Skolestart: Hvem holder på børnene?

Hver fjerde dreng kommer ikke i skole det år, hvor han fylder seks, mens 12 procent af pigerne udskyder skolestarten. Hos begge køn er tallet faldet svagt siden sidste år, men det er stadig alt for mange, mener professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

"Vi har besluttet, at børn som hovedregel skal fylde seks det år, de begynder i skole, men mange er ældre. Hvis en fjerdedel af drengene er for sent udviklede, så er normalitetsbegrebet skredet," siger han.



Niels Egelund mener, at antallet af børn, som venter et år med at komme i skole, burde ligge mellem to og fem procent.

"Det er de børn, som virkelig er sent udviklede, og de børn, der har dårlige sociale og intellektuelle kompetencer. Dem kan man kalde svage børn. De andre skulle i skole," siger han.

Professoren var i 2006 med i Skolestartsudvalget, der fik gennemført en undersøgelse af, hvorfor forældre udskyder skolestarten. Den hyppigste årsag er, at pædagogerne i børnehaven har anbefalet forældrene at lade børnene vente, fordi de ikke er klar intellektuelt eller socialt, viste undersøgelsen.

Det hænger sammen med, at pædagoger har et gammeldags billede af, hvad det vil sige at gå i skole, mener Niels Egelund.

"Måske stammer billedet tilbage fra dengang, de selv gik i skole. I 1970'erne brugte vi begreber som skolemodenhed, og man havde prøver, der viste, om børnene var skolemodne. Men i 1993 indførte man undervisningsdifferentiering i skolen, så skolen skal indrettes efter, at børnene er forskellige. Det har alle ikke opdaget," siger professoren.

Niels Egelund peger også på, at ikke alle pædagoger ved nok om børns udvikling.

"Nogle har indtryk af, at udviklingen skrider jævnt fremad, så når man er fire år, kan man noget bestemt, og når man bliver fem år, skal man kunne noget mere. Men børn udvikler sig i spring, så de drenge, der er lidt bagefter, når de er fem, indhenter det senere. Hvis de så er kommet senere i skole, vil de måske tænke, at de er de ældste i klassen, fordi de ikke var kloge nok," siger Niels Egelund.

Han anbefaler, at pædagogerne bliver mindre forsigtige.

"Det er vigtigt, at de har øje for de børn, der virkelig har problemer. Men samtidig skal de have blik for, at det ikke er 24 procent af drengene, der skal vente med at komme i skole. Pædagogerne skal indgå i dialog med forældrene. De skal være med til at afdramatisere det, der foregår i skolen, og forklare, at skolen er indrettet efter, at børnene er forskellige," siger Niels Egelund.



Det sociale er vigtigst. Pia Jessen, formand for Børnehaveklasseforeningen, har kendskab til, at enkelte pædagoger i børnehaven er overforsigtige og mangler viden, men generelt mener hun ikke, at for mange børn starter for sent i skolen.

"I langt de fleste tilfælde har pædagogerne en god indsigt i børnene. Specielt de steder, hvor man samarbejder om brobygning, og børnehaven har fælles aktiviteter med skolen, har pædagogerne også viden om, hvad der skal ske i børnehaveklassen. Måske fokuserer nogle lidt for meget på opgaveløsning - altså det boglige - mens det er vigtigere at lære børnene at pakke en taske. Uden at bøgerne bliver væk," siger hun.

Pia Jessen oplever jævnligt børn, som efter hendes vurdering er kommet for tidligt i skole.

"Nogle af børnene, som er født sidst på året, er meget unge, når de kommer i skole. Specielt drenge kan være nogle små pus, som slet ikke er færdige med at lege. Det er synd, hvis de ikke får leget færdig i børnehaven. I skolen kan de få en fornemmelse af, at de løber og løber, men aldrig kommer op på siden af de andre. De børn kan have godt af at være de store i børnehaven et stykke tid," siger Pia Jessen.

Hun anbefaler, at pædagogerne samarbejder mere med børnehaveklasselederne.

"Det er en god ide at tage børnehaveklasselederne med på råd, så pædagogerne i børnehaven, børnehaveklasselederen og forældrene kan foretage vurderingen om skolestart i fællesskab," siger Pia Jessen og minder om, at der er lang tid fra indskrivningen i januar og februar til skolestarten i august.

"Man kan sige til forældrene, at barnet generelt er klar, men at de kan træne det i selv at tage tøj på, så barnet bliver mere selvhjulpent," siger Pia Jessen, der ikke fokuserer så meget på, om børnene kender bogstaver og tal, når de forlader børnehaven.



"Det er ikke det faglige, der er vigtigt - det skal nok komme. Det er fint, hvis børnene kan skrive deres navn, for det skal de gøre 100 gange i børnehaveklassen, men det sociale er vigtigst. De skal kunne indgå i legesituationer, forstå en kollektiv besked og den slags. Hvis det ikke er på plads, får de svært ved at lære," siger hun.



Nuanceret billede. Lars Klingenberg, der er formand for forældreforeningen FOLA, skyder heller ikke skylden for sen skolestart på pædagogerne.

"Som udgangspunkt må man se på, hvad årsagen er. Hvis forklaringen for eksempel er, at skoletilbuddet ikke passer til forældrenes ønsker, skulle man måske kigge på det. Nogle forældre er nervøse for, om børnene kan klare skolen, og andre har en opfattelse af, at børnehaveklassen har ændret karakter mod det mere boglige. De vil måske lige lade deres barn lege et år mere i børnehaven," siger Lars Klingenberg.

Han anbefaler, at pædagogerne giver klare meldinger til forældrene.

"Nogle gange giver pædagogerne et meget nuanceret billede af barnet. Det er som udgangspunkt positivt og tyder på, at de ser hvert enkelt barn. Men hvis forældrene er usikre, kan de ende med at træffe det sikre valg og lade barnet blive i børnehaven, selvom det ikke er nødvendigt. Derfor er det godt, hvis pædagogerne melder klart ud og siger, 'at barnet er klar til at gå i skole, men der er lige et par ting, vi skal arbejde med'. Pædagogerne skal være meget opmærksomme på, hvordan budskabet bliver modtaget," siger formanden for FOLA.





BUPL og Bertel uenige om skolestart



Gamle børn bliver skoletrætte

"Det er helt tosset, hvis forældre begynder at udskyde børns skolegang. For det første er det fjollet, hvis alle gør det samme, så er der jo ikke nogen, der får glæde af det. For det andet risikerer de, at børnene bliver skoletrætte, fordi de bliver for gamle i deres klasse. Jeg har fået en klage fra en mor, der nærmest skulle slås for at få sit barn i skole, fordi pædagogerne ikke ville have hende i skole. Så spørgsmålet er, om alle pædagoger gør deres job godt nok?"

Undervisningsminister Bertel Haarder i 24 Timer



Pædagogerne kender børnene

"Undervisningsministerens kritik af pædagogernes rådgivning af forældrene er skudt helt forbi. Pædagogerne i landets daginstitutioner er tæt på børnene i det daglige, og de kender barnets styrker og svagheder alene og i en gruppe. Samtidig besidder de en faglig viden om skolens krav til børnene og ikke mindst det modenhedsniveau, der er nødvendigt for, at børnene kan klare sig. Derfor er det heller ikke så underligt, at forældrene i høj grad spørger pædagogerne til råds."

Formand for BUPL Henning Pedersen i en pressemeddelelse