SFO og fritidshjem; Pædagogisk fritid

Nogle af landets sfo'er og fritidshjem har så svære betingelser i form af lave normeringer og dårlige fysiske rammer, at de er reducerede til blot at være steder, hvor børn får tag over hovedet. Det er ikke tilfredsstillende.

Lektor Stig Broström fra Danmarks Pædagogiske Universitet mener, det er på høje tid, vi får en indholdsbeskrivelse af sfo'erne. For nok har børn brug for at være sammen med børn. Men de har også brug for at have nogle voksne omkring sig, som ser og hører dem, og som de kan tale med. Og her kommer behovet for indholdsbeskrivelsen ind. Siger Stig Broström:

"Det er ikke sikkert, det betyder, at der pludselig bliver tryllet et indhold ind i sfo'erne. Men jeg tror, det ville gavne at få nogle flere overvejelser, der kan besvare spørgsmålet: Hvad er god fritidspædagogik? For det er der skrevet og tænkt alt for lidt over."



God fritidspædagogik? Hvem skal besvare spørgsmålet?

"Det bør fritidspædagogerne bl.a. komme med nogle bud på. Men de har ikke fået ret meget hjælp, for der har været meget lidt udviklingsarbejde omkring fritidspædagogikken," siger Stig Broström, som synes, at forskerne har interesseret sig alt for lidt for sfo'en:

I den udstrækning, de har forsket i fritidspædagogik, har de set på f.eks. samordningen med skolen, pædagogmedhjælpernes opgaver osv., men ikke på fritidspædagogikken som sådan. I enkelte kommuner - f.eks. i Fredensborg-Humlebæk - har fritidshjemmene taget sagen i egen hånd og udarbejdet et værdipapir, der fortæller, hvad de står for. Men det er undtagelsen.

Hvad ER så en god fritidspædagogik?

"Det er svært umiddelbart at svare på. Men det er i hvert fald et sted, hvor børn kan møde jævnaldrende venner og sammen skabe en fortrolig atmosfære. Det er et sted, hvor de kan udvikle fælles gøremål - aktiviteter som leg, spil og andre ting, de finder på, men også ting, som de voksne tager initiativ til. Den gode sfo skaber betingelser for, at børnene kan være sammen og indgå i nogle gode, forpligtende forhold. Børn har mange afbrudte kontakter i dag, så det at kunne få etableret venskaber og sociale relationer er meget vigtigt, og det får man kun, hvis der et psykisk rum, der giver mulighed for det."



Børnene står af. Er det ikke netop, hvad mange fritidshjem og sfo'er gør?

"Jeg tror, at mange har intentioner om det, men de bliver bare ofte forhindret i det af flere grunde. Jeg synes, at samarbejdet med skolen er vældig vigtigt, og der kan siges meget positivt om, at pædagogerne er med i skolen. Men det har den negative side, at det betyder, at der bliver taget ressourcer fra fritiden til skolen, så der ikke er så mange voksentimer tilbage i sfo'en. Noget andet, der forhindrer det, er, at skoledagen er blevet udvidet for langt de fleste børn i indskolingen. Det er positivt, fordi det gør, at der bliver mere tid i de første skoleår. Tempoet bliver ikke så opskruet, og der er tid til legen. Men omvendt betyder det, at børn helt ned fra 5-6 års-alderen har en meget koncentreret periode, hvor de har været i målrettet virksomhed i op til 5 timer. Når de så kommer hen på frit'en eller sfo'en, har de brug for fri tid, hvor de kan sige nej og bare ligge og flyde, snakke og læse blade. Det er helt legitimt, men så står fritidspædagogen dér med sine høje ambitioner, som hun ikke kan få opfyldt. Hun kan foreslå nok så mange dramaaktiviteter og spændende forslag til børnene, men mange børn står af på det. På den måde er det ikke så let at drive fritidshjem..."



Lektiehjælp? Mener du, at børnene i sfo'en f.eks. skal have lektiehjælp?

"Det er i hvert fald ikke i børnenes interesse, at pædagogerne står af på det og siger: "Det vil vi ikke!" For nogle børn kan ikke få plads til det derhjemme. Der er ikke meget tid, når de først er kommet hjem sent på eftermiddagen, og der er også familier, hvor forældrene ikke magter at hjælpe børnene med dem."

Men det er et dilemma, hvis fritidshjem og sfo bliver det samme som skole, for fritid skal principielt være noget andet end skole, mener Brostöm.

"For mit eget vedkommende er jeg meget positiv over for et tættere samarbejde mellem sfo'en og skolen, for jeg mener bestemt, der kan være store fordele for børnene ved at få en mere helhedspræget og sammenhængende dag. Men igen: Det er ikke så let! En ny svensk doktorafhandling om "Børn i skole og fritidshjem" har netop påvist, at "skolekoden" nemt kommer til at dominere i samarbejdet."

"Vores store problem er, at vi alle ved, hvad en skole er, for vi har alle sammen prøvet det. Men vi ved ikke, hvad fritidspædagogik er, for det er så nyt endnu. Der gør sig et storebror-lillebror-forhold gældende: Dét, vi kender, sætter sig igennem."

Hvorfor er det et problem, at "skolekoden" vinder over "fritidskoden"?

"Jeg mener, det er farligt, hvis skolekoden kommer til at dominere hele et barns dag. Vi er alle enige om, at der skal være en variation, og at der skal være plads til en god fritid, hvad det så end er. Nogle synes, det er at spille på computer, andre at det er at lege sammen udenfor og vælte sig i mudder og bygge huler..."



Sundhedsaktiviteter. Hvad siger du til forslagene om at lægge sundhedsaktiviteter ind i fritiden - er det for meget "skole"?

"Nej, det synes jeg også hører med til en god fritid. Der er absolut mange gode grunde til, at fritiden skal indeholde motoriske aktiviteter, frisk luft og naturoplevelser. Det vil børnene også gerne, især hvis de voksne går foran. Børn flokkes omkring voksne, der kan lide at spille fodbold, lave naturekspeditioner og tænde bål. Alle disse ting hører med til en god fritid, set ud fra et børnesynspunkt, fordi det er meningsfuldt og dejligt, og fordi det begrunder sig selv. God pædagogik er, når aktiviteten begrunder sig selv. At de voksne så også har nogle sundhedsperspektiver på aktiviteterne, er helt i orden."

Broström minder om, at alt dette stadig skal ske inden for et tidsrum på 21/2 time for de fleste af børnene. Det er den tid, de fleste tilbringer i fritidshjemmet, og her skal de lege og være sammen med børn og med empatiske voksne, der har tid til at høre på dem. Her skal de også have tid til diverse kunstnerisk, kreativ, naturmæssig og idrætslig virksomhed osv.

"Så vi skal passe på, at det ikke bliver skemalagt endnu en gang. Fritiden skal foregå som det, forskerne kalder "uformelle læreprocesser" - som levet hverdagsliv, som børnene falder ind i, simpelthen fordi de synes, det er sjovt og dejligt."



Når børnene skal. "Vi lever i en tid, hvor de gamle opdelinger mellem arbejde og fritid er gået lidt i opløsning. Alligevel er det en pointe, at mange af aktiviteterne i de første skoleår er aktiviteter, børnene skal deltage i," mener Stig Broström:

Når skal-aktiviteter fylder så meget i børns liv, skal der også skal være nogle "må godt" og "hvis jeg vil"-aktiviteter. Aktiviteter, der er børnenes helt eget valg. Men nogle fritidshjem og sfo'er går så meget op i skal, at de ikke giver mulighed for andet.

"Der skal være et rigt hverdagsliv, der byder på en mangfoldighed af handlemuligheder, jo, men børnene skal vælge dem selv. Og så må de voksne forsøge at udfordre, inspirere og motivere dem til at rejse sig fra colaflasken og computeren."

Hvad betyder det for børn, hvis de hele tiden er styret af noget, de skal?

"Risikoen kan være, at børnene ikke gør disse skal-aktiviteter til deres eget program. Mange af disse aktiviteter kan jo blive pragtfulde vil selv-aktiviteter, i det øjeblik børn møder udfordringer og gør aktiviteterne til deres egne. Men der er en risiko for, at børnene blot gennemfører dem, fordi de har en oplevelse af, at ellers bliver pædagogen sur. Hvis de udfører aktiviteterne med den begrundelse, at det bare er noget, de skal, lader de sig glide med strømmen som passive ja-sigere. Og så har pædagogen tabt."



Stress. Der er vel også børn, der modsætter sig skal, og som vil selv?

"Ja, klart nok! Nogle børn viser selvstændighed og siger fra, fordi der bare er for meget i deres liv, de skal. De skal tidligt op om morgenen, for de skal i børnehave eller skole, og de skal nå det ene og det andet, og mor har bestemt, at det også er en god ide at gå til fodbold for at få nogle kammerater osv., osv. Forældre har mange gode grunde til at sætte børn til gøremål i fritiden. Men det kan børn godt få nok af, så det er rimeligt nok, at børn gør oprør og siger nej."

Stresser vi dem?

"Ja, vi udsætter børn for et stresset liv i en tidlig alder. Det er i det hele taget stressende for små børn at være så mange timer ude blandt børn og voksne. Det er et arbejdspolitisk spørgsmål, og det er da godt, vi har institutionerne. Men ikke kun godt!

Fritidshjem og sfo'er er gode og uundværlige i det moderne samfund, for det er her, kammeraterne er. Det er ingen løsning at sige: "Mit barn skal ikke stresses og gå i sfo", for dermed fratager man barnet mulighed for sociale relationer, for ingen andre børn bliver hjemme. Børn fra 6-7-års-alderen møder deres jævnaldrende i fritidshjemmet og sfo'en i dag. Og børn har brug for børn."



Er der pauser nok? "Vi ser i disse år en stor forbrødring mellem pædagoger og lærere, som jeg er meget positiv over for. Der er en del succeshistorier, men desværre er der endnu flere af det modsatte, for der er mange forhold, der forstyrrer den forbrødring. Samtidig lytter jeg også til den kritik, som markerer, at børns fritid risikerer at blive udhulet, for det gør den jo! Selvom der er tale om steder, hvor børnene kan lide at være, og hvor der er høj kvalitet, og de griner og har det morsomt og ikke vil være det foruden, så er vi ud fra et samfundsmæssigt perspektiv nødt til at vurdere, om det i sidste ende er det, vi gerne vil: Vil vi gerne have, at al børnenes tid er besat?"

Mange unge forældre, der er bundet af karriere, oplever, at arbejde og fritid går op i en højere enhed. De laver ikke karriere, fordi de vil tjene penge, men fordi de synes, det er sjovt. De kan simpelthen ikke lade være, mener Stig Brostöm:

"Det er den livsform, der slår ind i pædagogikken i disse år, og som de unge forældre er ved at overføre til deres børn. Spørgsmålet er, om det er den eneste måde at leve livet på? Er det kun godt? Fra forskningen ved vi, at vi har brug for pauser i vores liv. Jeg vil gerne spørge: Er der pauser nok i børns liv? Selv i skolen skal der være pauser, hvor børnene laver ingenting. Og ikke mindst: Det skal der være i fritidshjemmet og sfo'en!"



Det tager tid. Der er for lidt fokus på fritidshjemmene og sfo'en, konkluderer Stig Broström:

"For lidt forskning. For lidt pædagogiske hverdagsskriverier. For lidt offentliggørelse af, hvad der foregår. Mange steder har sfo'en lavstatus, fordi pædagoger ofte er dårlige til at formulere deres pædagogik og er oppe imod, at undervisning er vigtig. Det er fritid ikke." Pædagogerne i skolen er ikke en lige så respekteret gruppe som lærerne. Det betyder, at mange lærere har en negativ attitude overfor pædagoger. Og omvendt, fastslår han og slutter:

"Der er tale om en historisk proces. Man har lavet en formel tilknytning mellem skole og fritid, men det tager lang tid at få indarbejdet. Det tog børnehaveklassen 20 år at blive anerkendt og respekteret. Det er dér, sfo'erne er nu."







Hvor bliver indholdsbeskrivelsen af?

Forslaget om at udarbejde og vedtage en indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne er en del af regeringsgrundlaget "Nye Mål" fra februar i år. Men hvad bliver det til?

Pædagogisk konsulent Helle Beknes fra Undervisningsministeriet siger til Børn&Unge:

"Arbejdet med at få udarbejdet en indholdsbeskrivelse skal løbes i gang via det udvalg, der skal se på hele skolestart-området. Udvalget er ikke nedsat endnu, men noget vil der ske..."

Hvornår?

"Der er sat en frist, som betyder, at det skal ske inden for regeringsperioden, dvs. inden for de kommende år. Men der er ved at blive udarbejdet en tidsplan for de mange initiativer på folkeskoleområdet, som gerne skal søsættes på forsvarlig vis alle sammen. Der er mange af dem, og regeringen er fast besluttet på at gennemføre dem, men - som sagt - der er endnu ikke taget konkrete initiativer

vedrørende indholdsbeskrivelser på SFO-området. Men det kommer," lover Helle Beknes.