Sorgpilot på vingerne

I fritidsklubben Tempeltræet, der har til huse i en gammel murermestervilla på Frederiksberg, løber børn op og ned ad trappen i villaens store hall. Kontoret på førstesal er normalt forbeholdt personalet, men lige nu danner det rammen om et lille menneske, som tumler med store følelser.

Pædagog Nanna Hansen har et møde med 10-årige Freja, der har det svært med pigerne i klassen. Nanna Hansen er ikke bange for at gå direkte til sagens kerne og spørger med det samme ind til Frejas problemer.

"Jeg kan mærke det i maven om morgenen. Og så siger jeg til min mor, at jeg ikke vil i skole," fortæller Freja.

De brune øjne bliver alvorlige. Nanna Hansen lytter opmærksomt til pigen over for hende.

"Jeg har ikke nogen at arbejde sammen med i timerne. De andre piger har altid aftalt at arbejde sammen med en anden. Og det er det samme i frikvarteret, når jeg spørger, om de vil lege."

Freja går i fjerde klasse og har indtil for nylig været glad for både skolen og fritidsklubben. Men siden der var en konflikt med nogle af pigerne i klassen i foråret, er Frejas tilværelse blevet svær.

"Det er ligesom om, at du har fået drysset usynlighedspulver på dig. Det må vi få gjort noget ved. Du har jo været glad i den klasse i mange år," siger Nanna Hansen.



En særlig indsats. 34-årige Nanna Hansen er pædagog i fritidsklubben Tempeltræet på Frederiksberg, hvor hun har arbejdet, siden hun blev færdiguddannet i 2004. Men om onsdagen arbejder hun ikke som de andre pædagoger. Da har hun fået afsat tid til arbejdet som sorgpilot, og hun står til rådighed for de af klubbens børn, der er i krise, uanset krisens størrelse.

Hun har netop modtaget prisen Årets Columbusæg fra Frederiksberg Kommune for sin store indsats for børn i sorg.

"Det er selvfølgelig dejligt med sådan et skulderklap, men det er også virkelig godt, hvis prisen betyder, at der kommer mere fokus på det her område," forklarer den prisbelønnede sorgpilot.

På pædagoguddannelsen interesserede Nanna Hansen sig ikke specielt for børn i sorg og krise. I modsætning til flere af hendes medstuderende. Hun syntes, det var et opreklameret emne.

"Der gik nogen tid, før jeg opdagede, at det her er mit område. Det er jo det, jeg skal."

Åbenbaringen kom, da Nanna Hansen efter en årrække som pædagog i Tempeltræet oplevede, at en af drengene i klubben mistede sin mor på grund af kræft.

"Det var jo ikke, fordi vi i klubben ikke gjorde noget. Vi gjorde en masse. Men på det tidspunkt var 'en masse', at vi snakkede lidt med drengen og hans far. Og vi tænkte 'Hvordan kan vi støtte denne her familie?'."

Nanna Hansen fandt sorgpilot-uddannelsen, og Frederiksberg Kommune gik med til at betale, på betingelse af at hun ville fortælle andre klubber i kommunen om arbejdet med børn i sorg og krise.

"Som pædagog gør man rigtig meget i hverdagen, men det med at få fulgt op og gøre en ekstra indsats over for børn med særlige behov kan hurtigt drukne i alle de andre ting, vi laver i klubben," forklarer Nanna Hansen, som er den første certificerede sorgpilot i Frederiksberg Kommune.



Trygge rammer. Børns kriser optræder i mange former. Det kan være sygdom eller dødsfald i familien, at forældrene skal skilles, skoleskift, at en forælder sidder i fængsel eller generel mistrivsel. Samtalerne handler om alt fra store udfordringer i barnets liv til mindre hverdagsting.

"Jeg er nysgerrig, og jeg har tiden til det. Der er ikke en milliard andre ting, jeg skal nå. Jeg har rummet til bare at være og spørge."

Nanna Hansen fortæller, det er en fordel, at hun har daglig kontakt med børnene i fritidsklubben.

"Det kan føles tryggere for børnene at snakke med mig frem for en psykolog, fordi jeg er en del af deres hverdag. Men jeg er ikke påvirket af situationen, som deres forældre måske er, så de behøver ikke at være bange for at gøre mig ked af det," fortæller Nanna Hansen.

Når hun støder på problemer, som ligger uden for hendes område, kan hun finde på at henvise barnet til en psykolog. Og hvis det giver mening, henviser hun til andre relevante sorggrupper.



Glasset er halvt fuldt. Selvom mange tunge emner er oppe at vende, er et besøg hos sorgpiloten ikke kun en trist affære.

"Jeg fokuserer også meget på det positive. Det er sjældent, at børnene sidder og græder her. Det sker da, hvis noget er rigtig svært, men i sorgen fejrer vi også det levede liv. Sorgen udspringer jo af kærligheden til det menneske, som barnet har mistet. Derfor er det vigtigt, at børnene får fortalt gode historier om deres afdøde forældre. Det hjælper dem også til at huske deres forældre bedre."

Når Nanna Hansen selv holder sorggruppe med børn, der har mistet en forælder, tænder de et lys for den afdøde og taler om personen. Nanna Hansen tænder selv et lys for sin ven, der begik selvmord for mange år siden.

I løbet af de syv år, Nanna Hansen har arbejdet i Tempeltræet, har syv af fritidsklubbens børn mistet en forælder eller en søskende. Og i dag er cirka halvdelen af børnenes forældre skilt.

"Selvom en skilsmisse kan være hård for et barn, kan man finde positive ting at fokusere på. For eksempel kan det være, at mor er allergisk over for hunde, så barnet nu måske kan få en hund hos far. Eller måske har barnet fået en ny lillebror eller nye halvsøskende. Børnene er selv eksperter i at finde alle de gode ting."



En perfekt dag. På det lille kontor presser lyden af legende børn sig på fra fritidsklubbens gårdhave. Men Nanna Hansen har kun fokus på Freja.

"Hvordan ser din perfekte dag ud, hvis du helt selv kunne vælge?" spørger hun.

Frejas perfekte dag er en torsdag, for der har klassen svømning, som hun elsker. I matematiktimen arbejder hun sammen med en pige fra klassen. I bussen på vej til svømning sidder hun ved siden af en af de andre piger, og i frikvarteret leger hun med flere af pigerne. Legen er så god, at den fortsætter i fritidsklubben.

"Der er faktisk mange piger fra klassen i spil. Og du kender dem jo godt og synes, de er søde. Vi skal bare prøve at få vendt situationen," siger Nanna Hansen opmuntrende.



Det store engagement. Nanna Hansens uddannelse til sorgpilot har gjort en markant forskel i måden, som fritidsklubben håndterer børnenes sorg på i forbindelse med dødsfald. Nanna Hansen prøver selv at være meget opmærksom på ændringer i børnenes adfærd.

"Vi opfordrer forældrene til at fortælle os om ændringer i hjemmet. Vi kan jo lynhurtigt mærke, hvis der er noget galt. Og så undrer vi os over, hvad der lige sker for det barn, som plejer at være så velfungerende, men som pludselig bare er i konflikter hele tiden."

Nanna Hansen kan også finde på selv at tage kontakt til forældrene, hvis hun hører, at noget er galt derhjemme.

"Sidste år fortalte nogle af børnene i klubben mig, at moderen til en af pigerne fra deres klasse var syg af kræft og havde været det i mange år. Så ringede jeg til moderen og sagde: 'Jeg hører, du er syg. Er der noget, vi skal gøre eller vide?'. Og det var hun bare så glad for. Det endte med, at jeg kom på hjemmebesøg og jævnligt havde kontakt med familien under sygdomsforløbet."

Da moderen døde i februar, var Nanna Hansen med til begravelsen og på et afsluttende hjemmebesøg.

"På dagen, hvor hun døde, tændte vi et lys og lagde en seddel til de andre børn i fritidsklubben, hvor vi skrev, at pigens mor var død, og at vi tænkte på hende. Det betød blandt andet, at det blev lettere for pigen at fortsætte i klubben," fortæller Nanna Hansen om forløbet.

Nogle gange hiver et barn selv fat i Nanna Hansen for at snakke. Nu ved både børnene, forældrene og de andre pædagoger, at hun har tid til at snakke, hvis der er problemer.

"Det er jo ikke, fordi de andre pædagoger ikke kan snakke med børnene om deres problemer, men som pædagog kan man have mere eller mindre tid, så hvis det giver mening, kan de sige 'prøv at snakke med Nanna'."

Det er ikke altid nemt at rumme børnenes triste historier, og Nanna Hansen peger på, at man som pædagog nemt kan blive rådvild, når det drejer sig om et barn, der har mistet. Mange frygter at gøre barnet mere ked af det ved at nævne den afdøde forælder.



"Men som børnene siger 'de kan jo ikke gøre mig mere ked af det. Min mor er jo død, lige meget om de spørger mig eller ej'. Hver morgen, når de vågner, så er det ikke mor, der vækker dem eller har valgt tøj til dem. Der vil de jo mangle hende, selv hvis man ikke snakker om det," forklarer Nanna Hansen.

Hun overvejer at finde en, som kan give hende supervision, hvis hun får brug for det, for at kunne rumme børnenes tragedier.

"Det er da trist at høre om de her børns ulykker, og det kan være svært at rumme dem. Men i og med jeg ved, at jeg ikke kan gøre dem mere kede af det, er det jo positivt. Alt det, jeg kan give, er jo positivt. Jeg bliver nødt til at anskue det sådan. På den måde giver det mig mere energi. Når man oplever at gøre en forskel for et barn, der har det svært, er det jo helt fantastisk."



En lektie for livet. Nanna Hansen håber, at hendes møde med Freja kan ruste den 10-årige pige til at håndtere problemer - også i fremtiden.

"Jeg synes, det vil være synd, hvis Freja lærer, at man bare kan skifte klasse, når der opstår problemer, i stedet for at opleve, at man kan have en konflikt og gøre det godt igen. Den lektie kan hun tage med sig senere i livet. Hvis det lykkes at vende Frejas situation til noget godt, så hun bliver glad for skolen igen, så har jeg måske brugt to en halv time på at gøre en forskel," siger Nanna Hansen.

Tilbage på kontoret falder snakken på, hvad Freja kan gøre ved situationen.

"Hvad kan man gøre?" spørger Nanna Hansen.

Freja tænker sig om.

"Hvis de nu fik at vide, at jeg føler mig udenfor ...," siger hun.

"Jeg kunne måske snakke med dem?" foreslår Nanna og kommer med et konkret forslag.

"Vi kunne for eksempel også arrangere et pigemøde her i klubben på fredag, hvor vi kunne snakke med dem om, hvad de synes om at gå i klassen, og at du synes, det kan være lidt svært."

Freja smiler stort.

"Og så kan vi håbe, at den næste torsdag kommer til at ligne din perfekte dag," siger Nanna smilende til Freja.



Årets Columbusæg

Nanna Hansen har fået prisen 'Årets Culumbusæg'. Prisen uddeles af Frederiksberg Kommune til én medarbejder eller en gruppe af medarbejere, der inden for kommunens børne- og ungeområde har ydet en særlig indsats. Prisen består af en check på 5000 kroner og et Piet Hein-superellipseæg.



Sorgpilotuddannelsen

• Sorgpilotuddannelsen er en etårig efteruddannelse, man kan tage på Ilumia i Aarhus. Psykoterapeut Ilona Bechsgaard er leder af uddannelsen, som hun startede i 2006.

• Uddannelsen henvender sig til pædagoger, lærere, sygeplejersker, sundhedsplejersker, socialrådgivere, psykologer, psykoterapeuter, præster og andre, der er i kontakt med børn og unge i deres hverdag.

• Som sorgpilot rustes man til at møde og rumme sorgfulde børn og unge og at være faglig sparringspartner for forældrene.

Læs mere om uddannelsen på www.ilumia.dk