Spot en ekstremist

Terrortruslen er alvorlig, og vi har en pligt til at gøre en indsats. Sådan lyder budskabet på den socialdemokratiske Integrations- og Beskæftigelsesborgmester Jakob Hougaards hjemmeside. Og i Københavns Kommune tager man truslen alvorligt. I løbet af de næste år vil man sende kommunens pædagoger på et kursus, der skal lære dem at spotte unge, som er på vej ud i ekstremistiske miljøer.



Planen er, at 400 ansatte fra Københavns Kommune i løbet af de næste to år skal på kurset, som er en del af det såkaldte 'afradikaliseringsprogram'. Et program, der også omfatter en hotline og et mentorkorps. Og som der ved de netop overståede budgetforhandlinger blev afsat fem millioner kroner til.



Hotlinen skal stå til rådighed for alle i kommunen, som er bekymrede for, at unge mennesker omkring dem er på vej ind i radikaliserede miljøer. Mentorkorpset skal gribe ind over for de unge, der allerede er viklet godt ind i ekstremistiske miljøer og prøve at få dem på ret køl igen.

"Vi kan se en radikaliseringsproces blandt grupper af unge i samfundet. Unge, som bliver tiltrukket af voldelige og antidemokratiske ideologier. Vi vil gerne imødekomme det problem ved at sætte ind i en tidlig fase," forklarer Jakob Hougaard om tiltaget.



Og i denne fase er pædagogerne altså tiltænkt en rolle. Gennem kurserne skal de sættes i stand til at vurdere, om et ungt menneske er på vej ud i ekstremistiske miljøer. Og lære at argumentere for en demokratisk tankegang og mod de voldelige ideologier.



En hjælp til pædagogerne. Da Jakob Hougaard i starten af september fremsatte forslaget om antiradikaliseringsprogrammet, mødte det skarp modstand. En modstand, der blev ganske håndgribelig, da der dumpede en uventet pakke ind ad brevsprækken hjemme hos Hougaard. En venlig sjæl havde foræret borgmesteren '1984' (George Orwells roman om Winston Smiths kamp mod et totalitært styre). Men Integration- og Beskæftigelsesborgmesteren i Københavns Kommune fastholder, at man skal se tiltaget som en hjælp til pædagogerne.



"Den her opfattelse af, at det handler om overvågning og angiveri, vil vi gerne have manet til jorden. Det handler om at give pædagogerne nogle værktøjer, så de ikke kommer til at lave indberetninger på et forkert grundlag. Du kan jo sagtens anlægge langt skæg og begynde at gå med kjortel uden at være ekstremist," udtaler Hougaard.



Glem ikke det almene. BUPL stiller sig umiddelbart positiv over for kurserne. Men BUPL frygter, at afradikaliseringsprogrammet som helhed vil tage ressourcer fra det øvrige pædagogiske arbejde.

"Vi kan ikke være imod et kursus, der vil gøre pædagogerne klogere på nogle fronter. Men vi kan være bange for, at man kommer til at fokusere for meget på det ekstreme," siger Nina Hemmingsen, næstformand i BUPL Hovedstaden.



Hun mener, at det er altafgørende, at man stadig har fokus på de mere almene opgaver.

"Man sætter fokus på det ekstreme, men det nytter jo ikke, hvis det går ud over det mere almene. Det er fint, hvis pædagogerne bliver bedre til at spotte disse problemer, og der kommer et mentorkorps, der kan hjælpe den unge på rette spor. Men hvad så derefter?" spørger hun og fortsætter.

"Det er vigtigt, at der bliver ressourcer til at opretholde de almene tilbud. For det er med dem, at vi kan tilbyde de her unge mennesker nogle sunde fællesskaber, som de i stedet kan blive en del af. Det kan for eksempel være ungdomsklubber."



Opfordring fra bekymrede forældre. I nær fremtid vil Københavns Kommune indkalde BUPL og andre involverede parter til et informationsmøde om tiltaget. Men faktisk har kommunen tidligere i processen haft kontakt med nogle af dem, som det nye tiltag vil komme til at berøre.



"Vi blev opmærksomme på problemet, da gadeplansmedarbejdere udtrykte bekymring for, at der på byens gader fandtes en gruppe radikaliserede unge, som ikke var kendt af systemet. Og som man ikke havde værktøjerne til at hjælpe på rette spor," fortæller Jakob Hougaard.

Også en række forældre er ifølge borgmesteren blevet hørt i forløbet.



Ideen kommer fra Holland

Inspirationen til afradikaliseringsprogrammet er hentet i London og Amsterdam. I Holland har man iværksat tiltag som det danske efter mordet på Theo van Gogh. Hollænderne har forsket i radikalisering blandt unge og fundet frem til, at radikaliseringsprocessen hos den unge kan deles op i fire stadier. I de to første stadier skal lærere og pædagoger kunne træde ind. I det tredje tager mentorkorpset over. Og er der tale om deciderede terrorister i stadie fire, tager politiet over.



"Vi er blevet kontaktet af Muslimernes Fællesråd, der henvendte sig på vegne af bekymrede forældre. Forældre, der er bange for, at deres børn er på vej mod tanker, som dem, de selv flygtede fra, da de i sin tid kom til Danmark."