Social arv; Læreplaner er sagen

Ministeren for daginstitutionerne, Henriette Kjær, er uenig i, at pædagogerne ikke kan gøre noget for de udsatte børn med de nuværende vilkår. Hun mener, at de pædagogiske læreplaner er et godt initiativ, der vil sætte pædagogerne i stand til at gøre arbejdet endnu bedre, end de gør i dag

Resultaterne af den undersøgelse, der er omtalt på de foregående sider, gør ikke det store indtryk på Henriette Kjær (K), minister for Familie- og forbrugeranliggender. Hun er uenig i, at pædagogerne ikke kan løfte opgaven med at bekæmpe den negative social arv.

"Jeg mener, at dygtige pædagoger og pædagogmedhjælpere selvfølgelig godt kan spotte, at et barn har nogle problemer. Så kan det godt være, at man synes, at det er svært at sætte ind overfor netop det problem med de ressourcer, man har," siger hun.

I stedet for at forholde sig direkte til undersøgelsens resultater hiver ministeren igen de pædagogiske læreplaner frem som et initiativ, der skal være med til at gøre noget ved den negative sociale arv. Og det til trods for, at mange eksperter, blandt andre forskerne Pernille Hviid, Stig Brostrøm, Bente Jensen samt forskningschef Niels Ploug, der står for hele undersøgelsen om, hvordan social arv kan bekæmpes, har udtalt sig negativt i forhold til effekten af læreplanerne i den sammenhæng.

Alligevel står Henriette Kjær fast på, at de pædagogiske læreplaner vil gøre en forskel, og mener i øvrigt, at det er andre problemer end de ressourcemæssige, der forhindrer, at den forebyggende opgave bliver løst.

"Jeg tror, at det her med de truede børn og deres familier stadig er tabu og svært at tage fat om for pædagogerne. Det er svært præcist at skelne, hvornår barnet har et problem, som måske går over med tiden, og hvornår der er tale om, at det er så stort, at man skal have fat i forvaltningen og have støttepædagog eller andet. Jeg tror mere, at det er det, der er problemet," siger hun.



Nu gør vi noget ved problemet. Undersøgelsen viser, at over halvdelen af de 1000 daginstitutioner, som deltager, laver man ikke særlige indsatser for de truede børn. Det ønsker ministeren ikke at gå nærmere ind i, men erkender dog, at det, der gjort indtil videre i forhold til den sociale arv, ikke har rykket ved problemet.

"Vi ved godt, at vi ikke har gjort det godt nok hidtil, og det er derfor, arbejdet skal i gang nu. Vi har lavet de her forløbsundersøgelser, hvor vi kan se, at antallet af børn med problemer er uændret. Så vi har da ikke gjort nok, og derfor prøver vi at gøre noget nu. Ikke bare med læreplaner, men også på andre fronter," siger hun.

Henriette Kjær vil ikke umiddelbart sætte gang i andre initiativer, der kan støtte institutionerne i arbejdet med social arv. Og selv om hun mener, at det er et fælles ansvar for hele samfundet, sender hun alligevel en stor del af det videre til kommunerne.

"Jeg synes, at det handler om at have en politik i kommunen, som understøtter medarbejderne i det, de laver og giver dem opbakning til det. Nu har vi jo lige sat det her storstilede projekt om social arv i gang, hvor der sættes ind på mange fronter. Derfor må man i de enkelte kommuner se på den her undersøgelse og finde ud af, hvad man kan gøre for at følge op på nogle af de ting, som undersøgelsen viser. Desuden må man især hjælpe de institutioner, hvor problemet med belastede familier er størst," siger hun.



Pædagogerne undervurderer sig selv. Henriette Kjær er bekymret over, at undersøgelsen viser, at pædagogerne ikke selv synes, at de har viden nok til at klare opgaven med at være et forebyggende tilbud. Det falder i nogen grad tilbage på pædagoguddannelsen, men siger også noget om pædagogerne selv, mener hun

"Jeg synes, at pædagogerne undervurderer sig selv, for de gør generelt et vældig godt stykke arbejde. Det er mit klare indtryk, at man trods alt spotter nogle børn, hjælper nogle børn på vej og får klaret nogle konflikter. At man får fortalt forældrene, hvor det går galt, og hvad de kan gøre for at hjælpe på barnets situation. Det må være mangel på selvtillid, når pædagogerne siger, at de ikke tror på, at deres indsats virker," siger hun, og gør opmærksom på, at der er afsat 75 millioner kroner til efteruddannelse i forbindelse med de pædagogiske læreplaner.

"Kommunerne har jo også et ansvar i forhold til efter- og videreuddannelse af personalet. Men jeg synes altså, at det må ligge som et led i uddannelsen, at man lærer om de her ting. Jeg er meget overrasket over, at pædagogerne selv synes, at de ikke er rustet til arbejdet med de truede børn," siger hun.



Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.