Samarbejdet er styrket

I takt med at den politiske interesse for dagtilbudsområdet er vokset og har udmøntet sig i pædagogiske læreplaner og en ny dagtilbudslov, er kommunalforvaltninger og daginstitutioner over hele landet blevet nødt til at rykke tættere på hinanden i det daglige arbejde. Det har givet flere fælles møder, arbejdsgrupper og kompetenceudvikling. Resultatet er en ny og bedre samarbejdskultur. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut - EVA.

I en kvalitativ undersøgelse, som er foretaget blandt fem kommuner, er en række pædagogiske konsulenter, dagtilbudsledere og forvaltningschefer blevet spurgt, hvordan de opfatter samarbejdet.

Og en af de største forskelle i forhold til tidligere er, at det tættere samarbejde har medført et ændret syn på hinanden, forklarer områdechef hos EVA, Camilla Wang.

"Med de pædagogiske læreplaner har kommunerne fået en større 'aktie' i daginstitutionerne. Hvor de tidligere skulle styre administrationen og antallet af pladser til børnene, skal de i dag også beskæftige sig med - og godkende - det pædagogiske indhold i daginstitutionerne. Det stiller større krav til, at man får etableret et fælles vidensgrundlag at arbejde ud fra, og det får man ved løbende at dele sin viden med hinanden. For at samarbejdet kan fungere, skal man også have et fælles veldefineret mål, som man sammen kan arbejde hen imod," siger hun.

Den gode cirkel. I Næstved Kommune sætter leder i daginstitutionen Børnehuset Grønnebakken, Elise Dittmann, da også pris på institutionens samarbejde med den lokale kommunalforvaltning.

Hendes samarbejde med kommunen foregår både på konsulentbasis, via møder og i forskellige arbejdsgrupper. Elise Dittmann mener, at det konstruktive samarbejde er med til at skabe overskud i Børnehuset Grønnebakken.

"Når jeg har et velfungerende samarbejde med kommunalforvaltningen, bliver jeg selv mere tilfreds som leder. Det skaber et overskud, som jeg tager med mig tilbage i institutionen. Jeg kan give en begejstring videre til mine ansatte, som de igen kan give videre til børnene og forældrene. Den begejstring opstår, når man møder faglig respekt og har et tillidsbaseret samarbejde. Det betyder for eksempel, at jeg er godt opdateret i forhold til regeringens og lokalpolitikernes udmeldinger og hele tiden ved, hvilke rammer vi har at agere indenfor. Jeg ved, hvad det hele handler om, og det giver tryghed i institutionens hverdag," siger hun.

I Næstved Kommune har samarbejdet mange former. Elise Dittmann arbejder for eksempel sammen en af kommunens pædagogiske konsulenter om at arrangere studieture for pædagogerne. Hvert år sender de i fællesskab omkring 60 pæda­goger til Italien på efteruddannelse, sådan at pædagogerne kommer inspirerede tilbage til daginstitutionerne og kan leve op til de pædagogiske mål på stedet.



Mange modeller. Ifølge undersøgelsen fra EVA arbejder kommuner og daginstitutioner primært sammen om at 'få lovene omsat på en meningsfuld måde i institutionernes hverdag, og det kræver andet og mere end ordrer oppefra', som der står.

Til gengæld er det ­meget forskelligt, hvordan kommunerne har valgt at omsætte lovgivningen til nye opgaver. Ifølge undersøgelsen er der flere modeller for organisering af samarbejdet mellem forvaltning og daginstitutioner. En af dem er den traditionelle model med en leder og en souschef i hver institution, som refererer til dagtilbudschefen i forvaltningen. En anden model er områdeledelse, hvor områdelederen har det overordnede ansvar for et bestemt antal institutioner, som har en daglig leder med ansvar for det pædagogiske arbejde.

Uanset hvilken model den enkelte kommune vælger, er samarbejdet styrket, fordi der i løbet af de seneste år er kommet større indsigt i og forståelse for hinandens arbejdsopgaver. Det mener Rebild Kommunes dagtilbudschef, Jette Christensen.

"Tidligere havde daginstitutionerne typisk ansvar for timeantallet, og det var det. I dag får de en pose penge, og så har de ansvaret for, hvordan pengene bruges. De ansætter og ­afskediger selv medarbejdere, og med det større ansvar er der også er fulgt en større indsigt i det administrative arbejde med en daginstitution. Og omvendt: Hvor vi i kommunen typisk tidligere bare havde det pædagogiske tilsyn, har vi fået en række nye opgaver, som handler om det pædagogiske indhold. Sammenlignet med tidligere skal vi i dag sætte nogle helt nye mål og rammer for daginstitutionsområdet, så på den måde går den større indsigt begge veje," siger hun.



Større specialisering. Når de øgede krav til daginstitutionsområdet ikke har givet en masse knas i samarbejdet, hænger det ­sammen med, at parterne er blevet godt forberedt, mener Jette Christensen.

"Vi har klædt os på til de nye opgaver via kompetenceudvikling, og i dag har vi større klarhed om vores forskellige roller, end vi havde tidligere. Vi har også fået mere formaliserede arbejdsprocesser og klare rammer og mål. Samtidig har kommunesammenlægningen gjort en forskel. I den tidligere Støvring Kommune havde vi for eksempel ingen fast pædagogisk konsulent, men det har vi i kommunen i dag. Vi er mere specialiserede i kommunen i dag end tidligere, og det åbner for nye muligheder på daginstitutionsområdet," siger hun.

Naturligvis opstår der stadig alle mulige typer problemer i samarbejdet mellem daginstitutioner og kommunalforvaltninger. Der er situationer i hverdagen, hvor daginstitutioner og forvaltninger har forskellige dagsordener og vil noget forskelligt. Den slags sker også i Børnehuset Grønne­bakken, siger Elise Dittmann.

"Det er stadig hårdt at skulle igennem hele det kommunale system, når vi for eksempel står med et barn, der har brug for hjælp. Men i de situationer er det vores opgave at placere tingene på de rette hylder. Tiden og kræfterne skal bruges konstruktivt, og det nytter ikke, at vi brokker os over en proces, som vi ikke har indflydelse på. Vi skal vælge vores kampe med omhu i hverdagen. Det betyder ikke, at vi ikke skal kæmpe for ændrede arbejdsvilkår på det politiske niveau, men når vi arbejder under nogle bundne vilkår, gælder det altid at skabe de bedst tænkelige forhold for børn og ansatte inden for de rammer. Jeg prøver at sikre mig, at vi bruger vores kræfter på det, som vi har indflydelse på, siger hun.

I Rebild Kommune peger Jette Christensen på, at en del beslutningsprocesser og konflikter er rykket ud af forvaltningen og finder nu i stedet sted i kontakten mellem den enkelte daginstitution og forældrene.

"Det giver færre konflikter i selve samarbejdet mellem kommunen og daginstitutionerne. Selvfølgelig kan vi stadig stå med problemer med at opfylde pladsgarantien, men det løser vi på den måde, at vi holder møder med daginstitutionerne, og så hjælper de os med at finde frem til den bedste løsning. I den proces er det vigtigt, at vi også respekterer, at lederen i daginstitutionen har en bestyrelse og forældrene i ryggen. Omvendt er det os i forvaltningen, som står med den direkte kommunikation til politikerne. Derfor er det vigtigt at have klarhed om, hvad der er til diskussion, og hvad der ikke er, når der opstår et problem," siger hun.



Den største udfordring. Det er dog ikke alle kommuner, som har den indsigt og forståelse, der kræves for at få et samarbejde til at fungere. Det vurderer lektor på DPU Jesper Olesen, som EVA har talt med i forbindelse med undersøgelsen.

Jesper Olesen peger på EVA's evaluering af implementeringen af pædagogiske læreplaner. Af den fremgår det, at mange forvaltninger stadig har svært ved at bruge læreplanerne ­aktivt og har problemer med at give feedback på dem. Læreplanerne giver forvaltningerne en faglig indsigt i pædagogiske problemstillinger, og derfor skal de også kunne gå ind i en faglig diskussion.

Områdechef Camilla Wang, mener da også, at fremtiden byder på endnu større udfordringer til forvaltningerne. For de pædagogiske læreplaner er kun begyndelsen på en proces. Derfor vil kravene til kommunikation og samarbejde på det pædagogiske område i kommunerne også kun vokse.

"I de kommende år vil kommunalforvaltningerne få en stor opgave i at håndtere de stadig mere udtalte nationale forventninger til daginstitutionsområdet. Det handler om, hvad politikerne skal styre og 'måle' i daginstitutionerne. Dét er den helt store udfordring," siger hun.