Rejsen til Stjernehaven

Stjernehaven i Gråsten er stor, og loftet løfter sig næsten op i himlen. De højtflyvende tanker, som ligger bag, ses allerede i den stjernehimmel, der udgør belysningen i velkomstrummet. Arkitekterne har været på jagt ind i fremtiden for at udtænke nye måder at bygge en børneinstitution på. De runde, spidse, buede og ujævne former stimulerer nysgerrigheden. For hvad gemmer sig bag næste hjørne eller runding? Er det, der ligner en dør, nu også en indgang til et andet rum? Brugen af træ, stål, glas og tegl samt helt nyudviklede materialer veksler uafbrudt, spiller sammen med rummenes funktioner - og pirrer fantasien. Det er let at blive overvældet, men også muligt at finde ro og mulighed for fordybelse i små nicher, indrettet med farver, der er nougat for øjne og sanser, bløde møbler, bøger eller blid musik.

Det hidtil usete mix af materialer, hvoraf flere er udviklet netop til Stjernehaven, får blikket til at standse ved detaljerne og samtidig nyde den helhed, som er kendetegnet for dette unikke byggeri. Døre og vægge kan flyttes, så rummene indenfor og udenfor spiller sammen. Indenfor kan "cellerne", som man kalder rummene, udvides og skrumpes, så de passer til den aktivitet, de skal indeholde. Lyset vælder ind ad de mange vinduespartier, ved hjælp af ny teknologi kan det holdes ude samtidig med, at man stadig kan se både ind og ud af ruderne.

På en væg "skriver" børnene sig ind og ud af institutionen ved

hjælp af deres håndaftryk, som fremkalder deres eget og gruppens navn. Som så meget andet er denne væg tænkt som noget, der giver læring, og som tillader barnet at være i dialog med sine omgivelser.

Et vandspil udsender en rislende vellyd og behagelige dufte fra planterne i og omkring vandet. I "hemmelige, foranderlige rum" i væggen er der blandt andet net, mikroskoper, glaskolber og pincetter til at undersøge vandmiljøet. Det nyudviklede, skridsikre gulv betyder, at selv det værste pjaskeri ikke fører til ulykker. Andre steder i huset er gulvet afløst af varmt, rillet ørkensand, en sti med græs og vandpytter samt en indendørs glidebane af is.



Slottet, æblet og Stjernehaven. For første gang i historien er en dansk børnehave fra begyndelsen tænkt ud fra børnenes behov for oplevelser og læring. Og ud fra pædagogernes alsidige viden om, hvad der skal til, for at børn kan udvikle sig og lære på deres betingelser. Derfor er den fleksibel ikke bare i indretningsmuligheder, men også i konstruktionen. Her er virkelig tænkt stort og ikke i begrænsninger. Den er skabt i et unikt partnerskab mellem private og offentlige virksomheder, der alle har bidraget med det, de er bedst til. Det betyder, at der er udviklet mange nye materialer, legetøj, legeredskaber og aktivitetsredskaber, der tåler børns leg, færden og lyst til at eksperimentere.

I 2007, da Børn&Unge skrev om Stjernevejens Børnehaves ledelsesmetode "Management by Heart", gik den nye institution under navnet "Fremtidens bæredygtige børnehave". Dengang var Stjernehaven en vision, som pædagoger og forældre kunne fortælle vidt og bredt om, og som de har arbejdet hårdt på at få gjort til virkelighed her tre år senere. Nu ligger den meget anderledes institution klar til at blive indtaget af børn, pædagoger og forældre.

Den lille by i Sønderjylland, som tidligere var mest kendt for slottet, æblet og Danfoss, vil fremover også blive kendt verden over for sin nyskabende børneinstitution. Der er allerede anmeldt besøg især fra Norden, men også fra Dubai, USA og Australien. Denne måde at lave børneinstitution vil både blive udsat for nysgerrige forskerøjne og købestærke nationers interesse i at eksperimentere pædagogisk og bygningsmæssigt.



Farvel til den stråtækte. Visionerne har taget form ud fra forældres og pædagogernes ønske om at forlade "den stråtækte", som de kaldte den gamle, slidte og alt for lille institution på Stjernevej. Den tidligere formand for bestyrelsen, Lisbeth Gram, leder Hanne Osborg, souschef Bente Løwe Christiansen og pædagog Jette Lund har været de gennemgående figurer fra tanke over handling til nu, hvor institutionen står som et vidensbyrd om, at selv meget visionær nytænkning kan omsættes til nybyggeri.

I årevis havde banket i bordet for at få bedre vilkår for daginstitutionerne, men når de snakkede med politikerne, fandt pædagoger og forældre ud af, at det også ærgrede politikerne, at de ikke kunne tilbyde bedre rammer og normeringer. Konklusionen var, at man ikke "kan plukke hår af en skaldet", så derfor fødtes tanken om at udnytte den spirende interesse fra det private erhvervsliv for at være innovativ og socialt ansvarlig. For at tiltrække og fastholde medarbejdere var erhvervsvirksomhederne mere og mere interesseret i at have en social profil. Og den mente initiativtagerne, at de kunne udnytte til at lave institutioner, som skulle være en nytænkning af den danske folkebørnehave.

De ville bygge en institution, hvor det holistiske, det multifunktionelle og det forandringsparate var nøgleord. Og hvor forældre kunne gå på arbejde i tryg forvisning om, at deres børn ville få den omsorg, de har brug for. Samt at børnenes talenter eller potentialer blev fundet og åbnet af de professionelle, som ville have bedre mulighed med mere plads, gode normeringer og faciliteter til at møde alle børns behov.



De bedste af de bedste. En handletank med repræsentanter fra CVU-Sønderjylland, Syddansk Universitet, Innovationsstaben i Sønderborg Kommune, kommunens børneforvaltning, Fagcentret, Carl Bro-koncernen, revisonsfirmaet KPMG og Mindlap - en organisation under Erhvervs-, Beskæftigelses- og Økonomiministerierne - kom i eftersommeren 2008 med et kommisorium for driften af en institution med de mange private aktører. Virksomheder og organisationer har alle budt ind med at levere det, de er bedst til, eller som de har lyst til at få afprøvet i et levende miljø.

Ansvaret for institutionen ligger stadig hos kommunen, der har tilsynspligten, mens både ejerskabet og driften af bygningerne, inventaret og energiforbruget ligger hos virksomheder, der ved en masse om indeklima, økologi, bæredygtighed, sundhed, indretning, IT, legetøj, legeredskaber og læringsværktøj. Og som hele tiden har brug for at være på forkant med, hvad der sker, når mennesker skal trives med hinanden, med materialerne eller i et indeklima.

Det er endnu uvist, om de involverede firmaer kan tjene penge på det her. Men for de fleste har drivkraften til at gå ind i arbejdet med Stjernehaven været, at de kunne hente ny viden. Og så er deres engagement et plus i deres etiske, socialt ansvarlige regnskab, hvilket er blevet en nødvendighed for moderne virksomheder, der især i udkantområder som Gråsten skal tiltrække og fastholde arbejdskraft. Visionen har været at lave en model, hvor det kan lade sig gøre for virksomheder og organisationer både at være socialt ansvarlige, ville det ypperste og drive institutionen som en sund forretning.

Personaledriften er ikke længere kommunens ansvar. Den er overtaget af et firma, der arbejder med medarbejderudvikling, personaleledelse, trivsel, psykisk arbejdsmiljø og undervisning. Og det er arbejdsvilkår og interessen for medarbejdernes faglige og personlige udvikling ikke blevet ringere af. Tværtimod, lyder meldingen fra de ansatte.



Timian lugter bedre end modellervoks. Hele bygningskomplekset er CO2-neutralt, man producerer selv meget af den energi, der bruges. Og børnene kan være med. Et hoppe-område driver generatorer, der laver strøm og varme. Desuden er der satset på sol- og vind- og bevægelses energi.

Særligt intelligente legeredskaber, der en videreudvikling af de traditionelle klatrevægge, og andre redskaber til leg med store bevægelser, har god plads både inde og ude. Udenfor er der bålplads, køkken samt væksthuse, hvor man følger planters liv og udvikling. Desuden flere værksteder, hvor man kan blive klogere på naturfænomener, vandmiljø, forurening, dyreliv, energi og ressourcer.

Indenfor er der rum til ro, fordybelse, massage og stille aktiviteter. Der er rum med udfordringer inden for det kunstnerisk/kreative, det logisk/matematiske, det musiske, det sproglige og det fin- og grovmotoriske. Der er IT-rum, et filmværksted, hvor man kan se og lave film, samt værksteder, hvor man kan boltre sig med ler, træ, maling og syning. Til hvert af aktivitetsrummene er der ansat personale med særlige kundskaber og erfaring på netop det felt. I madværkstedet huserer en kok. Her kan børnene følge madlavningen, selv være med eller bare komme og spise sammen med deres gruppe. Maden er hovedsageligt økologisk og sommetider også vegetarisk, for også på det område at lære børnene om, at det, de putter i munden har indflydelse på både krop og sind.

Hvis forældrene har tid og lyst, kan de komme i deres frokostpause og spise sammen med deres barn. Rundt om madområdet er et væld af planter og krydderurter, der sender deres liflige dufte ind over spisepladserne. Som en af initiativtagerne, Lisbeth Gram, udtrykker det, mens hun viser rundt:

"Det er da noget rarere at spise til duften af timian i stedet for til lugten af modellervoks."



Plads til faglighed. I stedet for et lille personalerum eller slet ikke noget rum, som det var tilfældet i den gamle institution på Stjernevejen, er der her en hel afdeling for personalet. De har adgang til et hvile/massagerum - det værdsættes, at alle tager sig et "powernap" i løbet af dagen - et bibliotek med faglitteratur og mulighed for at bruge internettet. Der er afsat tid til at sætte sig ind i den nyeste forskning og ideer fra hele verden. Pædagogerne har hele tiden mulighed for faglig og personlig coaching og supervision med konsulenter i det firma, som tager sig af driften af det personalemæssige. De har tid til at holde sig ajour med deres professions og egen udvikling på nogle af de mange kurser, som også er lagt ind i deres arbejdstid.

I forbindelse med cafeen har forældre og familierne deres område. Her kan forældrene tage en kop kaffe om morgenen, eller når de henter børn. Her kan de også bestille aftensmad til at tage med hjem. Forældrene kan læse eller låne den nyeste faglitteratur om børn eller relevante tidsskrifter. Det er tanken, at man vil indbyde til foredrag for større eller mindre grupper. Desuden er der særlige rum, hvor personale og forældre kan snakke uforstyrret, og der er sat ressourcer af til den vigtige dialog mellem institution og hjem.



En base til det sociale. For at give mulighed for nærvær, anerkendelse og opmærksomhed på hvert enkelt barns behov og potentialer, er de 84 børn delt i grupper á 14 børn med to pædagoger og en pædagogmedhjælper i hele institutionens åbningstid. I ren pædagogtid er der tale om en fordobling af 2007-normeringen. Det giver pædagogerne den tid, de tidligere savnede til at tage sig ordentligt at den enkelte. Og afprøve forskernes undersøgelser af, hvilken konstellation i forholdet barn/voksen, der er bedst.

Børnehavens indretning giver desuden mulighed for at hjælpe barnet med at dyrke det, barnet er god til eller udfordre det, der skal læres, når barnet er parat til det. Gruppen er stadig valgt som base for at have mulighed for at udvikle de sociale kompetencer i et fællesskab, hvor børnene lærer af hinanden og af pædagogerne. "Basiscellerne" har lydtætte vægge, som er fleksible. De kan slås sammen, så man får et stort rum, hvis man vil samle alle børnene. Når personalet - eller børnene - har lyst eller behov for det, kan de koble sig på en aktivitet i et af værkstederne. Pædagogerne har på den måde tid til at tage sig af den pædagogiske del, mens for eksempel musikpædagogen tager sig af det rent musikfaglige. Derved sikrer man, at børnene også får mulighed for aktiviteter, som det pædagogiske personale ikke har kompetencer til.



Indtryk og udtryk. Umiddelbart kan denne fantastiske institution lyde som et sted, hvor børn bare må det hele. Men sådan er det ikke. Der lægges vægt på, at både børn og voksne har ansvar for sig selv og andre, samt gensidig respekt i samværet og måden at tale på.

Pædagogerne glæder sig over, at de ikke mere skal sige til børn, der gerne vil spille musik, at det ikke kan lade sig gøre på grund af for små lokaler, der ikke er lydisoleret. Før oplevede de, at de måtte sige nej alt for mange gange i løbet af en dag. Nu vil der være mulighed for at gribe det, børnene interesserer sig for, netop på det tidspunkt, hvor de er mest parate til at lære.

Mange spørger også, om den rigelige bemanding lægger op til en usund servicering af børnene. Hvis børnene har en pædagog på hver finger, skal de så overhovedet gøre noget selv? Tværtimod, mener personalet. Børn med megen plads og nok voksne har ikke har brug for den samme styring, som tog pædagogernes tid førhen. Meget af det, pædagogerne gjorde for børnene, fordi det var nemmere, er der ikke længere samme behov for.

"Det er jo ikke sådan, hvis børnene siger, at de gerne vil have en giraf, så skaffer vi straks sådan en. Men meget mere af det, de har brug for, kan lade sig gøre, når der er behov for det," forklarer pædagog Jette Lund.

Der er ikke satset på en overflod af legetøj, men på kvalitet og gode muligheder for at lære på forskellige måder. Pædagogernes rolle er at være inspiratorer og en slags "livsguider", der har mulighed for at lade børnene selv mærke, hvad de er gode til og har lyst til at udfordre, men pædagogerne skal også sætte noget i gang og komme med nye input. I øvrigt lader de sig inspirere af børnene og anser dem for at være "budbringere fra fremtiden", som kan lære pædagogerne en masse.



Samfundets behov. Pædagogikken skal understøtte, at børnene bliver livsduelige og hele mennesker, og tænke i humanitet og globalisering for at imødekomme samfundets behov for innovative igangsættere. Selvværdet styrkes ved at børnene bliver taget alvorligt og agtes som ligeværdige. Samfundet skriger på arbejdskraft, der hviler i sig selv, kan tænke selv og er kreative. For de produktionsmidler, man har brug for, er dem, der sidder mellem folks ører, som Johan Peter Paludan fra Instituttet for Fremtidsforskning udtrykker det:

"Det ikke-kreative arbejde har vi jo allerede automatiseret eller sendt til Kina," siger han.

Nogle har kaldt Stjernehaven "en Howard Gardner-børnehave". Men det er den ikke. For selv om der naturligvis tænkes i intelligenser, har følelserne lige så stor betydning for læring og trivsel.

Det er tydeligt at se, at mottoet for denne institution har været:

"Alt skal være, så man via sanser og krop kan få indtryk og komme til udtryk".



Rejsen til "Fremtidens bæredygtige børnehave"



Stjernehaven er - desværre - endnu ikke en realitet. Lige nu er den en vision om en anderledes og bedre børneinstitution end dem, som pædagoger, børn og forældre må nøjes med i dag. Men forældre, pædagoger og den handletank, som beskrives i artiklen, er virkelige, og de er meget opsatte på, at deres vision skal blive til virkelighed i 2010.

Tanker, håb, visioner og fantasier samt konkrete oplysninger, der er brugt til at stykke denne artikel sammen med, kommer fra:

Hanne Osborg, leder af Stjernevejens Børnehave, Bente Løwe Christiansen, souschef samme sted, Lisbeth Gram, formand for forældrebestyrelsen - alle medlemmer af Stjernehavens projektbestyrelse og styregruppe. Jette Lund, pædagog i Stjernevejens Børnehave, har også tænkt mange tanker om rum, materialer og indretning samt pædagogik. Johan Peter Paludan fra Institut for Fremtidsforskning har fortalt om Offentligt-Privat-Partnerskab, Corporate Social Responsibility (virksomheders sociale ansvarlighed), Social Corporate Innovation (virksomhedernes behov for innovative medarbejdere) og om, hvilke kompetencer, der vil efterspørges i fremtiden.

Læs mere op projekt Stjernehaven på www.stjernevejen.dk. Eller prøv Instituttet for Fremtidsforsknings hjemmeside: www.cifs.dk, hvor man kan hente artikler om fremtidens samfund samt meget andet.