SFO-prisstigning: Alle er kede af det

Sct. Severin Skole i Haderslev er en skole med sine rødder solidt placeret i Danmarkshistorien. Den er bygget i 1924 som den første skole i Sønderjylland efter genforeningen fire år tidligere, og det er en skole med stolte traditioner og flotte bygninger. SFO’en er en integreret del af helheden med lokaler over hele skolen, og af skolens 800 elever går 300 i SFO. Det er næsten samtlige elever fra børnehaveklasse til og med anden klasse, og der er også en tårnhøj dækning, når det gælder eleverne i tredje klasserne.



Eller rettere: Sådan var det før. For noget er sket. Efter årsskiftet forlod hvert tiende barn SFO’en, og 30 børn måtte fra den ene dag til den anden finde andre muligheder for at udfylde deres fritid.

Calle Simonsen, Louise M. Friis og Bettina Kleemeyer Jensen er pædagoger i skolens SFO, og de er henholdsvis leder, souschef og tillidsrepræsentant. De kan fortælle en historie, som pædagoger i SFO’er over hele landet kan nikke genkendende til:



Hvert år de seneste mange år har budt på nedskæringer og dårligere normeringer. År efter år har de måttet holde for, når sparekniven suser gennem luften. Resultatet er løbende forringelser, færre timer og dårligere vilkår. Men for Sct. Severin Skoles SFO og de øvrige SFO’er i kommunen er der nu kommet yderligere et aspekt til udviklingen: En så voldsom stigning i forældrebetalingen, at de kommunale SFO’er i Haderslev nu ligger blandt de allerdyreste i Danmark.



»Med en stigning i taksterne fra 1625 kroner til 2152 kroner tror jeg, vi har sat danmarksrekord, og det er absolut ikke noget at være stolt af. Vi forudsagde, at det ville komme til at betyde udmeldelser, og vi fik ret. Foreløbig er 30 børn blevet meldt ud hos os, og det er både vi, forældrene og børnene kede af. Det er en voldsom åreladning, og på flere af udmeldelserne var der da også tilføjet et ’øv’,« fortæller Calle Simonsen, der har været leder i alle de 22 år, SFO’en har eksisteret.



Vi vil undgå fyringer. Men hvad har denne åreladning så gjort ved stemningen i den ellers så velfungerende SFO?



»Det påvirker os, men stemningen er stadig god, ikke mindst fordi der ikke forventes fyringer som følge af nedgangen i børnetallet. Vi håber, at det kan klares ved naturlig afgang. Men det kan betyde, at vi må ændre på den struktur, vi har nu med mange stuer, der er bemandet med en pædagog og en medhjælper. Resultatet kan blive, at vi må sammenlægge nogle stuer,« siger Calle Simonsen.



»Ja, og det vil vi meget gerne undgå, for strukturen fungerer godt i dag. 25 til 30 børn og to voksne på hver stue giver en tryghed, som betyder meget, ikke mindst for børnehaveklassebørnene. Vi er bange for, at det nære forhold forsvinder, hvis vi skal sammenlægge stuer,« siger tillidsrepræsentant Bettina Kleemeyer Jensen.



Louise M. Friis bekymrer sig om de børn, der ikke længere har deres daglige gang i SFO’en.



»Det er synd for de børn, der nu er meldt ud. De er kede af det, og deres forældre er kede af det. Vi har tidligere oplevet, hvordan børn efter de første tre år er blevet meldt ud for derefter at blive meldt ind igen. De har ikke lyst til at gå alene hjem efter skole, når deres venner skal i SFO’en. Sådan er det jo: I dag er gaden flyttet ind i SFO’en. Hvor man før mødtes på gaden efter skoletid, er man nu sammen i SFO’en. Så selvfølgelig mangler de udmeldte børn noget socialt, og det betyder, at vi får flere nøglebørn, der skal låse sig ind derhjemme og selv klare sig efter skoletid.«



Bettina Kleemeyer Jensen mener, at det er bekymrende, hvis den alder, hvor børn skal lære at klare sig selv, flyttes nedad.



»En del af børnene vil bare sidde hjemme ved computeren efter skoletid. De kommer til at bevæge sig mindre i en tid, hvor der lægges vægt på, at børnene skal bevæge sig mere. Måske har forældrene sat noget lækkert frem, fordi de nu skal klare sig selv derhjemme, og resultatet er desværre til at forudse: Flere ensomme børn, og flere overvægtige børn,« siger hun.



Landmandslogik. For Calle Simonsen er det vigtigt, at nedskæringer og færre børn ikke går ud over dem, der bliver i institutionen, og som skal undvære nogle af deres venner. Turene ud i naturen, projekterne, teater, musik og svømning skal stadig prioriteres højt. Og hverdagen skal være sjovere for både børn og voksne.



»Vi vil ikke bare åbne en dør til en arbejdsplads og så være der nogle timer. Vi vil have indhold i vort arbejdsliv, for vi kan lide at være her, selvom vi gennem årene har oplevet mange nedskæringer. Holdningen er, at vi skal tackle dette på en eller anden måde, både for børnenes og vores egen skyld,« siger Bettina Kleemeyer Jensen.



Lederens holdning er da også, at SFO’en skal være så god, at forældrene helst vil beholde deres børn der, selv om pladsen er blevet så dyr. Udmeldelse skal være sidste udvej:



»Hvis der ikke sker noget udfordrende og udviklende, vil pædagogerne jo heller ikke arbejde her på de vilkår, politikerne byder os. Derfor mener jeg også, at vi skal holde fast i, at ingen må komme under 30 timers ansættelse, hvis vi skal fastholde de kvalificerede medarbejdere, vi har i dag. Men det er en svær kamp. Man har nærmest indtryk af, at politikerne betragter os som et nødvendigt onde. Det store stigning i forældrebetalingen står jo ikke alene, og politikerne har nærmest malket SFO’erne gennem de seneste år,« siger Calle Simonsen.



Aktuelt har kommunen planer om en nednormering svarende til 10 procent.



»Mange politikere anerkender slet ikke det arbejde, der udføres i SFO’erne. Vi har lav status, og mange af dem aner ikke, hvad vi laver. En del af politikerne kommer fra landområderne, og der er holdningen, at ”Hans Peters knægt kan vel bare gå hjem fra skole, nabokonen på ejendommen ved siden af er da hjemme,”« fortæller Calle Simonsen.



Haderslev i top

Med en forældrebetaling på knap 100 procent til SFO’en ligger Haderslev Kommune i top. Forældrebetalingen er oppe på 2152 kroner om måneden, og det er efter alt at dømme den højeste i Danmark. Esbjerg er ellers blandt de byer, der har været fremhævet som dyrest med en forældrebetaling på 85 procent.