfattigste er ikke overraskende børn af flygtninge og indvandrere.

Red Barnet beskriver børnefattigdom som en permanent tilstand af forarmelse, som hindrer børn i at deltage i det sociale liv på lige fod med andre børn. At familien har så få penge til rådighed, at oplevelser uden for boligblokken hører til sjældenhederne. Med undersøgelsen gør Red Barnet op med mantraet om, at alle børn vokser op med lige muligheder, og generalsekretær i organisationen, Mimi Jakobsen, anbefaler på baggrund af undersøgelsen, at børn der lever i fattigdom får positiv særbehandling i deres lokalmiljø. Samtidig opfordrer Red Barnet regeringen til at fastsætte en officiel fattigdomsgrænse, som det f.eks. er kendt fra USA.



Minister afviser. Socialminister Henriette Kjær (K) har haft svært ved at holde pressen for døren for en kommentar, men hun siger i en pressemeddelelse, at Danmark står godt internationalt, uanset hvordan man vælger at måle fattigdom.

Og det er hun glad for.

"Alle børn i Danmark har tag over hovedet, tøj på kroppen og de får mad hver dag. At kalde et barn fattigt, fordi forældrene har været på kontanthjælp blot en enkelt dag i løbet af et år, som det sker i rapporten, er ude af proportioner," siger ministeren, der selv har en årsgage på omkring 800.000 kr. plus det løse.

Red Barnet kommer med en række anbefalinger, som kan mindske trykket på de fattigste børn. Blandt andet peger organisationen på ophævelse af start"hjælp" til flygtninge, positiv særbehandling, forhøjet SU til enlige forsørgere og mere forskning på området.