Seksualitet: Er jeg en dreng eller en pige?

En 16-årig autistisk pige spørger pædagog Tina Brund:

"Er jeg en dreng eller en pige?".

Pigen har set billeder af piger og drenge. Først har de tøj på og håret sat, så det er nemt at se, hvem der er piger, og hvem der er drenge. Men ved billedet med en dreng på omkring 16 år uden tøj på, bliver hun nødt til at spørge nærmere:



"Hvad er det - en dreng eller en pige?"

Tina Brund fortæller, at det er en dreng. Pigen skriver 'dreng' over billedet af drengen, gentager spørgsmålet og skriver 'pige' over det næste billede.

Da pigen går ud ad døren efter kurset i seksualitet med Tina Brund, møder hun en anden medarbejder og siger:



"Jeg er simpelthen gået fra at være intetkøn til pigekøn."

Pædagog Tina Brund er til oktober færdig med en toårig efteruddannelse som seksualvejleder. Hun arbejder på Firkløverskolen, der er et tilbud under Randers Kommune til børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser, ASF, og svær DAMP/ADHD. Derfor har hun specialiseret sig i vejledning af autister.



I skolens afdeling i Paderup, hvor Tina arbejder, er der omkring 30 børn og 30 voksne. I alt er der 160 medarbejdere på alle Firkløverskolens afdelinger.

Da pigen, som Tina Brund har arbejdet med, går fra hende, er hun fuldstændig høj.

"Moderen ringede og fortalte, at hun havde fået en meget glad pige hjem. Selv om hun har været pige i 16 år, har hun følt og klædt sig som intetkøn. Sådan har nogle af disse unge det," fortæller Tina Brund.



Strategier. Tina Brund understreger, at når man arbejder med handikappede, har man ifølge Socialministeriets vejledning pligt til at vejlede om seksualitet.

"Ømhed, kærlighed og seksualitet er vigtigt for alle - uanset handikap. Og det nytter at undervise unge handikappede i seksualitet. Men en del af arbejdet er også at hjælpe dem med at udvikle strategier til kompensation for deres ofte ringe selvforståelse, manglende empati og i det hele taget deres manglende evne til at overskue, inddele og planlægge deres dag. Det handler om meget mere end 'bare' at snakke om sex. Det handler om kropsbevidsthed, hygiejne, regler for, hvad man må og ikke må, sociale kompetencer og så videre," fortæller Tina Brund.



Hun arbejder meget med at give de unge strategier til livet. Det kan være at tjekke sig selv i spejlet hver dag, så man bliver mere bevidst om sin krop. Det kan være at bruge lommecomputer eller mobiltelefon til at huske på, hvornår man skal gå for at nå bussen hjem. Det kan være at mærke, hvordan motion giver en øget kropsfornemmelse.

"Mange autister bryder sig for eksempel ikke om at blive berørt af andre, og så kan det være svært at få en kæreste," pointerer Tina Brund.

"Alt nyt er frygteligt svært for dem, men lige så stille kan man rykke deres grænser ved gentagelser. Dog stadig med respekt for deres grænser."

Hun forklarer, at unge autister er stærke inden for det visuelle. Derfor tager de godt imod foto og tegninger. Tina Brund går derfor stille og roligt frem efter billeder. Dagsordenen er altid lagt frem, så eleverne ved, hvad de skal igennem i timerne, og hvad de kan forvente.



"Den sociale del kommer ikke af sig selv. De er ikke, som normale børn født med et socialt instinkt - det skal trænes og holdes ved lige. De skal også vejledes i, hvordan de får en dag til at fungere: I hvilken rækkefølge skal jeg gøre mig klar om morgenen? Er det godt at børste tænder, når man gerne vil have venner? Der er forskellige grader af autisme, men jeg kan mærke, at alle profiterer af at lære sociale færdigheder og om seksualitet."



Det handler om meget mere. Når trygheden først er der, kan de unge åbne sig så meget, at de kan snakke om sig selv både med og uden tøj på. Tina Brund har delvist selv udviklet materialet, som hun underviser efter - med inspiration fra materialet 'På vej til voksen' af Anette Løwert og Karsten Løt.



"Omdrejningspunktet kan være sex, men det handler om meget mere, for eksempel boformer, drømme, familie, onani, egen kropsfornemmelse, selvværd, selvtillid, grænser og så videre. Konkret sex handler det måske først om syvende gang, vi har undervisning. Hos normale børn kan du springe ind i en 9. klasse og vide, at de ikke først skal lære, at man skal holde afstand i en kø, men det skal disse unge lære først."



Kend din egen seksualitet. Tina Brund, der er 34 år, understreger, at seksualvejlederen skal have styr på sin egen seksualitet. Hun griner lidt af sin egen højgravide mave og af, at den lille ny bliver den fjerde i rækken.

"Jeg skal være tydelig og bevidst om mine egne grænser, om hvad jeg vil være med til, og hvor jeg stiger af. Mine egne tre børn har da også profiteret af min tydelighed på samme måde som de unge autister," fortæller hun.



Tina Brund påpeger, at man også skal have en åbenhed om sin egen seksualitet og orientering, og man skal være så neutral som muligt.

"Det skal jo ikke være den voksne vejleders seksualitet, der skal dominere, men hvordan de unge føler. Hvis man bliver utilpas over noget, der opstår under vejledningen, må man for eksempel sige til dem: Det skal jeg lige tænke over."

Tina Brund fik ikke selv undervisning i seksualitet, da hun læste til pædagog. Og det er absolut en mangel for alle typer pædagoguddannelser, mener hun.

"Det er en udfordring at skulle gøre kolleger opmærksomme på deres egen seksualitet, hvilket er nødvendigt, hvis de skal kunne snakke med eleverne om deres seksualitet," pointerer hun.



Hun klæder kollegerne på. Skolens personale oplever ofte seksuelle frustrationer hos eleverne. Ord som bolle, fisse, kusse kan komme i en lind strøm. Der er en kejtethed hos de unge, som gerne vil snakke sammen, men ikke kan, fordi de ikke ved, hvordan man gør.

Derfor vil Tina Brunds rolle som seksualvejleder også være med til at klæde sine kolleger bedre på til at tackle både de unges og deres egne reaktioner, når seksualiteten dukker op i skolens dagligdag, hvor Tina Brund ikke altid kan stå klar med vejledning.



"Personalet skal være bevidst om deres egne seksuelle blufærdighedsgrænser. De skal kunne snakke om sex, men de skal også forholde sig til det, hvis de selv har været udsat for overgreb eller har en anden seksuel orientering. Vi har pligt til at undervise i seksualitet. Hvis institutionen ikke selv har en vejleder ansat, skal man ruste personalet til at tackle situationerne," mener hun.

De unges forældre har også brug for vejledning.

"Det sætter en masse i gang, når man begynder at snakke seksualitet med forældrene. De reagerer positivt, fordi de synes, det er svært. Nogle er i tvivl, om deres barn overhovedet er i puberteten, som kan være forsinket hos autister. For forældre, der har kæmpet hele deres barns liv for at forstå deres barns handikap og er frustrerede over så mange ting, kommer seksualiteten sjældent i første række."



Vi skal turde. Tina Brund underviste en gruppe autistiske piger om seksualitet og fortalte dem blandt andet om onani. At det er okay at føle lyst, hvordan man kan kæle med sig selv, og om at have sex med en anden. En kommentar fra en af pigerne lød: "Jeg vil gerne høre om onani, men det er ikke noget for mig."

Og fra en anden kom det: "Det er heller ikke noget for mig. Jeg skal bare have de børn, jeg vil have, og så færdig med det."

"Det nytter noget at snakke om seksualitet. De vil gerne, og vi skal turde det," siger Tina Brund.





Mere om seksualvejlederuddannelsen

Seksualvejlederuddannelsen, som Tina Brund har taget, har særligt fokus på handikapsexologi og udspringer af en vejledning fra Socialministeriet i 1989. Vejledningen pålægger alle institutioner og medarbejdere en række rådgivnings- og hjælpefunktioner om beboernes seksualitet.

Uddannelsen består af ni forskellige moduler fordelt på undervisningsdage på én til tre dage.



Den er særligt målrettet pædagoger, psyko­loger, pædagogiske konsulenter, fysio- og ergo­terapeuter, sygeplejersker, social- og sundheds­assistenter, lærere, socialrådgivere, brugerlærere og handicapinformatører.

Enkelte seksualvejledere har oprettet selvstændig praksis, men de fleste er i et ansættelsesforhold, hvor de bruger deres specialviden på jobbet og påtager sig opgaver for andre institutioner. Karsten Løt og Jørgen Buttenshøn er ophavsmænd til uddannelsen. I dag er der uddannet over 225 seksualvejledere.

Læs mere på: www.seksualvejlederuddannelsen.dk





Mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) har ofte:

• sensoriske vanskeligheder og er ofte sensible over for berøring. Nogle kan slet ikke holde nogen form for berøring ud. De har problemer med deres vurderingsevne og vanskeligt ved at forstå og kommunikere om kropsændringer.



• svært ved at forholde sig til det uforudsigelige og ikke planlagte. De har vanskeligheder ved at generalisere, har en ringe tidsfornemmelse og svært ved at formidle deres egne behov. Ofte har de ringe selvværd og selvtillid og vanskeligt ved at sætte sig ind i andre menneskers behov og ønsker.



• svært ved at udtrykke og håndtere følelser og kan opleve seksuel frustration.

Socialt har de svært ved at tage initiativ og uddrage mening, aflæse andres kropssprog, og ved ironi og sproglige tvetydigheder.