Seksuelle overgreb: Familien ofte bag sexovergreb

Familiemedlemmer er ofte på anklagebænken, når politiet får anmeldelser om seksuelle overgreb mod børn og unge under 15 år. En ud af tre anmeldelser, som Politiet modtog i årene 1990 til 2003, rettede sig mod familien, viser en ny opgørelse baseret på Rigspolitiets register.

Tallene blev fremlagt på en konference om seksuelle overgreb arrangeret af Institut for Folkesundhed tidligere på måneden. De bekræfter tendenser fra tidligere undersøgelser, som viser, at familiemedlemmer står bag en betydelig del af de overgreb, som mindreårige udsættes for.

Eksempelvis blev hver 10. elev i niende klasse i 2002 spurgt, om de havde haft et seksuelt forhold til en ældre person, inden de fyldte 15. Resultatet var, at 11 ud af 100 som mindreårige havde haft et seksuelt forhold, der kan betegnes som strafbart.

Godt hvert tiende af de strafbare seksuelle forhold havde været til et familiemedlem. Men Helmer B. Larsen, der er lektor i psykologi og medforfatter til undersøgelsen, vurderer, at tallet sagtens kan være højere, sådan som anmelder-statistikken antyder.

"Selvom de unge svarede anonymt, kan man godt forestille sig, at mange ville undlade at svare, hvis overgrebene stadig foregik. Især, hvis nogen i den nærmeste familie stod bag," siger han.

Andre undersøgelser, hvor voksne er blevet stillet lignende spørgsmål, tyder da også på, at familiemedlemmer står bag en større del af overgrebene. Når voksne svarer anderledes end niende klasses elever, kan det skyldes, at minderne om, hvad der reelt er sket, først dukker op, når overgrebene er på afstand. Det siger Ingrid Leth, der er lektor i psykologi ved Københavns Universitet.



Hver anden dømmes. Den samlede opgørelse over anmeldelser i årene 1990-2003 viser ikke, hvilke familiemedlemmer anmeldelserne retter sig imod. Men en stikprøve, der dækker 550 anmeldelser i 1998, viser, at de fleste retter sig mod de biologiske forældre. Lidt færre retter sig mod stedforældre, mens endnu færre er mod slægtninge.

Karin Helweg-Larsen, der er forsker ved Institut for Folkesundhed, gør dog opmærksom på, at en del af anmeldelserne mod især de biologiske forældre kan hvile på et spinkelt grundlag.

"Det er set, at mødre bruger anmeldelser som våben i en skilsmisseforhandling. Man kan forestille sig, at hun anmelder faren, hvis det lille barn har været hos sin far en weekend, og hun bagefter konstaterer, at barnet er usædvanligt rødt bagi. Det kan måske bare skyldes, at faren ikke er helt så god til at vaske barnet efter bleskift," siger hun.

Statistikken giver ikke svar på, hvor mange af anmeldelserne mod den nærmeste familie, der er reelle, og hvor mange der viser sig at være grundløse.

Men en stikprøve over 550 anmeldelser, som politiet modtog i 1998, giver en idé om, hvad der generelt sker i sager, som bliver meldt til politiet.

Tallene viser, at cirka hver anden anmeldte bliver dømt, når anmeldelsen går på, hvad politiet rubricerer som "samleje eller anden kønslig omgang."

Når anmeldelsen går på blufærdighedskrænkelse, er det anderledes vanskeligt at pågribe gerningsmanden, og derfor sættes hver anden sag i bero uden at blive efterforsket.



Familie-overgreb gør ondt. I de tilfælde, hvor familiemedlemmer står bag et overgreb, bliver barnet særlig hårdt ramt, mener Ingrid Leth.

"Barnet vil typisk blive langt mere psykisk skadet, når overgrebet begås af den, de kan forvente at få omsorg fra, end fra en ukendt. Ikke mindst, fordi de samtidig mister en allieret, der kan bakke dem op. Det er som udgangspunkt lettere for barnet at håndtere et overgreb begået af en person, som springer ud fra et krat. Så vil barnet have allierede i sine nærmeste omgivelser, som accepterer barnets oplevelser og er parate til at støtte," forklarer hun.

Også typen af overgreb har betydning for, hvordan barnet senere klarer sig psykisk.

Internationale undersøgelser viser, at jo voldsommere overgreb, den unge har været udsat for, jo større er risikoen for, at de får symptomer, siger Helmer B. Larsen. I den milde ende af skalaen finder man typisk blufærdighedskrænkelser, mens voldtægter ligger i den anden ende.

Symptomerne kan være ængstelighed og depression, viser undersøgelsen blandt niende klasses eleverne i 2002.

Andre symptomer er posttraumatisk stress. Ifølge internationale undersøgelser vurderes det at ramme cirka to ud af ti, som har været udsat for overgreb, mens cirka en ud af ti får, hvad psykologer betegner som en seksualiseret adfærd over for sine omgivelser.

Det er dog langt fra givet, at overgrebene overhovedet giver barnet psykiske mén som fagkundskaben opdager. I runde tal regner man med, at fire ud af ti børn, der har været udsat for overgreb, helt slipper for psykiske symptomer, oplyser Helmer B. Larsen "Det kan virke overraskende, at en stor del af børnene ikke får symptomer. Det er selvfølgelig godt, men det kan også være et problem, hvis overgrebene fortsætter. Så bliver man måske ikke opmærksom på problemerne, så de kan få hjælp," forklarer han.



Store piger er udsatte

Langt de fleste - 84 procent - af de seksuelle overgreb mod mindreårige, som meldes til politiet, går ud over piger. Det viser statistikken over anmeldelser i perioden 1990-2003. Tallene peger på, at det især er de store piger i alderen 10-14 år, som er i farezonen.

Ser man på de knap 1300 anmeldelser, som politiet modtog sidste år, er det især blufærdighedskrænkelser, de mindreårige udsættes for. Som regel ved at voksne blotter sig for dem eller beføler dem.

Mere voldsomme krænkelser som voldtægt ligger kun bag et halvt hundred af de 1300 anmeldelser.