Sponsorering: Tvunget til at tænke alternativt

Sidste mand har forladt Vester Mølle Børnehaves legeplads og overladt kaninerne i det mandshøje bur til sig selv. Mellem klatretårnets vægge kan man stadig fornemme børnenes leg, og øverst på tårnet vidner en ung grafittimalers streger med tavlekridt om, at lige netop her er hektisk aktivitet det meste af dagen. På ydersiden af klatretårnet er tre af fem sider optaget af reklamer.



"Når kommunen ikke har nogle penge, må man tænke alternativt - det er bare det, jeg har gjort," siger børnehaveleder Kirsten Stricker, da hun skal forklare, hvorfor Vester Mølle Børnehave i marts fik en reklamefinansieret legeplads som erstatning for den gamle. Pris: Reklamer i børnehøjde og en kontrakt, der binder børnehaven i syv år.



Den ene reklame på klatretårnet er for legepladsproducenten selv, de to andre for en større revisionsvirksomhed og et it-firma. På klatretårnet er der plads til flere reklamer - reklamer, som skal betale den syv år lange serviceaftale, som børnehaven bandt sig til, da den tog imod tilbuddet om legepladsen. Serviceaftalen koster børnehaven 126.000 kroner i løbet af de næste syv år, og hvis ikke der kommer reklamer op på de sidste pladser, skal pengene tages fra børnehavens driftsbudget.



"Jeg har talt med nogle lokale forretningsdrivende og nogle forældre, som sikkert gerne vil betale for reklamer. Men lige nu venter jeg på grønt lys fra kommunen," siger Kirsten Stricker.



Da kommunaldirektøren i Faaborg-Midtfyn Kommune hørte om Vester Mølle Børnehaves nye reklamelegeplads, bad han Kirsten Stricker og de andre institutionsledere om at vente med at tegne flere reklamer, indtil kommunalbestyrelsen har vedtaget en politik på området. Sagen har ikke været på politikernes bord endnu, men ligger i kommunens juridiske afdeling.



Sundhed og sodavand går ikke. Kontrakten med legepladsproducenten Indu var til gennemsyn hos kommunens jurister, inden Vester Mølle Børnehave fik sin nye legeplads, og dengang sagde de god for den. Men nu er kommunen blevet betænkelig ved den serviceaftale, børnehaven har lavet med legepladsproducenten, og som kommunen er bundet til - også selvom børnehaven skulle lukke:



"Hvem ved, måske har kommunalbestyrelsen andre planer med institutionen, end lederen og bestyrelsen har," siger direktør i Faaborg-Midtfyn, Annalise Horster.

Samtidig skal kommunen have regler for hvem, der må reklamere, og hvad de må reklamere for. For eksempel kan det give problemer at lave en indkøbsaftale med én virksomhed og lade en anden tilsvarende virksomhed reklamere, ligesom reklamerne skal passe med kommunens mål.



"Det harmonerer ikke særlig godt, hvis vi reklamer for sodavand og burgere, samtidig med at vi ønsker at være en sund kommune," siger kommunaldirektør Annalise Horster fra Faaborg-Midtfyn Kommune.

Ifølge børnehaveleder Kirsten Stricker har Odense Kommune henvendt sig for at høre mere om reklamelegepladser, ligesom flere andre institutioner i Faaborg-Midtfyn er blevet inspireret af Vester Mølle Børnehave. Hun går selv og venter på at få at vide, om hun er købt eller solgt.

"Mit mål er, at politikerne tager stilling til, hvad de sender børnehavelederne ud i, når de skærer ned på vores budgetter. Men hvis de ikke snart kommer med en udmelding, er jeg nødt til at sælge de sidste reklamepladser uden deres tilladelse," siger Kirsten Stricker.



GODE RÅD

Sørg for at have baglandet i orden

Kirsten Stricker fra Vester Mølle Børnehave råder først og fremmest andre pædagoger, der overvejer at anskaffe en reklame-legeplads, til at sørge for opbakning fra forældrebestyrelsen. "Ellers kan man komme galt af sted," siger Kirsten Stricker, der fik opbakning fra sin forældrebestyrelse til at anskaffe en reklamefinansieret legeplads.



Lav tema om forbrug

Det er ikke nok at sætte reklamerne op på klatretårnet og regne med, at børnene selv finder ud af, hvad der foregår. Reklamerne følges op med tema og dialog, råder barndomsforsker Jesper Olesen (DPU), der har disse forslag:

•

Lav et tema om reklamer, hvor I taler med børnene om, hvordan man klarer sig som forbruger.

•

Fortæl børnene, hvordan man køber ind, og hvordan man sparer penge.

•

Inddrag også børnene, når I køber mad, frugt eller legetøj.

•

Forklar de ældste børn, hvorfor reklamerne er der. Og skriv det ind i de pædagogiske læreplaner.



Hvad mener du?

Er reklamelegepladser en smart fidus, som pædagogerne skal holde sig fra? Eller er det en god løsning i en økonomisk presset tid? Hvad mener du? Send din mening til: bladdebat@bupl.dk