Spænd livremmen ind på efterløn

Der er ikke mange penge til fremtidens pædagoger, som vælger at gå på efterløn, viser nye beregninger fra BUPL. Tilbagetrækningsreformen, som Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti står bag, vil - hvis den bliver vedtaget efter valget - efterlade en stærkt reduceret efterlønsordning.

En pædagog, der er 40 år i dag, vil først kunne gå på efterløn som 66-årig. Til den tid vil han eller hun kun få 8720 kroner (i 2011-kroner) i efterløn om måneden, vel at mærke før skat. Til sammenligning er kontanthjælpen for en person over 25 år på 10.044 kroner.

Det er især pædagogernes pensionsopsparing, som udhuler efterlønnen. Almindelige pædagoger sparer i dag 13,77 procent af lønnen op i pension, så en typisk 40-årig pædagog vil have en pensionsopsparing på 1.003.121 kroner som 66-årig, viser beregninger fra Pædagogernes Pensionskasse. 80 procent af pensionen skal modregnes, hvis tilbagetrækningsreformen vedtages.

I dag modregnes kun 60 procent - og kun for personer, der vælger at gå på efterløn som 60-årig. Kan man vente, til man er 62 år, bliver pensionsopsparingen slet ikke modregnet.



Glade for efterløn. Pædagoger er blandt de faggrupper, der er flittigste brugere af efterlønsordningen, viser tal fra Pensionsstyrelsen. Og pædagogerne strømmer ud af arbejdsmarkedet, når de runder 62 år og kan få ubeskåret efterløn i tre år, fremgår det af tal fra BUPL's medlemsregister. Blandt pædagoger født i 1948 er kun hver fjerde stadig i arbejde.

Og det er der en god grund til, fremhæver Lis Pedersen, formand for BUPL-A-kassen.

"Vi spurgte for nylig pædagogerne om årsagen til, at de går på efterløn, og det er først og fremmest, at arbejdet er alt for hårdt. Og man er så nedslidt, at det eneste, man kan, er at gå på arbejde og gå hjem og sove," siger Lis Pedersen.

Derfor er det også tåbeligt, at man vil udhule efterlønsordningen så voldsomt, mener hun.

"Hvis det kunne redde hele situationen på institutionsområdet, give et rigtig godt arbejdsmiljø og flere ressourcer, var det en anden snak, men det er der jo slet ikke tale om. Derfor er det dybt bekymrende, at man udhuler den enkelte pædagogs mulighed for at kunne gå fra, når man ikke kan mere," siger hun.

Den nuværende efterlønsordning er meget mere fleksibel, blandt andet fordi man kan kombinere efterløn og arbejde, fremhæver Lis Pedersen.

"Det vil man slet ikke give folk mulighed for fremover. Enten er de på arbejdsmarkedet med de skæve ting, det giver, eller også er de helt uden for arbejdsmarkedet," siger Lis Pedersen, der beklager, at man med tilbagetrækningsreformen fratager folk nogle valgmuligheder.

"Jeg tror, vi kommer til at opleve flere pædagoger søge førtidspension, fordi de helbredsmæssigt ikke kan klare at arbejde," siger Lis Pedersen.



Gem pengene. Bliver den borgelige regering siddende efter valget, og får den sin vækstpakke gennemført, vil det fra 1. januar 2012 være muligt at hæve sit efterlønsbidrag skattefrit. Der kan ligge mange penge og vente. Hvis man har betalt til efterløn siden 1999, ligger der 60.514 kroner. Har man betalt til efterlønnen i fem år, ligger der 26.810 kroner.

Men man bør tænke sig godt om, inden man øder pengene væk på charterrejser, hårde hvidevarer, sko, eller hvad hjertet nu kan begære af ting, advarer FTF's formand Bente Sorgenfrey, som repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte, herunder også pædagoger:

"Kvinder, og især modne kvinder, er langt bagud i forhold til mænd, når det gælder pensioner. En del modne kvinder har ikke haft samme tilknytning til arbejdsmarkedet som mænd. Mange har haft orlov i forbindelse med graviditet eller børnepasning, hvor de har haft et hul i pensionsopsparingen, og flere kvinder end mænd går på deltid. Desuden tjener kvinder stadig i gennemsnit mindre end mænd og har derfor mindre at betale pension af," siger Bente Sorgenfrey, der anbefaler, at man først og fremmest sikrer sig en passende opsparing til alderdommen.



Tilbagetrækningsreformen

• Efterlønsalderen sættes gradvist op med to år fra 2014 til 2017.

• Folkepensionsalderen sættes gradvist op med to år fra 2019 til 2022.

• Efterlønsperioden forkortes gradvist fra fem til tre år fra 2018 til 2023.

• Efterlønnens størrelse forhøjes til 100 pct. af den maksimale dagpengesats i hele efterlønsperioden.

• Efterlønnens størrelse gøres i højere grad afhængig af pensionsformuen.

• Seniorførtidspension gælder for alle med mindre end fem år til folkepensionsalderen.

• Hurtigere og enklere adgang til førtids­pension.

• Alle skal have en afgørelse senest seks måneder efter ansøgningen.

Kilde: Finansministeriet.



Reformen er ikke vedtaget. Bag reformen står Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, som vil gennemføre reformen efter valget, hvis de får flertal.



Se, hvad du kan få i efterløn