Skovbørnehaver; Udeliv er bare bedre

I horisonten trækker en pige i rød flyverdragt rundt med et lille grantræ. En dreng kører med trillebør over et ujævnt terræn. Hedeområdet foran "Pavillonen" bag ved stadion i Grindsted, hvor skovbørnehaven Myretuen holder til i fem timer dagligt, er overvældende i børnehavehøjde og fyldt med udfordringer. Der er legeredskaber og sandkasse og vigtigst af alt natur i tonsvis.

Mindre træer står spredt til venstre for træhuset, men hvis de små ben går endnu længere væk, ender de i "den mørke skov". Der er kun adgang sammen med en voksen.

"Vi har vores baser rundt omkring på området. Børnene kan sidde i "den mørke skov" med deres madpakker og ikke mærke regnen, selv om det regner meget," fortæller pædagog Grethe Larsen. "Her er aldrig nogen, der klager over, at det er koldt eller vådt".

Skovbørnehaven Myretuen består af fire voksne og to stuer med 31 børn i alderen 4-6 år. Gruppen er en del af daginstitutionen Tusindfryd, der også består af en vuggestuegruppe og en udegruppe i aldersgruppen 2-4 år, som "træner" til at bliver skovbørn.

Pædagog Grethe Larsen har været i Myretuen i 11 år, mens pædagogmedhjælper Jette Schytt har syv år på bagen. De betragter sig som udelivspædagoger.

"Både børn og voksne bliver robuste og får røde kinder, og de andre pædagoger hjemme i Tusindfryd bliver misundelige, fordi vores teint er flot fra de første forårsstråler. Det er en livsstil at være så meget ude," siger Jette Schytt.

"Vi bruger os selv hele tiden, og hvis vi får kaffe, foregår det ofte også udenfor. Man kan ikke arbejde her, hvis man ikke kan lide at være ude," siger Grethe Larsen.

Det stiller krav til den pædagogiske bagage at være udelivspædagog. For selv om børnene i høj grad lærer af det, de ser, er pædagogerne nødt til at vide en masse om naturen, at kunne bruge naturen i pædagogikken og at kunne mætte børnenes mange spørgsmål.



Grethe Larsen og Jette Schytt har 14 børn i deres udegruppe.

"Det er ikke bare at gå ud i skoven, man skal have tilbud til dem," siger Grethe Larsen.

"Der skal også meget vejledning til. Vi arbejder med forskellige temaer for eksempel med sanserne. Vi bygger hytter, mærker på sten, lugter til blomster og spiller vendespil, vi har lavet af bark. Hver gang vi går udenfor, oplever vi noget nyt. Ingen dag er den samme", fortæller Jette Schytt.

Børnene er mestre i at finde på lege. Her er ingen problemer med for højt støjniveau, og konflikter er sjældne i den højloftede børnehave. De voksne har ro til fordybelse og nærvær med børnene.

Leder af daginstitutionen Tusindfryd, Gitte Isachsen, oplever, at der er mere tid til det enkelte barn i skovbørnehaven.

"Vi undgår udefrakommende forstyrrelser, og pædagogerne ved, hvor de skal være de næste fem timer. Det minimerer stress og afbrydelser", siger hun.

Hver dag går børnene i alt tre kilometer frem og tilbage til tilholdsstedet.

I skovbørnehaven er det svært at komme, hvis ikke man har gået i vuggestue i Tusindfryd. For der er rift om pladserne. Og med god grund, viser ny forskning.



Ny viden. Myretuen har været den ene part i en dansk undersøgelse, der viser, at børn har rigtig godt af udelivet. En traditionel børnehavegruppe fra samme institution har været kontrolgruppe i undersøgelsen. Det er første gang, at udelivets betydning og effekt på børn i børnehavealderen er dokumenteret herhjemme.

I projekt Børn & Udeliv har lektor Vita Nielsen og lektor Bent Vigsø fra CVU Vest fokuseret på balance, koordination af øje og hånd, opmærksomhed, sygdomsfrekvens samt det, de kalder påhitsomhed, som overordnet betyder at være opfindsom. Børnene i de to grupper, udegruppen og hjemmegruppen, har gennemgået præcis de samme test og observationer gennem 10 måneder.

"Den nye viden er, at børn, som færdes i naturen og får lov til at udfolde sig i naturen, udvikler en bedre motorik, en bedre opmærksomhed, en bedre påhitsomhed og er mere raske end børn, som ikke opholder sig så meget ude i naturen," siger Vita Nielsen.

Nu er det lagt fast, at der er en sammenhæng mellem god motorik og udvikling af opmærksomhed. Desuden er der en sammenhæng mellem børns motorik og opmærksomhed og børns påhitsomhed.

"Når børn efterhånden får styr på deres motorik og kan rette deres opmærksomhed mod det vigtige og spændende i omgivelserne, er der tilsyneladende gode betingelser for, at børnene har overskud til at være påhitsomme og dermed kan udfordre sig selv og andre i forskellige aktiviteter og lege. Naturen bliver derfor et interessant læringsrum i forhold til børns udvikling," forklarer Bent Vigsø.

Det er utrolig vigtigt, at børn har adgang til naturen, understreger de to forskere. For det første tilbyder naturen et godt og ujævnt underlag som tumleplads for leg og fysisk aktivitet. Det stimulerer blandt andet sanser, muskler, knogler og led og styrker dermed den fysiske og motoriske udvikling. For det andet er naturen en næsten ubegrænset kilde til læring og viden.

Naturens utallige muligheder giver børnene mange erfaringer - vel at mærke hvis de voksne forstår at sætte nysgerrighed, krop og viden i spil, så børnene får rettet opmærksomheden mod det væsentlige i omgivelserne. For det tredje er naturen et sted for oplevelser, hvor fantasi, leg og påhitsomhed kan få frit spil.

"I modsætning til traditionelle indhegnede institutionsområder er naturområder kendetegnende ved at være rummelige, foranderlige og kun få ting har veldefinerede funktioner. Dette udfordrer i særlig grad børnenes fantasi og kreativitet og er dermed fremmende for påhitsomheden," pointerer de to forskere.



In at være ude. Vita Nielsen og Bent Vigsø håber, at den nye viden, som projekt Børn & Udeliv har skabt, kan danne grundlag for at forbedre og udvikle den pædagogiske praksis omkring udelivet i børnehaver og daginstitutioner generelt i Danmark. Ikke mindst har de et håb om, at uddannelsesinstitutionerne i højere grad vil prioritere udendørspædagogikken i fremtiden.

"Hvis områder som motorik, opmærksomhed, påhitsomhed og raskhed skal udvikles og forbedres hos børn, er det vigtigt, at vi herhjemme satser på et aktivt udeliv i daginstitutionerne," understreger de.

I mange år har det været in at være inde, nu skal det være in at være ude. Det høje fysiske aktivitetsniveau, som udelivet sætter gang i, er rigtig godt for børns motorik.

"Undersøgelsen dokumenterer, at såvel grovmotorikken som finmotorikken (målt på balancen og øjehåndkoordinationen) stimuleres i særlig grad, når børnene får lov til at udfolde sig i naturen. Når børnene for eksempel plukker blomster og samler bær, øver de koordinationen mellem øje og hånd, som er en vigtig motorisk forudsætning for senere at kunne lære at læse og skrive. Naturen pirrer også børnenes nysgerrighed og gør dem opmærksomme og påhitsomme. Det er vigtige elementer for børn at udvikle for at kunne gøre erfaringer med sig selv og sine omgivelser," siger forskerne.

"Børn stimuleres bedre i naturen, hvor der er masse af frisk luft, tid til fordybelsen og god plads til at lege. Her kan de finde på og eksperimentere med kroppen i et varieret og ujævnt terræn", siger Vita Nielsen.



Inspiration til pædagoger. "Vores projekt er også inspiration til pædagogerne. I bogen Børn & Udeliv er teorigrundlaget for fokusområderne og undersøgelsesmetoderne beskrevet. Når vi for eksempel taler om balancefunktionen, giver det en viden om, hvor vigtigt det er, at børn har noget at klatre i, balancere på og udfordre sig fysisk i. Når vi taler om opmærksomheden, giver det en viden om, hvor vigtigt det er, at børn lærer at rette deres opmærksomhed mod det interessante i omgivelserne ved at fokusere, være vedholdende og kunne udelukke forstyrrelser," siger Bent Vigsø.

"Med hensyn til sygdomsfrekvens viser resultaterne i undersøgelsen, at børnene i udegruppen har mindre sygefravær end børnene i hjemmegruppen. Når det gælder børn, som slet ikke har været syge eller blot været syge en enkelt dag, er udebørnene klart mere raske," siger Vita Nielsen.

Bent Vigsø pointerer, at temaerne krop og bevægelse samt natur og naturfænomener ifølge de pædagogiske læreplaner skal være i spil i den pædagogiske praksis.

"Her er det vigtigt at kende uderummets muligheder, og der skal være voksne uddannede personer, der kan skabe tryghed og rum, så børnene tør udfordre sig selv. Det kan projekt Børn & Udeliv bidrage til," siger han.

Leder af daginstitutionen Tusindfryd, Gitte Isachsen, blev faktisk overrasket over, at skovbørnene var bedre til at finde på. Det havde hun ikke selv set.

"Jeg vidste godt, at Myretuen ikke brugte ret mange penge til at købe nyt, men ikke at børnenes fantasi bliver brugt så meget i sammenligning med indegruppen."

Hun håber, at undersøgelsen vil være med til at stille udeinstitutionerne bedre, når den politiske sparekniv skal skære.

"Med undersøgelsen har vi en dokumentation, der viser, at det er vigtigt med et godt alternativt tilbud i en kommune. Vores skovbørn får brugt en masse energi året rundt. De er ude uanset vejret.

Vi oplever ikke ret mange konflikter. Der er mere plads til alle, og børnene kan næsten altid finde noget herude, som de er gode til".