Sprogtjek: Sådan får I bedre sprog

Henriette Abel Bitsch, der er pædagog i Børnehaven Tusindbenet, har indsendt en beskrivelse af et projekt, hvor børnene lavede collager. Brevet var skrevet til forældrene, og her er et pluk fra teksten:



Hvert barn finder deres eget formindskede hus, som ligger fremme.

Hver gruppe får et stort stykke grønt karton som baggrund til collagen.

På bordet bliver der lagt papir, karton, tusser, farveblyanter, lim og sakse frem til fri afbenyttelse.

Husene klippes ud og limes på - og så går de enkelte grupper ellers i gang med at tegne, klippe og klistre for at skabe den fælles collage.

Søren, Peter, Hans og Kurt.



I drengegruppen er der et flot samarbejde, og snakken går.

De har mange ideer. Det går hurtigt - der bliver klistret mange ting på. Nogle af tingene - især de store veje - dækker for både bilerne og deres huse, så med hjælp fra en voksen, bliver antallet af ting reduceret.

Peter fordyber sig fuldt ud i at tegne et tog og klippe det ud. Toget limes på skinnerne.



Hurtigt er collagen fuld. En voksen går ind og styrer slagets gang. I samråd med drengen besluttes det, at der kun lige er plads til den bil, Peter er i gang med. Processen følges og beundres tæt af de 3 andre drenge - pludselig er bilen lavet om til en dobbeltdækkerbus. Den klippes ud og limes på - værket er færdigt.

De 4 drenge er tilfredse med arbejdet.

Sofie, Anne, Lone, Gitte og Jane

Der bliver tegnet og snakket.

Og sunget.

Alle deltager.

Mens nogle klipper veje i papir, tegner andre vejene direkte på collagen. De klippede veje bliver lagt tilbage på bordet og straks brugt af en anden gruppe.



Med hjælp fra en voksen tegner og klipper Jane et æbletræ. Hun får besked på at lime det på collagen, mens der endnu er plads og klippe æblerne ud bagefter. Den voksne hjælper hende med at finde plads.

Bagefter hjælper Sofie Jane med at klippe æbler - de bliver både røde, gule og blå. Enkelte også hjerteformede.

Fra starten forstår Anne ikke helt, hvem hun er i gruppe med, og klistrer sit hus på en anden gruppes collage. Huset bliver flyttet og hun fordyber sig nu med at tegne mennesker og dyr.

Gitte tegner flotte blomster og flag.

Lone tegner veje og har det store overblik/styringen.



Fire sprogtip til Tusindbenet

1. Lav en introduktion (en manchettekst), som klart formidler, hvad teksten handler om, hvad formålet er, og hvem læseren er. Ligesom i en avis, for eksempel: 'Onsdag den 23. maj havde vi en dejlig dag i Tusindbenet, hvor børnene lavede collager i grupper. Alle var dybt optagede, og de fik god øvelse i at arbejde sammen.' Signaler også gerne hovedbudskabet med en overskrift, for eksempel 'Vellykket collagedag hos Tusindbenet.'



2. Gør det klart, hvem modtagerne er, og hvad de skal have ud af at læse teksten. I sin nuværende form virker teksten som frie case-notater til en opgave eller måske til intern brug. Hvis forældrene er modtagere, vil mange opleve beskrivelserne som lovligt detaljerede, og de vil nok i det mindst gerne have en opsummering af de væsentligste pointer undervejs.



3. Brug underoverskrifter og opdel i klare, afgrænsede afsnit for at få de væsentligste pointer, iagttagelser og perspektiver mere frem. For eksempel 'Drengegruppen havde et flot samarbejde', 'Pigerne snakkede og tegnede', 'Alle var stolte og glade - og fik også lært noget.'



4. Lav indryk ved nyt afsnit. Og skær ned på antallet af linjeskift, så teksten fremstår mere sammenhængende, også grafisk.

Jette Andersen fra Mælkebøtten i Vejle har sendt et informationsbrev til forældrene til de femårige børn, der skal i den særlige gruppe Minisolbærrene, som børnene går i inden skolestart. Her er starten af nyhedsbrevet:



Minisolbærrene er den gruppe, som børnene kommer i som femårige efter Stillehavet.

Vi starter op den 1. september og slutter den 30. juni.

Når børnene bliver Minisolbær, 'vokser' de - nu er de jo store, men går ikke i skole endnu og går ikke i børnehave mere; men er Minisolbær!

Minisolbærrenes åbningstid er mandag-fredag kl. 7.30-16.00 (fra 1/3 2008).

Børn der møder inden kl. 7.30 afleveres i Mælkebøtten og følges med en voksen ned i Solbærhuset til kl. 7.35.

De børn der møder senere går direkte i Solbærhuset. Vores afkrydsningsliste er på stuen.

Til lukketid går de resterende Minisolbær op i Mælkebøtten og skal så afhentes der.



Hvad er Minisolbær?

Børnene er alle i samme alder, og der er ikke yngre børn, de skal tage hensyn til eller indrette sig efter og har en del plads til rådighed.

Personalet har nogle basale forventninger og krav til hvad børnene skal kunne. Formålet er at hjælpe med at gøre børnene selvhjulpne og medansvarlige og i sidste ende blive skoleparate. Vi starter med at forvente, at de er i stand til selv at klare toiletbesøg og være selvhjulpne når de skal have udetøjet på. Senere udvider vi det til også at omfatte at kunne:

Modtage en kollektiv besked - skrive eget navn og genkende det - tælle til mindst 20 - lytte når andre taler - vente på tur og have tålmodighed - række hånden op når man vil sige noget i rundkreds - selv klare småkonflikter indbyrdes - kunne genfortælle en historie eller oplevelse - holde rigtigt på blyanten - klippe med en saks efter en streg - overholde regler/aftaler - hjælpe andre - rydde op efter sig selv og evt. andre.



Vi snakker også med børnene om, hvordan man skal opføre sig, for at det er rart at være sammen. Vi skaber rammer, rum og rummelighed, så alle kan føle sig godt tilpas under hensyntagen til hinandens forskelligheder.

Hverdagen er i store træk ligesom i Mælkebøtten. Leg indtil ca. 10.30 hvor vi holder rundkreds derefter frokost. Ude på legepladsen sammen med Slottet og Stillehavet efter frokost, eftermiddagsmad kl. 14.00 (fredag dog kl.13.30). Resten af eftermiddagen er vi enten på legepladsen eller i Solbærhuset; ca. kl. 15.30 rydder vi op og gør os parate til at gå op i Mælkebøtten.



Fem sprogtip til Mælkebøtten

1. Lav en manchettekst øverst (med fed), der fortæller essensen af hele teksten på tre-fem linjer. Det vil sige de informationer, som er mest interessante for modtagerne: 'Den 1. september bliver dit barn Minisolbær efter at have været i Stillehavet. Minisolbær-gruppen er lavet for at sørge for en blid overgang til skolestart og fortsætter frem til den 30. juni næste år.'

Giv desuden teksten en overskrift: 'Nu bliver dit barn Minisolbær'.



2. Opdel teksten i flere afsnit med mellemrum, så der kommer luft, og læseren kan nå at trække vejret mellem de mange informationer. Brug indryk ved nyt afsnit og skriv gerne nogle af afsnittene sammen.



3. Brug lidt flere underoverskrifter, der formidler det centrale, for eksempel: 'Dagligdagen som Minisolbær', 'Tur en gang om ugen' og 'Rent praktisk'. Det vil gøre det lettere for læseren at skimme teksten og dermed spare tid og frustration.



4. Disponer generelt stoffet efter nyhedstrekanten: det væsentligste først, så det mindre vigtige og til sidst det mindst relevante.



5. Sproget er enkelt, men bør strammes op. Fjern først gentagelser, for eksempel står der to gange under 'Hvad er Minisolbær?', at børn skal være selvhjulpne.

Leder Pia Edsberg fra Børnehaven Vægterparken i Tårnby har sendt sit nyhedsbrev til sprogtjek. Det ser sådan her ud og starter sådan:



Kære Forældre

Solen og varmen har med sin gavmildhed, indledt årets ferietid, lige sådan som vi alle ønsker det. Nogle er allerede på ferie og nyder det, mens vi andre der har ferie til gode venter spændt på, om der er varme tilbage til os.



Vi ønsker jer alle en rigtig god ferie og glæder os til at børnene kommer glade og veloplagte tilbage til børnehaven.



Personalet eller - 'vi voksne' i Børnehaven som vi kalder os skal også have ferie. Informationer om hvem og hvornår den enkelte holder fri, finder I, i jeres barn/ børns gruppe.



I vil også møde skiftende ferievikarer, fælles for dem er at de kender huset og I kan være sikre på at vi drager omsorg for jeres børn.

For at tilgodese børnelivet bedst muligt, har vi valgt at knytte grupperne tæt til hinanden, I vil derfor opleve, at børnene deltager i aktiviteter på tværs af børnegrupperne.



I ferieperioden vil I møde mange nye ansigter børn som forældre. De sidste store børn er begyndt på Fritidshjem og de nye små kommer til. Hjælp dem godt på vej så de får en god start og vær på den måde med til at byde dem velkommen.



Al denne 'kommen og gåen' byder os at planlægge. Til det behøver vi jeres hjælp. Bidraget fra jer kan være, at meddele i god tid - gerne for en uge ad gangen, om jeres barn kommer til morgenmad og også gerne hvis I kender mødetiderne for en uge frem.



Indimellem regner vi med langt flere børn end der faktisk kommer, det giver et overflødigt forbrug af både vikartimer og af mad.



Derfor giv besked for en uge ad gangen, hvornår børnene kommer, holder fri eller har ferie.





Tre sprogtip til Vægterparken

1. Begræns brugen af printfarver. Farver er sværere at læse end sort og får teksten til at fremstå rodet og uoverskuelig. Og sæt teksten til venstre i stedet for i midten.



2. Lav mindre underoverskrifter med fed over hvert afsnit, der formidler det væsentligste indhold, for eksempel 'Mange vikarer i ferietiden', 'Mange nye børn og forældre', 'Giv besked om morgenmad og mødetider'. Skriv helst nogle af afsnittene sammen, så der er fire-fem-stykker i stedet for otte.



3. Lav en manchettekst (indledning) øverst, der opsummerer de vigtigste budskaber. Og fremhæv med fed skrift. Det er god læserservice: 'Feriesæsonen byder på mange udfordringer for personalet i Vægterparken, så vi har brug for jeres hjælp. Giv derfor besked om, hvilke dage jeres børn er med til morgenmad og gerne også, hvis I kender mødetiderne en uge frem.

Arne Haahr fra SFO-Lindegaard i Slangerup her sendt et eksempel på institutionens månedlige nyhedsbrev 'Bladlusen', hvor der blandt andet står:



Personalenyt

Her i forbindelse med at de nye mini-børn starter hos os, har vi ansat Jesper, Anita, Camilla og Bo. Der kommer en kort præsentation af dem i næste nummer af Bladlusen. Samtidig er både Stine og Linda, som en tid har været udlånt til skolen, kommet tilbage til os.



Nyt bordtennisbord til indskolingen.

Vores markedsfest, tilbage i september, genererede et overskud, de penge er nu blevet brugt til et bordtennisbord til indskolingen. Det har været en lang proces, hvor børnene i alle klasser er blevet spurgt og man har så arbejdet videre ud fra de svar som klasserne er kommet frem med.



Nødåbent 2. maj.

Fredag efter Kristi Himmelfart har SFO'en lukket og der bliver kun nødåbent, som i sommerferien, enten på Byvangskolen eller her. Speciel skriftlig tilmelding kommer ud senere.



Præsentation af forældrerådet.

Efter valget 13. marts har forældrerådet 14. april deres første møde, derefter vil der komme en præsentation af forældrerådet.



Fire sprogtip til SFO'en

1. Lav en manchettekst (en indledning), gerne med fed, der kort resumerer de mest relevante budskaber for læseren: 'Foråret er godt i gang, og der sker en masse nyt i SFO'en: 'Vi har fået nye minibørn, nye pædagoger - og fredag efter Kristi Himmelfartsdag er SFO'en lukket. Dog bliver der nødåbent enten her eller på XXX.' Bemærk desuden, at eksemplet også sørger for at etablere en positiv grundtone.



2. Lav en kort, venlig og stemningsgivende indledning efter manchetten (som i eksemplet 'Feriebrev'). Og husk en kort afslutning, der lukker læseren godt ud. Skriv som et minimum 'Venlig hilsen ...'



3. Godt med underoverskrifter, så læseren selv bestemmer, hvad han/hun vil læse (først). Gør dem eventuelt alle til aktive og levende sætninger, der samtidig formidler de væsentligste pointer. For eksempel: 'Vi har fået nyt personale', 'Få mere at vide om forældregruppen - snart' med videre. Og sæt ikke punktum efter overskrifter.



4. Sproget er klart. Sæt dog kommaerne rigtigt, så de letter læsningen.





Kæmper mod grimt sprog



Bo Skjoldborg, som her har givet sine tip videre, er forfatter og har firmaet 'Powerwriting', hvis formål er at komme grimt, kompliceret og kedeligt sprog til livs. Firmaet tilbyder kurser til virksomheder, organisationer, journalister - og pædagoger, der vil have en bedre skriveproces og bliver bedre til formidling.

Bo Skjoldborg har skrevet bogen 'Flowskrivning - vejen til flydende skriveprocesser', hvor han ikke kun giver gode råd til selve skriveprocessen, men også hvordan det skriftlige arbejde spiller sammen med ens øvrige arbejde.

I artiklen 'Tænk før du skriver' i Børn&Unge nr. 8/2008 siger han blandt andet:

"Man skal gøre sig klart, hvad der forhindrer én i at få skrevet. Hvad er ens forventninger til, at man skal skrive? Bruger man uforholdsmæssigt meget energi på at brokke sig over, at man sidder i den forbandede situation, at man skal skrive noget, som regeringen har trukket ned over hovedet på én? Det sidste kan der være gode grunde til at stille spørgsmålstegn ved som pædagog, men det kan være godt at blive klar over, hvad man bruger kræfterne på."