Skriv din ansøgning på pc

Den smukt udsmykkede konvolut lempes nænsomt ind ad sprækken og lander med et bump oven i postkassens bunke af breve. Måske tager du dig i at kigge ind gennem sprækken en sidste gang, for lige at sikre at alt er, som det skal være. Men slår det hen, og vender hjem i erkendelse af, at nu kan du ikke gøre mere. Resten er op til modtageren.

Modtageren kunne være Sus Dreyer, leder af den integrerede institution Børnehuset på Østerbro i København. Med 33 ansatte og 150 børn medvirker Sus Dreyer og souschefen Eva Korup-Lauridsen ved 5-6 stillingsbesættelser om året. I årenes løb har de to gennemgået flere hundrede ansøgninger, og det har givet en sikker fornemmelse af, hvad der skal til at klemme sig ind til den forjættede jobsamtale.

Vigtigst er det at forholde sig til det, der står i annoncen.

»Ansøgeren må gå ind i de nøglebegreber, der nævnes i annoncen og forholde sig fagligt og personligt til dem,« siger Eva Korup-Lauridsen.

I Børnehuset stiller man som krav, at medarbejderne skal udvikle sig fagligt og personligt under ansættelsen. Der lægges megen vægt på holdninger, erfaring, lyst, viden og nysgerrighed, og det skal ansøgningen helst afspejle. Når annoncen lægger vægt på voksen-barn kontakt, så må ansøgeren bidrage med egne holdninger, overvejelser og erfaringer.

»Nogle gange kan man få det indtryk, at ansøgeren slet ikke har læst annoncen ordentligt. Vi kan for eksempel komme ud for, at en ansøger skriver, at hun søger hos os, fordi hun synes, det er spændende at arbejde i en børnehave. Men vi er ikke en børnehave. Vi er en integreret institution,« fremhæver Sus Dreyer.



Besøg institutionen. At man kan dokumentere et bredt erfaringsgrundlag tæller på plussiden. Derfor ser Børnehuset gerne, at man nævner længere udlandsrejser, fritidsinteresser, og hvad man i øvrigt er optaget af.

»Vi opfordrer de faglærte pædagoger til at komme på besøg. Det er en god måde at danne sig et indtryk af institutionen på,« siger Sus Dreyer.

Som de fleste småbørnsinstitutioner har Børnehuset ikke tilstrækkeligt med kvalificeret faglært personale. Til gengæld er der altid mange ansøgninger til medhjælperstillingerne, og derfor er det uoverkommeligt for institutionen at invitere medhjælperansøgerne på forvisit.

Mange specielt blandt yngre ansøgere vedlægger eksamensbeviser. Det kan vise sig at blive diskvalificerende, hvis man kun lige er sluppet over grænsen for bestået.

»Vi sorterer ansøgere fra med dårlige karakterer,« siger Sus Dreyer og suppleres af Eva Korup-Lauridsen.

»Kravene, der stilles til en pædagogeksamen er ikke større end at alle, der har fulgt uddannelsen, kan komme ud med et rimeligt resultat. De, der får dårlige karakterer, kan være de samme, som går alene til eksamen, fordi ingen vil være i gruppe med dem. De kan være for vanskelige at arbejde sammen med og brænder måske ikke nok for faget, og det vil også vise sig på en arbejdsplads.«



Håndskrevne ansøgninger. Indholdet er vigtigt, men formen har også afgørende betydning. Håndskrevne ansøgninger ender nederst i bunken.

»I alle andre erhvervsgrupper ville det være utænkeligt at skrive en ansøgning i hånden, men der er stadig pædagoger, der gør det,« siger Eva Korup-Lauridsen.

»Håndskrevne ansøgninger hører datiden til, og der er ingen undskyldning for at skrive i hånden. Har man ikke selv en pc, må man gå på biblioteket eller låne sig frem. Vi har så megen skriftlig kommunikation i huset, at det er et must, at man kan betjene en computer, og det må man vise med sin ansøgning,« mener Sus Dreyer.

Hun peger på, at eksempelvis breve til forældrene og handleplaner skal skrives på computer. Derfor er det også vigtigt at vise, at man kan formulere sig forståeligt og skrive uden graverende stavefejl.

»Vi kan selvfølgelig ikke vide, om ansøgeren selv har skrevet ansøgningen, men det sender under alle omstændigheder et godt signal, at man er i stand til at sætte ansøgningen op på en overskuelig måde.

Ansøgningen fortæller noget om, hvorvidt ansøgeren er ordentlig med sit arbejde eller sjusker.«

Derimod lader hverken Sus Dreyer eller Eva Korup-Lauridsen sig påvirke af, om ansøgeren har mindre slåfejl i ansøgningen. Det kan ske for enhver, mener de. Heller ikke det lille pasfoto, som især unge ansøgere kan finde på at vedlægge, gør nogen forskel i udvælgelsen.

»På mig virker det lidt poppet,« siger Sus Dreyer.



Den oplagte fejl. Erhvervsvejleder Hugo Bay underviser i kunsten at skrive en god ansøgning for Arbejdsformidlingen på Vesterbro i København. Han peger på, at den hyppigste fejl, ansøgere begår, er at skrive det samme i ansøgningen, som man skriver i sit cv.

»Rigtig mange begår den fejl, at de skriver datalisten to gange. Et almindeligt cv, som man skal, og så gentager de det hele i prosaform i selve ansøgningen. Tilbage sidder virksomheden eller institutionen og spørger sig selv: Hvad er det egentlig han vil hos os,« siger Hugo Bay.

Han fremhæver, at det er helt afgørende, at man i sin ansøgning forholder sig til indholdet i annonceteksten efter en grundig analyse.

Men inden man farer i blækhuset, bør man forberede sig ved at kontakte ansættelsesstedet. Det giver mindst tre konkrete fordele, vurderer Hugo Bay.

»Hvis man har nogle gode spørgsmål og i øvrigt fremtræder som et fornuftsvæsen, kan det være, at man har efterladt et så positivt lydbillede, at institutionen eller virksomheden får lyst til at snakke nærmere med en.«

En anden god grund er, at man kan være heldig at få oplysninger, som ikke stod i annoncen, så man har chancen for at lave en bedre ansøgning end konkurrenternes. Desuden kan man blive inspireret til at skrive en ekstra god ansøgning efter sådan en samtale.

For det tredje kan det være, at man finder ud af, at jobbet slet ikke indeholder det, man ønsker, eller man ikke kan leve op til kvalifikationskravene.

»Og så sparer man sig selv for et nederlag ved helt at undlade at søge,« påpeger Hugo Bay.



Drop bilagene. Anbefalingen fra tiden som bydreng hos den lokale købmand, udtalelsen fra højskolen, dåbsattesten, eksamens- og kursusbeviserne. Hvad skal man egentlig sende med ansøgningen?

Spørger man Hugo Bay, falder svaret prompte: Ingen af delene. Drop bilagene og lad ansøgning og cv tale for sig selv.

»Min erfaring er, at de fleste arbejdsgivere helst er foruden alle bilagene. Hvis man har nogle 13-taller eller en særlig god anbefaling, kan man da godt sende det med, men det bedste er at tage en konvolut med de vigtigste bilag med i tasken til samtalen og tilbyde ansættelsesstedet papirerne ved den lejlighed. Så viser man, at der ikke er stukket noget under stolen,« siger Hugo Bay.

Derimod anser han det som en god idé at skrive navn og telefonnummer på eventuelle referencer. Man kan også skrive i sin ansøgning, at man gerne henviser vil referencepersoner, hvis det ønskes. Det sender et godt signal.

Og gode signaler er der brug for. Til jobs med mange ansøgere regner Hugo Bay med, at der sættes cirka halvandet minut af til hver ansøgning ved den første grovsortering. I gennemsnit.



CV bør indeholde

Curriculum Vitae er et værktøj, der skal sælge ansøgeren.

Formålet er at give læseren en kort og klar oversigt over de data, som er relevante i forbindelse med ansættelsen.

Det er bestemt ikke nok med en simpel dataliste.

Med et enkelt blik skal læseren kunne få svar på spørgsmål om uddannelse og hidtidig jobkarriere. Layoutet skal være læsevenligt og gennemarbejdet.



Tjekliste til ansøgning

l Fat dig i korthed.

l Den samlede ansøgning bør bestå af to ark papir - et cv og et følgebrev.

l Følgebrevet skal referere til det specifikke job og kort forklare, hvorfor man søger jobbet.

Desuden skal følgebrevet dokumentere, at ansøgeren kan formulere sig kort, klart, præcist og nogenlunde formfuldendt.

l Slet med hård hånd alle gentagelser og unødvendige adjektiver. Ofte er det bedre at skrive god end meget god.

l Læs det færdige brev højt for dig selv. Hvis det lyder højtravende eller forkert, er det utvivlsomt udtryk for dårlig stil.

l God stil er: Kort præcist sprog. Det er talesprog, der er skrevet ned. Det er sprog uden floskler, klicheer og slang.

l Hver eneste sætning skal betyde noget. Hvis et ord eller en sætning kan undværes, bør den slettes.



Kilde: Michael Mortensen: Skriv en jobansøgning, der virker. (Høst og Søn) m.fl.