Ridderne af den grønne stue

20 pædagoger står i små grupper i skolegården. Klokken er 7.45, og om lidt i den disede forårsmorgen bliver de forvandlet til riddere og kommer en tur tilbage til den germanske tidsalder. Dengang kongen hed Arthur, og det gode og det onde var til at skelne fra hinanden.

Her ved flagstangen i N. J. Fjordsgade Skole i Århus får deltagerne udleveret dragter i forskellige farver afhængig af hvilke papbrikker, de har trukket fra den grove sæk. Farverne på dragterne inddeler dem i grupper. Og gruppernes brikker udgør tilsammen deres fælles våbenskjold. Desuden bliver de kåret som enten ridder af luft, ild, vand eller trolddom.

Piger på løbehjul og med morgenansigter kigger intenst på de mærkelige voksne i deres skolegård.

Eventyrspillet Britanniens Hersker er så småt begyndt. Kristian Dreinø, der "normalt" er pædagog i SFO'en her, er forvandlet til Camelots vogter med hvid dragt og sort kors. Han er også idémanden til spillet.

»Det er en oplevelse, I selv skal mærke,« siger han og viser vej.

Fem minutter efter lukker skoven sig om flokken. Morgentrafik og klokkeslæt bliver ladt tilbage. Her, hvor bøgen står med sprøde blade, fornemmer ridderne for alvor, at legen er begyndt. Et bål fanger øjnene. Mellem to store træer sidder troldmanden, den oldgamle Merlin, klædt i blåt med en lysende grøn krystalkugle ved siden. Ridderborgen Camelot, ikke langt herfra, er skabt af spyd stukket i jorden i en rundkreds. Kæder, der går fra spyd til spyd, samler den cirkel, der udgør borgen. Camelot rejser sig i fantasien, og udenfor samles grupperne farvevis. Nu skal ridderne skabe ro og orden i Britannien, der i mange år har været hærget af uorden og kaos.

Spillet er for børn, men denne gang spiller pædagogerne for at lære det, så de på længere sigt kan spille det med børnene på deres respektive institutioner.

Her i den germanske tidsalder er samarbejde et af kodeordene. Kristian Dreinø forklarer, at spillet Britanniens Hersker er en regelleg, der forsøger at få fat i børns samarbejdsevne og sociale forståelse.

»Det er et spil, hvor vi gør brug af eventyr og krop og samtidig får stimuleret en masse af kroppens sanser.«



Fra idé til spil. Da Kristian Dreinø var i praktik under uddannelsen, blev det frø sået til den idé, der voksede til Britanniens Hersker. Han oplevede, at fire drenge på syv-otte år havde vældig meget lyst til at lege med hinanden, men de havde det svært sammen. De sloges og skændtes. Deres indbyrdes hierarki fungerede ikke, og de havde hele tiden brug for en voksen til at afbalancere forholdet. De voksne prøvede alt muligt, men intet fungerede optimalt.

»De rendte rundt med gamle germanske flag, legede riddere. Jeg iagttog deres lege og forsøgte at synliggøre for dem, hvad der skete, når de legede, men jeg blev aldrig færdig med det. Men jeg kunne ikke lade oplevelsen ligge. Vi ville appellere til børnenes sociale færdigheder, men kunne ikke finde deres motivation.«

Han spurgte sig selv, om man ikke kunne lave en regelleg, der blev bygget op med udgangspunkt i børnenes samarbejde og sociale forståelse. Et vigtigt indhold i legen for Kristian Dreinø var at sætte fokus på fællesskabet, og at børnene herigennem ville opleve:

»For eksempel at kunne holde en aftale, at lave et fælles normsæt, at måle sig med hinanden (jeg-forståelse) - er jeg hurtig, langsom osv. - at kunne give og tage imod, at se sig selv i en større sammenhæng, at kunne sætte sig ind i hinandens situation.«

I første omgang udviklede Kristian Dreinø et brætspil sammen med to medstuderende på seminariet. Senere blev det til en udendørs-regelleg som den, der foregår i skoven lige nu. Og for hver gang, det bliver spillet, regulerer Kristian Dreinø og Lars Rosenkvist, der har ophavsretten til udendørsspillet, indholdet sammen med tre andre pædagoger i SFO'en, Tove Pedersen, Ole Bertelsen og Lea Larsen. For udviklingen af Britanniens Hersker bliver aldrig færdig.

»Alle deltagere får tildelt en værdi, man ikke kan tage fra dem, og alle indgår i en riddergruppe, der sammen skal løse nogle opgave. De enkelte er afhængige af de andre,« forklarer han.



Det handler om oplevelsen. »I Britanniens Hersker handler det om oplevelsen. Det er ikke så tit, at holdene sejrer i spillet. Men de føler alle sammen, at de har vundet,« siger Kristian Dreinø.

Det kræver en mindre gruppe pædagoger til at agere f.eks. Camelots Hersker, Merlin eller besætte poster. Og der skal være løse pædagoger til at samle op, og en der, som Kristian Dreinø i dag, leder spillet.

»I samarbejdsspil lærer du ikke at samarbejde, men igennem dialog og synliggørelse sætter du en proces i gang,« understreger han.

Med enkle midler som stof til at drapere borde og stole er rekvisitterne med til at tænde fantasien. Det er dog ikke nødvendigt at indkøbe isblå kontaktlinser, som dem Lars Rosenkvist har på som Merlin. Men de er overbevisende.

»Spillet handler om at vise børnene, at alle har en værdi. Formålet er at skabe rum for samarbejde. Børnene skal nok selv sørge for at lave konkurrencen. De har brug for at måle sig i forhold til hinanden. Det har de voksne nu også,« siger Kristian

Dreinø og nikker mod gruppen af pædagoger, der imellem træerne jonglerer med lange pinde for at løfte korset fra Kong Urthers grav over en udspændt snor. Korset må ikke røres med hænderne eller ramme jorden. Deltagerne diskuterer, adrenalinen samler sig. En enkelt gang ryger balancen, og korset rører jorden.

»En lille straf skal I have,« siger Ole Bertelsen, vogteren af Kong Urthers grav. Straffen er, at de lilla riddere ender med at gå derfra med en "blind" deltager. Han fik bind for øjnene.

»Meningen er, at deltagerne skal få en fælles oplevelse, og at de får brudt nogle grænser. De skal finde ud af at løse noget sammen. Det basale i spillet er at være sammen om oplevelsen, mærke, at man betyder noget, og man kan hjælpe andre.«

Ridderne af vand, jord, ild og luft er med raske skridt mellem anemonerne på vej rundt i skoven fra post til post. Morgenluften hænger endnu under grenene, og det kræver bevægelse for ikke at fryse. De har endnu ordene fra Camelots Vogtere i ørerne:

»Vi er oppe mod magi og trolddom. Men vi er jeres venner. Her er jeres styrkekort. Det er dine kræfter, og du kan bruge dem, som du vil. Det gælder om at samle så mange småkonger som muligt. For at løse opgaverne skal I være gode til at hjælpe hinanden. Jo flere konger I kan samle, jo større chance er der for at skabe ro i Britannien. I er de navnkundige riddere. I kæmper mod Morgana Le Fay. God Færd.«

De lilla riddere føler sig hurtigt som en enhed og griner, da de møder grønne riddere med både bind for øjnene og bundne hænder.

»Prøv lige at se, hvor handicappede de er.«

Efter hver post vender de tilbage til Camelot med den borgbrik, som de forhåbentlig har fundet/vundet. I øjeblikket er tre af de lilla riddere blinde. Sammen skal de tage stilling til udfordringer, som f.eks. om de hver vil give et styrkekort, så de tre kan få bindet af. Heldigvis viser det sig, at den lykkeamulet, som de fik tiltusket sig af handelsmanden, duer til at få alle gjort seende igen. Men diskussionerne bølger ofte, når gruppen skal beslutte, om der skal gambles eller spilles sikkert.

Grønt hold kommer springende som frøer. For at bryde fortryllelsen skal de have en modgift hos Merlin.

»I er vist løbet ind i en forbandelse,« kommer det tørt fra den blåøjede troldmand.

Det er udfordringerne på posterne, der afgør hvilken aldersgruppe, spillet passer til. Og det er op til spil-lederne.

Kristian Dreinø understreger, at Britanniens Hersker lægger op til at bruge de ressourcer, der findes i de enkelte personalegrupper. Det kan være en pædagog, der kan rappelle, eller en der er fantastisk til at finde på gåder.



Sværdet i stenen. Slutspillet foregår inde i Camelots cirkel. Holdene har fem glaskugler til at komme igennem en labyrint. Til sidst lægger de alle hånden på sværdet i stenen, der er lavet af papmaché, og trækker det op.

Spillet er slut. Mens kaffe og rundstykker fortæres sultent, fortæller Kristian om dengang, da en voksen deltager var bundet under hele legen, fordi gruppen ikke turde afgive nogle styrkekort for at få ham fri.

»Spillet er lavet så barsk som muligt til de voksne. Og selv om vi ikke lægger meget vægt på, om I vinder eller taber, så gør I det selv. I er kommet over nogle grænser. Spillet har forandret relationerne mellem jer. Prøv at se, hvor tæt I står sammen nu. I modsætning til i morges, hvor I stod langt fra hinanden.«

Lea Larsen, den anden af Camelots vogtere, fortæller, at det utroligt, hvordan den naturlige autoritet, som vogterne har, også virker på de voksne.

»Det eneste faste er faktisk Camelot. Det bliver et slags orienteringsløb formet som en stjerne, hvor Camelot er centrum. Det er oplagt at lade det, der sker ude på posterne, afhænge af, hvad børnene har brug for.«

»Selv om vi har spillet i tre-fire år, bliver de ved med at komme med gode idéer,« siger Lea.

»Vi håber, I har haft en god oplevelse,« siger Kristian.

»Det har været rigtig godt,« kommer det fra kredsen af riddere - nåh nej...pædagoger.



Britanniens Hersker udvikler holdfølelsen



Byggelegepladsen Skrænten i Århus, har afprøvet regellegen Britanniens Hersker. Institutionen har meget gode udendørsområder og har bl.a. selv lavet rekvisitter og ændret lidt på spillet for at få det til at passe til deres børn. Institutionen har 102 børn fra 0-14 år. Da Skrænten anskaffede sig Britanniens Hersker, spillede de det fire gange på en uge med omkring 30 skolebørn.

Pædagog Bodil Guld, der selv har været på kursus i spillet, mener bestemt, at spillet egner sig til at udvikle børnenes evne til samarbejde samt deres sociale forståelse.

»Det er godt at inddele børnene i tilfældige hold og små grupper. Det har givet alle gode oplevelser at være på hold med andre end de sædvanlige. Spillet udvikler holdfølelsen.«

Bodil Guld synes, det er utroligt, i hvor høj grad børnene accepterer pædagogernes autoritet, når de spiller Camelots vogtere.

»Og det var en dejlig oplevelse at se børnene juble, da de endelig havde gennemført slutspillet - et labyrintspil, der kræver samarbejde,« siger Bodil Guld.



INFO I dagligdagen kan et udvalg på fem fra SFO Fjordsgade trække på hele personalegruppens ressourcer. SFO'en har 265 børn og 20 voksne. Britanniens Hersker er et fleksibelt udendørsspil, som kan tilpasses stort set alle aldre, antallet af deltagere, målgruppe osv. Spillet kræver altid, at man samarbejder, hvilket også gør det velegnet til et festligt indslag i sommerfesten, til et forældrearrangement eller en personaleweekend, fortæller ophavsmændene.

Yderligere oplysninger: Kristian Dreinø på tlf. 2298 3380 eller http://www.four-esses.dk eller Lars Rosenkvist tlf. 8613 9522 lokal 22/privat tlf. 8624 3003