Sponsorering: Legeplads eller reklameplads?

Legepladser er ikke længere kun forbeholdt børn og andre barnlige sjæle. De er også efterspurgte af virksomheder, som vil bruge dem som reklamepladser.



"Vi har bygget flere end hundrede reklamelegepladser indtil nu", fortæller Torben Poulsen, der er direktør for legepladsproducenten Indu. Indu bygger legepladser, der er hundrede procent reklamefinansierede.

Indu byggede den første reklamelegeplads i marts i år, og siden er det gået over stok og sten med fire nye legepladser om ugen.

Halvdelen af de reklamebetalte legepladser er bygget til offentlige institutioner - vuggestuer, børnehaver, skoler og SFO'er. Ifølge direktør Torben Poulsen er der sket en holdningsændring til reklamer hos mange af pædagogerne.



En holdningsændring, der bunder i dårlig økonomi.

"I dag må pædagogerne vælge mellem en legeplads med reklamer - eller ingen legeplads", siger han og fortæller om en kvindelig pædagog, der en aften ringede til ham for at fortælle, at hendes institution ville kontakte Indu dagen efter for at få en reklamelegeplads.



"Hun ville bare sige, at fem år tidligere ville hun have protesteret kraftigt imod en reklamelegeplads, men at nu havde hun ændret holdning. Men hun gjorde det af nød, fordi økonomien er så dårlig," siger Torben Poulsen.

Torben Poulsen kan få lov til at sælge reklamebetalte legepladser til institutionerne, fordi Folketinget i 2006 vedtog en ny lov, der giver kommuner og regioner mulighed for at supplere økonomien med indtægter fra reklamer på fast ejendom og løsøre. Altså også på de kommunale børnehavers legepladser.



Den enkelte kommune skal selv beslutte, om den vil tillade reklamer, men flere steder tøver lokalpolitikerne med at tage beslutningen, og institutionerne presser på for at få et svar. Ifølge Torben Poulsen står mere end hundrede institutioner i kø for at få grønt lys fra deres kommune til at få en reklamelegeplads.



I Faaborg-Midtfyn Kommune er politikerne blevet overhalet inden om af børnehaven Vester Mølle, der i marts i år indviede sin nye, reklamelegeplads. Men kommunen har endnu ikke taget stilling til, om den vil tillade reklamefinansiering af for eksempel legepladser.



Børnene mister fantasien. Der er to typer reklamer, som kan ende på børnenes legepladser. Den ene er reklamer, der kun henvender sig til voksne, det vil sige reklamer for banker, entreprenører, håndværksmestre og lignende. Dem er børnene i første omgang ligeglade med, mener barndomsforsker Jesper Olesen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.



"Men de lægger mærke til dem alligevel, og i sidste ende påvirker reklamerne børnenes forestillinger om livet," siger Jesper Olesen.

For når der er reklamer overalt - i sportshallen, på bygninger, i bussen og i børnehaven - får børnene ikke noget frirum fra den kommercielle verden.

"Det svækker børnenes evne til at forestille sig, at livet kan leves på forskellige måder og ikke kun på markedets måde," vurderer Jesper Olesen.



Han opfordrer derfor personalet i institutionerne til at gøre op med sig selv, om de ønsker, at børnehaven skal være en del af den kommercielle kultur, eller om den skal være et frirum, hvor der er plads til andre værdier.



Det er ikke for børn. Den anden type reklamer, der kan ende på klatretårnet, er produktreklamer, der kan være rettet mod børn, eksempelvis reklamer for legetøj, burgere og lignende.



"Vi har endnu ikke brugt sponsorer i denne kategori, og vi kommer nok heller ikke til det inden for kommunerne", lyder vurderingen fra Indu-direktør Torben Poulsen med henvisning til, at kommunen kan nedlægge veto mod den slags reklamer.



Barndomsforsker Jesper Olesen advarer da også mod at sætte den type reklamer op på legepladsen.

"Man skal i hvert fald være opmærksom på, at man med reklamer for burgere, sodavand og forlystelsesparker kommer til at skrive under på, at det er en god form for børneliv," siger han.



Ja til voksenreklamer. Hos Forældrenes Landsforening, FOLA, er formand Lars Klingenberg også skeptisk over for reklamer, der er rettet mod børnene, mens han ikke har nogen indvendinger mod reklamer rettet mod voksne.

"Hellere det end at børnene ikke har ordentlige legepladser," siger FOLA-formanden. Han opfordrer dog kommunerne til at lave retningslinjer for brugen af reklamer og advarer mod, at reklamerne bruges som led i en generel besparelse hos institutionen.



Reklamelegepladserne er netop udtryk for, at kommunerne har skåret ned på budgetterne gennem flere år, og ikke kan løse deres opgave ordentligt, mener formand for BUPL, Henning Pedersen.

"Men jeg kan da godt forstå, at institutionerne er fristede," siger han og opfordrer forældre og pædagoger til i stedet at protestere over de stramme budgetter.

Imens rutsjer børnene videre ned ad de reklamebetalte rutsjebaner.





Sådan fungerer det

Reklamelegepladserne bliver lavet af legepladsproducenten Indu fra Nordjylland, der også laver almindelige legepladser. Legepladsen bliver leveret og monteret af Indu, der finder sponsorerne og sætter reklamerne op. Institutionen betaler ikke noget for legepladsen, men binder sig til en serviceaftale, der varer i syv år og koster 1495 kroner om måneden. Den aftale kan finansieres ved at sælge flere reklamepladser på legepladsen.