Skolestart: Kampen om læringen

PISA-undersøgelser - senest den fra 2006 - har vist, at Danmark ligger i bund i Norden, når det gælder om at bryde med den sociale arv i skolen. Børn af forældre med ringe eller ingen uddannelse klarer sig ikke bedre i skolen end deres forældre, selv om vi i Danmark har lige ret og muligheder for uddannelse.



Ifølge professor, dr.pæd. Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet, er der to hovedårsager til dette: På den ene side den stigende ghettoisering, der betyder at udsatte børn bliver klumpet sammen i samme daginstitutioner og skoler. På den anden side skellet mellem daginstitutioner og skole.



"Når børn, der ikke kan klare skolens krav, bliver sendt til skolepsykolog i første eller anden klasse, viser det sig ofte, at de har haft problemer allerede i børnehaven og i vuggestuen, men på det tidspunkt er der ikke blevet lavet en koordineret indsats, fordi læring ikke er noget, som daginstitutionerne tager sig af," siger Niels Egelund.



"Det skyldes blandt andet, at der er en vis berøringsangst både i daginstitutionerne og i samfundet som helhed, og at pædagogerne ikke er så læringsorienterede. Men det skyldes også, at der er sket en opbremsning i de midler, som man bruger på området i Danmark," siger han.



Pædagogisk udviklingskonsulent hos BUPL Daniela Cecchin er uenig i, at der ikke foregår læring i daginstitutionerne.

"Pædagoger bestiller ikke andet end at understøtte børns læreprocesser," siger hun.



"Det gør de for eksempel, når de støtter børn i at udvikle personlige og sociale kompetencer, som blandt andet indebærer, at de lærer at udtrykke deres behov og interesser og samtidig lærer at lytte til andres. Læring har bare ikke tidligere været et eksplicit begreb i teori og praksis for pædagoger. Omsorg og udvikling var daginstitutionernes centrale begreber, mens læring - eller indlæring - hørte til i skolen," siger Daniela Cecchin.