Selvangivelsen

Personlig indkomst

Under personlig indkomst indgår blandt andet årets lønindkomst sammen med værdi af fri bil, telefon og kost/logi. Der indgår desuden underholdsbidrag, der modtages fra en tidligere ægtefælle i forbindelse med separation og skilsmisse.

For 2000 er årets lønindkomst reduceret med arbejdsmarkedsbidrag (bruttoskat 8 procent) og det særlige pensionsbidrag på 1 procent, som begge er fratrukket af arbejdsgiver som en endelig "skat". I den personlige indkomst er der fradrag for følgende forsikringspræmier og pensioner m.m.:

1. Indekskontrakter.

2. Livsforsikringer med løbende

udbetalinger.

3. Pensionsordninger med løbende udbetalinger. Hvis det årlige beløb overstiger 35.200 kroner, og aftalen løber i mindre end 10 år, kan der højst fratrækkes 1/10 pr. år. Der er dog mulighed for opfyldning til 35.200 kroner pr. år.

4. Kapitalpensionsordninger, dog maksimalt 35.200 kroner pr. år og ikke højere end den personlige indkomst.

5. Erhvervsudygtighedsforsikring med løbende udbetalinger.

Livsforsikringer eller andre pensionsordninger, hvor præmierne indbetales af arbejdsgiver, skal ikke medregnes på selvangivelsen, hverken som indkomst eller fradrag. Fra og med 2000 kan du ikke længere fradrage i topskatten (15 procent) i forbindelse med indbetalinger til kapitalpensionsordninger.



Kapitalindkomst

Under kapitalindkomst indgår renteindtægter og renteudgifter samt andre kapitalindkomster, såsom fortjeneste ved salg af aktier ejet mindre end tre år. Har aktierne været ejet mere end tre år, er fortjenesten aktieindkomst, se omtalen nedenfor. Lejeværdien af egen bolig er fra og med 2000 erstattet med en "ejendomsværdiskat" - se nedenfor.



Ligningsmæssige fradrag

Der gives fradrag for følgende udgifter:

1. Befordringsudgifter

2. Faglige kontingenter og A-kasse.

3. Øvrige lønmodtagerudgifter udover 4.300 kroner pr. år.

4. Underholdsbidrag m.m.



1. Befordringsudgifter:

Befordringsudgifter kan opdeles i to kategorier, privat befordring og erhvervsmæssig befordring.



Privat befordring

Uanset hvordan transporten sker, gives fradrag efter bestemte standardsatser pr. kilometer normal transportvej svarende til afstanden ved bilkørsel.



Der skal her tages hensyn til følgende:

1. De givne geografiske forhold,

2. Tidsmæssigt forbrug og

3. Økonomisk rimelighed.

Under henvisning hertil er der fradrag for den faktiske udgift til færgetransport eller lignende, når den skattepligtige på en del af eller på hele strækningen mellem hjem og arbejdsplads må bruge færgetransport eller lignende. Hvis der er tale om hele strækningen, skal der dog modregnes (24 x 1,44) 34,56 kroner i udgiften til færgetransport.



Transport over Storebælt giver følgende fradrag hver vej:

- For bilkørsel pr. bil: 90 kroner

- For togkørsel: 15 kroner.

- Befordringsfradrag for strækningen over broen (uanset bil eller tog): 15 kilometer.



Transportvejen opgøres mellem hjemmet og arbejdet. Hvis man i en periode har været på efteruddannelseskursus, kan transportvejen i denne periode opgøres mellem hjemmet og kursusstedet i det omfang, denne transport har været foretaget. Det er en forudsætning, at kursisten samtidig har lønnet beskæftigelse.

For studerende er der kun mulighed for fradrag for den periode, hvor de er i lønnet praktik, idet det er en forudsætning for fradraget, at der skal være tale om et indtægtsgivende arbejdssted.

Fradrag kan kun foretages for den del af befordringen pr. dag, der overstiger 24 kilometer.



Fradragssatserne er følgende:

1/1-19/3 fra 20/3

a. Daglig befordring

under 24 km 0 0

b. Daglig befordring

25 - 100 km 1,44 1,54

c. Daglig befordring

over 100 km 0,72 0,77



På et år har en lønmodtager typisk omkring 220 arbejdsdage. Fridage, ferier og sygedage tæller ikke med som arbejdsdage.

Skatteydere, der har fri befordring til rådighed fra arbejdsgiveren (herunder fri bil, firmabus eller lingende), kan ikke få fradrag for kørsel hjem/arbejde.

Erhvervsmæssig befordring

Lønmodtagere kan ikke længere lave fradrag for erhvervsmæssig befordring. Bortset fra de tilfælde, hvor lønmodtager har kundeopsøgende arbejde, kan der kun blive tale om, at arbejdsgiveren udbetaler skattefri kørselsgodtgørelse - og kun til Ligningsrådets takster, som for 2000 er følgende:



Kørsel i egen bil eller motorcykel:

1/1-19/3 fra 20/3

Kørsel op til

20.000 km i et år 2,56 2,66

Kørsel udover

20.000 km i et år 1,44 1,54



Der er krav om, at der laves en opgørelse af det faktiske antal kørte kilometer, og at arbejdsgiver kontrollerer denne.



Der er tre typer erhvervsmæssig befordring:

1. Befordring mellem arbejdspladser.

2. Inden for samme arbejdsplads (for eksempel et skovområde).

3. Mellem hjem og arbejde i op til 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder (personer med skiftende arbejdssteder for samme arbejdsgiver).

Hvis godtgørelsen er mindre end ovennævnte satser, er der ikke længere fradrag for differencebeløbet.

Der er dog altid mulighed for at bruge fradragsreglerne som nævnt under "privat befordring" på den måde, at kørselsgodtgørelsen indtægtsføres, og fradraget vedrørende befordringen mellem hjemmet og arbejdspladsen foretages med de der nævnte lavere satser.



2. Faglige kontingenter og A-kasse:

Fradraget for kontingent til faglige organisationer og arbejdsløshedskasser svarer til de oplysninger om betalte kontingenter i 2000, som fagforeningen og arbejdsløshedskassen har indsendt. Studerende kan ligeledes foretage dette fradrag i det omfang, den faglige forening har indberettet de betalte kontingenter til Told og Skat.



3. Øvrige lønmodtagerudgifter som sammenlagt overstiger kr. 4.300:

3.1 Telefon

Ydes der fri telefon, er dette oplyst som A-indkomst fra arbejdsgivers side med 3.000 kroner pr. år (dog højst den faktiske udgift). Der skal ikke foretages yderligere på selvangivelsen, bortset fra i de tilfælde, hvor skatteyder har betalt et beløb til arbejdsgiver til dækning af den private andel eller har haft egne udgifter til en anden privat telefon (for eksempel i sommerhuset). Sådanne indbetalinger/udgifter vil kunne modregnes i den personlige indkomst.

Såfremt der er ydet telefongodtgørelse (delvis fri telefon), er der i modsætning til fri telefon mulighed for fradrag for de erhvervsmæssige samtaler, som medarbejderen har haft. Tilskuddet er på samme måde som ved fri telefon beskattet som A-indkomst og er medregnet i det af arbejdsgiveren oplyste beløb, og som anses at dække abonnementsudgifter.



3.2 Dobbelt husførelse:

Hvis man af arbejdsmæssige årsager må opretholde dobbelt husførelse af midlertidig karakter, gives der normalt fradrag med 400 kroner pr. uge. Beløbet skal dække de yderligere udgifter, som det forventes, der vil være til kost og bolig for familien, der således bor to steder.

Adskillelsen skal være midlertidig, hvilket normalt vil sige op til to år. Normalt gives fradraget til gifte personer, men også ugifte kan komme i betragtning, hvis samlivet har varet i et år eller mere. Enlige er også omfattet heraf, hvis de er enlige forsørgere til børn under 18 år.



3.3 Faglitteratur:

Hvis det er nødvendigt at anskaffe bøger for at bestride stillingen, og den ansatte er nødt til at udføre arbejde i hjemmet, kan udgifterne fratrækkes. Erfaringerne siger dog, at skattemyndighederne er ret mistroiske i deres skøn over, hvad der kan regnes som nødvendig faglitteratur.

Der kan kun blive tale om litteratur, der anses for nødvendig for at holde sig a jour med sin viden eller uddannelse, og som har relevans for jobbet. Kvitteringerne skal kunne forevises på forlangende.



3.4 Kursusudgifter:

Nødvendige udgifter til deltagelse i faglige kurser godkendes normalt som fradragsberettigede, hvis disse har til formål at vedligeholde den uddannelse, man tidligere har taget, og som ligger til grund for det indtægtsgivende arbejde.

Der kan kun blive tale om de udgifter, man selv har haft. Kvitteringer og kursusprogram skal kunne forevises på forlangende. Nødvendigheden af deltagelsen i kurset samt relevansen for jobbet må kunne sandsynliggøres. Med hensyn til studierejser er der ligeledes fradrag, såfremt rejsens formål er efteruddannelse.



3.5 Overarbejde:

Såfremt man i forbindelse med overarbejde har haft egne udgifter til fortæring, kan du trække dokumenterede udgifter fra. Det forudsættes, at arbejdet har varet mindst tre timer ud over normal planlagt arbejdsdag. Det vil sige, at fradraget kun kan fås på dage, hvor man på mødetidspunktet ikke havde kendskab til overarbejdet, og at arbejdsgiver ikke betaler for måltiderne under overarbejdet.



3.6 Flytteudgifter:

Ansatte, der forflyttes under samme arbejdsgiver, kan trække en række flytteudgifter fra. Får du flyttegodtgørelse, skal disse indtægtsføres i den personlige indkomst.

Følgende udgifter kan fratrækkes:

1. Flytning af bohave.

2. Rejseudgifter for husstanden.

3. Udgifter til nødvendige installationer.

4. Huslejetab.

Udgifter til advokat- og mæglersalær i forbindelse med køb og salg af fast ejendom kan efter praksis ikke fradrages. Hvis arbejdsgiveren godtgør de under punkterne 1-4 nævnte fradragsberettigede flytteudgifter mod dokumentation ved eksterne udgiftsbilag, skal både godtgørelsen og de pågældende udgifter holdes udenfor den ansattes indkomst og påvirker derfor ikke skatteberegningen. Den ansatte kan dog herudover lave et skønsmæssigt fradrag for supplerende flytteudgifter på 3.000-6.000 kroner afhængig af bohavet og husstandens størrelse.



3.7 Rejseudgifter:

Rejsegodtgørelser er skattefri og kan som følge deraf ikke fratrækkes på selvangivelsen. Rejsegodtgørelse kan kun udbetales for udgifter, lønmodtageren får, fordi denne på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte hjemme. Der kan således ikke udbetales godtgørelse for rejse, der varer under 24 timer og for rejse uden overnatning. Skattefri godtgørelse kan kun udbetales, hvis det er midlertidigt, hvilket vil sige i højst 12 måneder.

Hvis godtgørelsen udbetales med højere beløb, end hvad der kan godkendes efter neden anførte satser, anses hele beløbet som personlig indkomst, og fradrag efter satserne for godtgørelse foretages i den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke, hvis der foretages skattetræk i det overskydende beløb, og dette beløb anføres som løn på lønangivelsen.

Der kan ikke udbetales skattefri godtgørelse til dækning af fortæring, hvis arbejdsgiveren har dækket lønmodtagerens udgifter hertil som udlæg efter regning. Hvis der ikke modtages godtgørelse i tilfælde, hvor betingelserne er opfyldt, eller der udbetales et lavere beløb, kan der foretages fradrag med differencen op til følgende beløb:

Fradraget kan dog kun foretages i det omfang, det sammen med andre lønmodtagerudgifter overstiger kr. 4.300.



Natophold:

Dokumenterede udgifter eller pr. døgn 150,00

Fortæring:

Pr. døgn (24 timer) 351,00

Efterfølgende time 14,63



Reduktion ved delvis fri kost:

Morgenmad 52,65

Frokost 105,30

Middag 105,30

Reduktion ved fri kost 263,25



Rejse - udland herunder Færøerne og Grønland

Her gælder de samme satser som i Danmark, bortset fra to lande hvor satserne for fortæring er følgende:

Island: 356 kroner

Japan: 455 kroner



Småfornødenheder:

Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens rejseudgifter efter regning eller som fri kost, kan der foretages fradrag for udgifter til småfornødenheder med 25 procent af standardsatsen for fortæringsudgifter.



3.8 Andre lønmodtagerudgifter:

For flere lønmodtagerudgifter fastsættes der ikke længere standardsatser, hvilket medvirker, at der kun gives fradrag, når berettigelsen og udgiftens størrelse kan dokumenteres. Der er her tale om udgifter i forbindelse med aften- og natarbejde samt arbejdstøj.

Ovennævnte udgifter under punkt 3 kan give fradrag for det beløb, der sammenlagt overstiger kr. 4.300.

For skatteydere, der har ret til fradrag af ovennævnte art, og som ikke er lønmodtagere, skal der ikke ske reduktion med 4.300 kroner. Dette gælder blandt andet for tillidsmænd, som kan opnå fradrag for rejseudgifter efter reglerne for fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd.



4. Fradrag for betalte underholdsydelser m.m.:

Herunder blandt andet hustru- og børnebidrag. Betingelsen for fradrag er, at hustru- eller børnebidraget enten er fastsat af det offentlige eller ved aftale mellem parterne, forudsat at aftalen mellem parterne er tilstrækkelig klar med hensyn til fastsættelse af bidragets størrelse og løbetid.

Der kan i tilfælde, hvor børnebidraget er aftalt til et større beløb, end statsamtet ville have fastsat, og hvor hustrubidraget er aftalt til et lavere beløb, ske begrænsning af fradragsretten. Normalbidraget til børn i alt udgør 10.644 kroner for 2000.

Gaver til almenvelgørende foreninger m.v. er fradragsberettiget, når gaven til den enkelte institution er større end 500 kroner. Summen af de fradragsberettigede gaver reduceres med 500 kroner. Det højeste fradrag i alt udgør pr. år 5.000 kroner.



ANDRE REGLER

Ejendomsværdiskat:

Hovedregel:

Af boligværdien af egen ejendom betales en særskilt skat på 10 promille af værdien op til 2.650.000 kroner, og 30 promille af det overskydende beløb.

For ejendomme, der er anskaffet senest 1/7 1998: Satserne nedsættes til henholdsvis 8 og 28 promille. Derudover gives et fradrag på 4 promille, dog højst 1.200, hvis ejendommen har været omfattet af reglerne om standardfradrag efter de hidtidige regler.

For pensionister er reglerne afhængige af indkomstens størrelse, idet der, såfremt disse indkomstgrænser ikke er overskredet, gives et nedslag på 4 promille af beregningsgrundlaget. Dog maksimalt 6.000 kroner pr. helårsbolig og 2.000 kroner for en sommerbolig.

Der er fastsat visse grænser for stigningen i ejendomsværdiskatten, idet denne maksimalt kan stige med 2.400 kroner fra et år til det næste, dog skal en stigning på 20 procent altid accepteres.

For pensionister og efterlønsmodtagere er den maksimale stigning fastsat til 500 kroner, men også her skal en stigning på 20 procent minus 900 kroner accepteres. Fradraget på kr. 900 bortfalder ved ejerskifte.



Aktieindkomst:

Aktieudbytte samt visse aktieavancer beskattes som aktieindkomst. Aktieindkomst under 37.200 kroner (for ægtefæller 74.400 kroner) beskattes med 25 procent. Overskydende aktieindkomst beskattes med 40 procent. Avance på aktier ejet i mindre end tre år - se under kapitalindkomst.

De aktieavancer, der skal medtages som aktieindkomst, vedrører alene salg efter mere end tre års ejertid. Gevinst ved salg af ikke-børsnoterede aktier er skattepligtig aktieindkomst.

Tab kan fratrækkes i anden aktieindkomst. Er skatteværdien af aktieindkomsten herefter negativ, kan den modregnes i skatten af anden indkomst.

Gevinst ved salg af børsnoterede aktier er skattefri, hvis beholdningen af børsnoterede aktier over en treårig periode ikke har oversteget 117.300 kroner (kursværdi). Tab er ikke fradragsberettiget.

Gevinst ved salg af børsnoterede aktier er skattepligtig aktieindkomst, hvis beholdningen over en treårig periode har oversteget 117.300 kroner (kursværdi). Tab kan modregnes i gevinst på børsnoterede aktier, der har været ejet i mindst tre år i de pågældende og de efterfølgende fem indkomstår.



Restskat:

Hvis der skal betales restskat for 2000, kan beløbet indbetales til skattevæsenet inden den 2. juli 2001. På den måde undgår man at betale et tillæg på 7 procent. Tillægget er ikke fradragsberettiget. Der kan dog ikke undgås tillæg for beløb, som overstiger 40.000 kroner. Beløb herover kan indbetales med et tillæg på 2 procent før 15. marts 2001. Hvis man helt vil undgå tillæg af

restskat over 40.000 kroner, skal indbetaling være sket inden udgangen af indkomståret.

Den del af restskatten, der ikke er indbetalt efter ovennævnte regler, forfalder i øvrigt til betaling på følgende måde:

Restskat på indtil 14.100 kroner opkræves med tillæg af 7 procent sammen med skatten for 2002. Restskat på mere end 14.100 kroner opkræves med kr. 14.100 plus 7 procent sammen med skatten for 2002 og resten med tillæg af 7 procent i tre rater i månederne september, oktober og november 2001.



Overskydende skat:

Overskydende skat tilbagebetales med et skattefrit tillæg på 2 procent i løbet af sommeren 2001. Hvis der ønskes hurtigere tilbagebetaling, skulle anmodning herom være fremsat inden 31. december 2000. Hvis der efter 1. oktober 2001 laves ændring af 1. årsopgørelse, opkræves eller tilbagebetales et ekstratillæg på 0,6 procent pr. påbegyndt måned.



Gaveafgift:

Ægtefæller kan hver for sig yde gaver efter nedenstående skema til:

Bundgrænse Afgift

Ægtefælle Ubegrænset 0,00%

Forældre og børn og disses børn o.s.v., samt afdøde børns ægtefælle

45.200 15,00%

Svigerbørn

15.800 15,00%

Stedforældre og bedsteforældre 45.200 36,25%

Plejebørn 45.200 15,00%

Samlevende i min. to år 45.200 15,00%

Andre (herunder søskende) Almindelig skattepligt