Skat: Lille gevinst til pædagoger

I gennemsnit kan pædagoger se frem til at få 3000 kroner mere om året efter skat, når regeringens nye skattereform træder i kraft. BUPL's formand havde hellere set, at pengene var blevet brugt til investeringer.

Det er ikke pædagogerne, der bliver forgyldt med den nye skattereform, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti nu er blevet enige om. Omkring 3000 kroner mere om året er det udbytte, som pædagoger i gennemsnit kan se frem til at få ud af de skattelettelser på i alt 23 milliarder kroner, som får effekt fra 2010. Det viser beregninger lavet på revisionsfirmaet Ernst & Youngs skatteberegner på nyhederne.tv2.dk.

Samtidig bliver det dyrere at være medlem af BUPL, fordi fradraget for medlemskab af fagforening reduceres fra 33,5 procent til 25,5 procent. Som fuldtidsforsikret pædagog med a-kasse og efterlønsbidrag betaler man 15.420 kroner om året før skat i kontingent. I 2019, når fradraget er nede på 25,5 procent, vil det i praksis være 100 kroner dyrere om måneden at være medlem af BUPL.

En nyuddannet pædagog i Albertslund er garanteret en mindsteløn på 22.650 kroner om måneden, svarende til 271.800 kroner om året. Vedkommende vil, med fradrag for at være fuldt forsikret i BUPL, a-kasse og med efterlønsbidrag, få udbetalt 2.848 kroner mere om året, viser skatteberegneren.

En pædagog med 10 års anciennitet er i Albertslund sikret en mindsteløn på 25.350 kroner om måneden, svarende til 304.200 om året. Det giver, med fradrag for medlemskab af BUPL, 3.411 kroner mere om året.

Der er ikke taget højde for renteudgifter, kørselsfradrag, grønne afgifter eller noget andet i beregningerne.

Men 19 procent af medlemmerne af BUPL's a-kasse får mere ud af skattereformen. Så mange betaler nemlig topskat, viser tal fra FTF. Blandt sygeplejersker betaler 34 procent topskat, og hos lærerne er det 64 procent.



Ikke noget særligt. Formand for BUPL Henning Pedersen, kalder aftalen fordelingsmæssigt skæv.

"For vores medlemmer giver det ikke noget særligt. Det kan ikke motivere dem til at arbejde mere," siger Henning Pedersen.

Mange pædagoger arbejder på deltid, påpeger Henning Pedersen.

"Men jeg tror ikke, at det her får dem til at arbejde flere timer," siger han og understreger, at det nogle steder også er et problem at få lov til at lægge flere timer i en deltidsstilling.

Han mener, at regeringen skulle have gået en anden vej, hvis målet var at få gang i beskæftigelsen.

"Det er mere effektivt, hvis man bruger de samme penge på investeringer. Nu åbner man for nye anlægsinvesteringer i kommunerne, men man kunne bruge mange flere penge på offentlige investeringer, renovation og nybyggeri, for der er masser af opgaver at gå i gang med," siger Henning Pedersen og påpeger, at målrettede investeringer i velfærdsinstitutioner samtidig vil give et mere bæredygtigt samfund.



Forkert signal. Henning Pedersen har også hæftet sig ved, at det fremover bliver dyrere at være medlem af en fagforening.

"Signalet er ikke til at tage fejl af: Man går efter at gøre det sværere og dyrere at blive organiseret. Det er et fuldstændig forkert signal at sende på et tidspunkt, hvor vi står midt i en krise, og hundredvis af folk bliver arbejdsløse hver eneste dag," siger han.

Han undrer sig også over, at regeringen på den måde rokker ved den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor løn og ansættelsesvilkår på de fleste områder er en sag mellem fagforeninger og arbejdsgivere.

"Ved enhver lejlighed priser regeringen jo den danske arbejdsmarkedsmodel og siger, at den har været med til at skabe stabilitet, fordi den både indeholder stor fleksibilitet og tryghed. Det har alle parter gavn af," fastslår Henning Pedersen.

At det bliver dyrere at være medlem af BUPL får ikke Henning Pedersen til at foreslå et lavere kontingent.

"Vi overvejer hele tiden at gøre kontingentet så lille som muligt. Vi vil også fremadrettet vurdere, hvad skal der til for at drive organisationen. Kontingentet hænger jo sammen med de aktiviteter, vi tilbyder. Det er den afvejning, vi hele tiden foretager," siger Henning Pedersen.



Skattereformen kort

• Bundskatten sænkes fra 5,26 til 3,76 procent.

• Mellemskatten på 6 procent afskaffes.

• Topskattegrænsen hæves til 390.000 kr. i 2010 til 398.800 i 2011.

• Beskæftigelsesfradraget forhøjes gradvist fra 4,25 til 5,60 procent (dog max 13.600)

• Der indføres en grøn check på max. 1300 kr. pr. voksen og 300 kr. pr. barn (max to børn pr. husstand). Folk med indkomster over cirka 377.000 kr. årligt vil ikke få en grøn check.

• Skatteværdien af rentefradrag over 50.000 kr. pr. person sænkes gradvist fra 33,5 til 25,5 procent fra 2012 frem til 2019. Rentefradrag under grænsen har uændret skatteværdi. Der indføres en kompensationsordning for skatteydere, der taber penge på det lavere rentefradrag, så de samlet set ikke skal betale mere i skat.

• Ligningsmæssige fradrag, herunder skatteværdien af fradraget for medlemskab af a-kasse og fagforening, nedsættes gradvist fra 33,5 til 25,5 procent. For BUPL's medlemmer betyder det, at kontingentet i praksis vil blive rundt regnet 100 kroner dyrere om måneden, hvis man er fuldt forsikret med fagforening, a-kasse og efterlønsbidrag.

• Enlige forsørgere med friplads i dagsinstitution skal tjene 193.000 kroner, før fripladsen nedtrappes. I dag er grænsen 143.000 kroner.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.