Spare monstrets livretter

Flere sammenlægninger, færre ture ud af huset, dårligere mad, flere medhjælpere og flere børn til færre pædagoger. Som betyder, at det bliver sværere at spotte og hjælpe udsatte børn.

Sådan rammer besparelserne på børneområdet i år og næste år. Det viser Børn&Unges rundspørge til 14 forskellige institutioner, som har det til fælles, at de bor i økonomisk trængte kommuner. Kommuner, som af den ene eller anden grund har problemer med at få indtægter og udgifter til at balancere. Og som derfor er tvunget til at spare.

Kun få institutioner kan melde om uændret økonomi, og ingen melder om forbedrede forhold. Reaktionen hos de fleste ledere er bekymring. De ser med stor alvor på en fremtid, der byder på markant dårligere forhold for børn og ansatte.



Færre gulerødder i suppen

Smukke landlige omgivelser i det ydre, men indadtil en kommune i problemer. Odsherred Kommune har minus på kontoen og står samtidig over for store udgifter til blandt andet kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge og ledighedsydelse. Kommunens vidtstrakte sommerhusområder er omvendt ikke noget, der giver skatteindtægter til at dække de sociale udgifter, så Odsherred skal gennemføre seriøse besparelser, som også går ud over børneområdet.

Syrenhuset Naturinstitution i Nykøbing Sjælland mærker også kommunens stramme økonomitrøje. I 2010 skal institutionen spare to procent af rammebevillingen fra 2009. Besparelsen bliver fundet i timetildelingsberegningen, som er nednormeret. Før fik Syrenhuset tildelt 4,4 timer pr. barn, og nu hedder det så 4,25 timer pr. barn. Derved mister institutionen 12 personaletimer om ugen. I Syrenhuset er antallet af vuggestuebørn desuden vokset, mens antallet af børnehavebørn er faldet. Men på grund af timetildelingsberegningen, er antallet af timer næsten uændret, og det har konsekvenser, fortæller institutionsleder Lisbeth Mikkelsen.

"Skoven og vandet ligger kun 100 meter væk, men der skal hænder til at køre barnevogne og klapvogne, så turene uden for haven er blevet færre."

"Det med at kalde sig naturinstitution er snart havepasning," siger hun.

"Vi kan ikke løbe stærkere, og vi kan ikke skrue ned for varmen. Så er der kun tilbage at komme færre gulerødder i suppen.". TVL



Det bliver ren råpasning

Halsnæs Kommune blev allerede i marts tvunget til at genåbne budgettet for 2010. Der mangler cirka 23 millioner kroner i kommunekassen i 2009 og 30 millioner kroner i 2010. Kommunen forklarer en del af de økonomiske problemer med udgiftsstigninger på specialområdet. Det er for eksempel på sprogundervisning, handicapområdet, kørsel til specialskoler og anbringelser uden for hjemmet.

Storebjerg SFO skal spare 150.000 kroner i år. De 100.000 kroner bliver hentet på materialekontoen, som er på 500.000 kroner. Derudover hentes 50.000 kroner på vikar­kontoen. Det sidste gøres ved først at tilkalde en vikar, når to ansatte er syge.

"Så må de andre løbe lidt stærkere," konstaterer Finn Engelbrekt.

Lederen og personalet har været enige om, at det er bedre at spare på materialer end på hænder. Og SFO'en har allerede bevist, at det kan lade sig gøre.

"Sidste år havde vi nogle måneder med købestop, hvor vi tiltuskede os ting på genbrugsstationer og brugte resterne af vores maling og materialer. Vi får god mad om eftermiddagen, men vi køber også billige nudler i store pakker, og så elsker børnene spaghetti med ketchup, så det får de en gang imellem - og det er også billigt," siger Finn Engelbrekt.

Han regner også med at skulle spare i 2011.

"Regeringen ønsker åbenbart kvantitet frem for kvalitet, men min vurdering er, at forældrene i Halsnæs ønsker kvalitet og nærvær for deres børn. Vi har stadig en god SFO, men hvis man bliver ved med at bruge salamimetoden, bliver det på langt sigt svært at undgå, at det bliver råpasning af børnene," siger Finn Engelbrekt. JR



Pædagoger bliver gårdvagter

Silkeborg Kommune havde sidste år et underskud i kommunekassen på 238 millioner kroner. For at undgå, at kommunen bliver sat under administration af Indenrigsministeriet, vil byrådet spare en kvart milliard i 2011. Kommunen peger på finanskrisen og stigende udgifter på specialområdet som hovedårsager til den slunkne økonomi.

Børnehuset Søholt har skullet spare hvert år siden kommunesammenlægningen. Det har betydet, at institutionen blandt andet må udskyde nye indkøb til legepladsen og tage på færre ture til søerne og skovene omkring Silkeborg.

For buskortene er blevet sparet væk.

Om forventningerne til 2011 siger leder Ole Kristiansen:

"Min forventning er, at vi ikke skal spare."

Så griner han lidt og tilføjer:

"Altså naiv må man jo have lov til at være, men jeg ved jo godt, det er utopi."

Hvis politikerne vil spare yderligere, må de melde klart ud til forældrene, at det er pasning og ikke udvikling institutionen kan tilbyde på de vilkår, mener Ole Kristiansen.

"Vi har for få folk, så det bliver sådan en gårdvagtfunktion, vi får. Vi kan sørge for, at børnene tager tøj på, når det er koldt, at de får lidt at spise, og at de ikke kommer op at slås på legepladsen. Det er det. Resten bliver så op til børnene," siger han. MBI



Vi jonglerer helt vildt

Holbæk Kommune er økonomisk presset og vanskeligt stillet. I efteråret fik kommunen dog lidt flere penge til at dække budgetunderskuddet med, da kommunen var en af 17 kommuner, som fik lov til at hæve skatten i 2010. I alt fik Holbæk lov til at opkræve 70,5 millioner kroner ekstra.

Kommunen har, ifølge sit budget for 2010, en såkaldt strukturel ubalance, fordi skatteindtægterne kun dækker driftsudgifterne. Så der er ikke overskud til anlæg og afdrag på lån.

Indenrigs- og Socialministeriet har givet kommunen et tilskud på 14 millioner kroner fra en pulje for særligt vanskeligt stillede kommuner.

Pædagogisk arbejder Absalonskolens SFO med fire temapædagogiske områder: naturhuset, kunsten, krop/bevægelse og hverdagsliv.

På SFO'en har man også mærket de smalle tider. I 2009 skulle der spares en procent af lønbudgettet, i år er det to procent, fortæller SFO-leder Herdis Binderup Kjær.

"To procent kan sandelig mærkes," siger hun og forklarer sin besparelse sådan her:

"Ved besparelsen på SFO'en har man hævet børnetallet uden at tilføre ekstra personaleressourcer, og i skoletiden er de to procent fjernet direkte ved at tage af lønsummen. Så kommunen har gjort det på to forskellige måder. Jeg gør det på en tredje måde. Så hang mit sammen," siger hun.

Hun valgte at skære 22 timer i SFO 2-delen, overflytte en medarbejder fra SFO 1 og give den pågældende medarbejder nogle timer i skolen.

"Da vi er en stor institution, klarer vi det ved at organisere os lidt anderledes. Det er helt vildt, som vi jonglerer rundt. Det er lidt af et puslespil at få det til at gå op," konstaterer hun. SBH



Prisen skræmmer børn væk

Næstved Kommune har, ifølge sin egen budgetstrategi for 2010, en meget lav og sårbar likviditet. Pr. 31. december 2008 var der et minus på 40,9 millioner kroner på kommunens bankbog. Byrådets mål er, at likviditeten i 2012 skal være på 350 millioner kroner, men finanskrisen har dog skubbet opfyldelssen af målet til 2015.

Kommunen har lanceret en effektiviseringsstrategi, som skal give gevinster på mindst 30 millioner årligt, svarende til en procent af det samlede servicebudget i kommunen.

SFO Hyldetræet på Hyllinge Skole i landsbyen Hyllinge ved Næstved er en lille SFO med kun 40 børn. Antallet af børn er de sidste par år faldet drastisk, fortæller leder Birte Juul.

"Vi har været oppe på 90 børn. Det er en voldsom reducering. Vi har været seks-syv ansatte, men nu er vi kun tre," siger hun.

Der er tre grunde til, at børnene er forsvundet fra SFO'en, forklarer hun.

"Prisen på en SFO-plads er steget kraftigt. Arbejdsløsheden spiller også ind, og der er samtidig fraflytning fra landsbyen. Så antallet af børn er gået ned både hos os og på skolen," siger hun.

Det koster i 2010 1633 kroner om måneden for en SFO-plads i Næstved Kommune. Det gør Næstved til den 18. dyreste kommune i landet. Dyrest er Nyborg med en takst på 2165 kroner.

Om SFO'ens økonomi siger Birte Juul:

"Vi har et lønbudget, en ramme og nogle vikarpenge, og så kan vi boltre os inden for det, hvis man kan sige det på den måde." SBH



Jeg er rædselsslagen

I toppen af danmarkskortets 'rådne banan' ligger Hjørring Kommune. Bananen tegnes i en halvcirkel fra Hjørring og har endepunkt på Lolland. Råddenskaben i Hjørring består i at være en landkommune med mange udgifter og få indtægter. Mælkepulverfabrikken, kiksefabrikken, slagteriet og hærens materielkommando er nedlagt, og arbejdsløshed og mange sociale udgifter er forklaring på, at kommunen fattes penge. Børneområdet bløder især på anbringelseskontoen, og regningen er sendt til børneområdet.

1,73 procent skal daginstitutionerne spare på budget 2010 for tilsammen at poste fire millioner kroner i en bufferpulje på 15 millioner kroner til blandt andet anbringelser af børn. For den aldersintegrerede institution Fritidshjemmet Trollhättanvej betyder besparelsen for eksempel farvel til en studerende, en pædagog fyres på grund af faldende børnetalsprognoser, og 225.000 kroner er væk på budgettet, fordi fritidshjemmet, der har mange tosprogede børn, har mistet en time pr. barn pr. uge. Institutionsleder Elvira Lolk er rædselsslagen ved tanken om at skulle spare yderligere i 2011.

"Vores drift kan kun lige akkurat hænge sammen, og indkøbene er barberet helt ned, så der kun er hænder tilbage. Men det får konsekvenser for fagligheden. I forvejen skal en tredjedel af personalet være medhjælpere. Men jeg er bekymret, fordi vi har så mange børn med særlige behov. Det bør være pædagoger, der er ude ved børnene," siger hun. TVL



Hvad skal vi skære fra?

Daginstitutionerne på Langeland mister kunder. Langeland er den kommune med næst færrest borgere på mellem nul og seks år - nemlig kun 5,3 procent. Til gengæld er over en fjerdedel af langelænderne 65 år eller derover. Det betyder, at der bliver færre aktive skattebetalere til at fylde penge i kommunekassen.

Villa Møllen er i øjeblikket lukket på grund af skimmelsvamp. Børn og personale er genhuset midlertidigt i to andre bygninger, hvilket er en belastning i dagligdagen.

I år går Villa Møllen næsten fri for besparelser, men til næste år skal der, som det ser ud i øjeblikket, spares netto 2,35 millioner kroner på daginstitutionsområdet i Langeland Kommune, heraf vil de 1,35 millioner kroner blive hentet ved at lukke institutioner. På grund af faldende børnetal vil institutionerne derudover miste forældrebetaling.

"Vi skal ikke spare meget i 2010, men generelt set kan vi sagtens bruge flere ressourcer, især nu hvor det er en belastende tid, fordi institutionen blev nedlagt på grund af skimmelsvamp. I 2011 kommer besparelserne til at betyde, at der bliver færre voksne pr. barn. Det betyder, at vi får sværere ved at nå de ting, som vi gerne vil. Vi har dog endnu ikke taget diskussionen om, hvad vi skal sortere fra. Vi kender jo ikke de nøjagtige besparelser til næste år endnu," forklarer Jane Ellehuus Slot. JR



De kan ikke skære flere timer

Kommunen har alvorlige økonomiske problemer. Der er få arbejdspladser i området og derfor heller ikke så mange til at betale skat. Kommunalreformen har været dyr for kommunen, som også slås med stigende udgifter til specialområdet.

Den dårlige økonomi har konsekvenser for Børnehaven Paddehatten, forklarer leder Rasmus Wetter.

"Vi er gået otte timer ned i personaletid. Vi havde 209 timer sidste år, nu har vi 201 til det samme antal børn, nemlig 44. Kommunen har bare hævet belastningsgraden, så vi nu kan have flere børn med færre voksne. Jeg har været her i institution i snart 30 år. Da jeg begyndte, havde vi 267 timer til 40 børn. Nu har vi 201 timer til 44," forklarer han.

Kommunen har også sparet ved at udlicitere rengøringen i børnehaven.

"Men det er blevet ringere. Omkring ni forskellige personer har gjort rent her siden februar, og nu foregår rengøringen, mens vi er her," siger han.

Rasmus Wetter har svært ved at se, hvordan Paddehatten skulle kunne spare flere penge i år eller næste år.

"Jeg er 58 år nu. Hvis de skærer mere ned, vil jeg overveje at gå på pension eller finde mig et andet job. Vi har et dygtigt personale, der virkelig knokler, men det er svært at gøre arbejdet ordentligt. Vi kan ikke spare mere på personaletimer. Så må de hellere tage mælken eller legetøjet fra os." KAMP



Slut med vikarer

Antallet af børn stiger i Københavns Kommune. Det sker samtidig med, at hovedstaden skal spare markant på børneområdet. Antallet af børn, der skal passes i daginstitution er steget med cirka 4000, og institutionerne har fået at vide, at de skal spare 2,9 procent af budgettet i år.

Derudover kommer andre besparelser som inddragelser af institutionernes opsparing til nyindkøb og vedligeholdelse. Også de såkaldte trappepenge, som gives til institutioner med fysisk vanskelige arbejdsforhold, er i fare. Til næste år skal der spares 320 millioner kroner på københavnske skoler og daginstitutioner. Besparelserne hænger sammen med centrale stramninger og flere års underskud i økonomien i Københavns Kommune.

Vuggestuen Ingolf på Amager har normalt en god økonomi, men er også ramt af nedskæringerne.

Ind til videre har vuggestuen undgået afskedigelser, men det er ikke længere muligt at bibeholde samme høje standard for pædagogikken, vurderer leder Hanne Grethe ­Møller. Besparelserne betyder, at der kun i sjældne tilfælde er råd til vikarer ved sygdom og ferier, fastslår lederen.

"Vores vikarbudget er kraftigt beskåret. Det kommer til at gå ud over pædagogikken. For vi kan ikke længere håndhæve vores princip om, at børnene skal have trygge faste rammer med et fast personale, som har kontakt til forholdsvis få børn. Nu bliver vi nødt til at slå nogle af stuerne sammen i de tilfælde, hvor der mangler personale," siger Hanne Grethe Møller. GIR



Vi ved ikke noget endnu

Kommunen i Hornsherred blev sammenlagt af de fire kommuner Frederikssund, Skibby, Jægerspris og Slangerup, som ikke havde alt for mange penge i forvejen, og en sammenlægning har kostet på den korte bane.

Indtil videre har der ikke været meldt besparelser ud i indeværende budgetår, og der er tilsyneladende ikke planer om at genåbne budgettet.

Normeringer, åbningstider og budget er altså indtil videre som sidste år. Alligevel føler leder af Troldehøjen, Lene Helth Larsen, ikke, at institutionerne kan være helt sikre på, at de ikke skal spare.

"Vi ved jo, at kommunen skal spare en hel del penge, så det bliver måske svært at komme udenom, at vi også kommer til at mærke det. Min formodning er, at man måske vil kigge på åbningstiden. Der er også mulighed for, at man vil spare på maden til vuggestuebørnene, så forældrene selv skal betale for den. Det kan også være, at man vil kigge på vikarbudgettet," siger hun. BYE



Forældre skal mærke besparelserne

Hedensted Kommune har store økonomiske problemer, som blandt andet skyldes, at kommunalreformen blev en meget dyr omgang. Kommunen har haft omkring 100 millioner kroner i underskud flere år i træk og har ikke fået rettet op på problemerne. Kommunen forventede at tjene penge på at sælge byggegrunde, men det er ikke lykkedes.

Problemerne kan mærkes i Hedensted Skoles SFO, forklarer leder Henning Anthonsen.

"Vores økonomi kører i grove træk efter skoleåret. I skoleåret 2009/2010 skulle alle skoler i kommunen spare omkring 1000 kroner pr. elev. I SFO'en skar vi en frugtordning væk, fordi vi gerne ville lave besparelser, der var synlige for forældrene," fortæller han.

I 2011 bliver skolens åbningstid indskrænket med 20 ­minutter om dagen for at spare. Det går ud over de pæda­goger, der arbejder i skolen. Til gengæld bliver SFO'ens ­åbningstid udvidet med 20 minutter, hvilket giver lidt flere personaletimer der. Ændringen forsøger man at indarbejde allerede fra næste skoleår.

Henning Anthonsen understreger, at der skal spares ­mange millioner i kommunen, og at det indtil videre er foregået på en sober måde, hvor medarbejderne er blevet hørt.

SFO'en beholder den samme normering som sidste år, men antallet af børn i SFO'en er faldende. Sidste år var der 258 børn i SFO'en. I år er antallet nede på 237. Derfor vil der også blive færre pædagogtimer.

Der vil være samme antale lukkedage.

"Men vi har også 25 lukkedage om året, så der er nok nogle, som bliver sure, hvis vi får flere," siger Henning

Anthonsen. KAMP



Et truet smørhul

Kommunen har økonomiske problemer, blandt andet fordi krisen har betydet flere arbejdsløse. Det betyder, at kommunen har færre indtægter fra skatter, men flere udgifter til overførsler. Samtidig stiger antallet af ældre og skolebørn på samme tid i byen. Kommunen står nu over for at skulle lukke et 'hul' på 75 millioner kroner på næste års budget. Budgettet for 2010 er ­blevet genåbnet, og børne-, unge- og fritidsudvalget skal finde en besparelse på to millioner kroner.

Asperus Børnehus har endnu ikke været berørt af besparelser, selvom kommunen tidligere har måttet skære på børneområdet. Lederen Marianne Sigaard kalder børnehuset et 'smørhul', fordi den har mange ressourcestærke forældre og børn. Derfor har institutionen også ressourcer til at inkludere de få børn, som har problemer. Men institutionen risikerer nu at blive lagt sammen med en anden institution. Det er et af forslagene i kommunens spareplan.

"Vi har et smørhul, hvor alt er velfungerende, og det vil de nu lægge sammen med en anden institution," siger Marianne Sigaard, der er bekymret for, om noget vil gå tabt, hvis kommunen nedlægger de små institutioner.

"Hvis du ikke rent fysisk er sammen med dem, du er leder for, kan det være svært at få et godt samarbejde. Det skal være en enhed, og man skal have en fælles kultur. Det tror jeg er uhyre vigtigt for, at man kan være fælles om tingene. Hvis personalet ikke er velfungerende, taber man også børnene," siger Marianne

Sigaard. MBI



Ved ikke, hvordan vi skal klare det

På Danmarks næse ligger den fattige Syddjurs Kommune, hvor kassebeholdningen allerede ved sammenlægningen var i minus. Så der har stået besparelser på dagsordenen lige siden. Nu er alt det, som kunne minde om flødeskum væk, og institutionerne er nervøse for, hvad der kan ske i år. Indtil nu er budgettet ikke genåbnet, men sidste år skete det to gange. Allerede nu står det klart, at der skal spares 2,5 procent på grund af pristals- og lønregulering.

Hvert år skal daginstitutionerne spare én procent, men sidste skulle de spare yderligere 2,5 procent. Det betød for Romlehøj - og alle andre institutioner - at der måtte skæres i timetallet. Romlehøj mistede en 30 timers pædagogstilling. Normeringen ligger nu på cirka ni børn pr. voksen.

I år skal der spares yderligere 7500 kroner på kontoen for varekøb. Det betyder, at børnene i Romlehøj nok ikke kan forvente, at der er morgenmad på bordet, når de møder tidligt i institutionen.

"Når vi er nødt til at gå ned i den slags detaljer og i den slags småbeløb, vidner det jo om, at der er meget få penge til rådighed," siger leder Ulla Jakobsen.

Indtil videre lever Ulla Jakobsen i håbet om, at der ikke sker mere, for så ved hun ikke, hvordan de skal klare det.

"Der kan sagtens komme flere besparelser, for budgettet ser ikke for godt ud, men vi har ikke hørt noget. Vi har været i gang med at barbere i budgetterne lige siden sammenlægningen, og det, som Silkeborg Kommune skal spare nu, har vi allerede sparet, bare over to-tre år. Vi sparer, hvor vi kan, men jeg er nervøs og ser ikke positivt på fremtiden," siger hun. BYE