Psykisk syg af arbejdet. Næsten umuligt at få erstatning

Kirsten Bech sover dårligt, hun har svært ved at huske ting, og hun døjer med koncentrationen. Den 54-årige pædagog og tidligere pædagogiske leder fra Vejle-egnen har siden juli 2014 været langtidssygemeldt med angst og social fobi forårsaget af dårlig ledelse og elendigt arbejdsmiljø.

Tanken om at vende tilbage til et pædagogisk arbejdsmiljø er i dag angstprovokerende. Hun får følelsen af, at væggene presser sig sammen mod hende, hjertet sætter i galop, det hyler for ørerne, hun kampsveder, og kroppen ryster. 

»Angsten lurer under overfladen. Når den kommer, føles det, som om en lavine ruller ned over mig,« forklarer Kirsten Bech.

Med sin læges og BUPL’s hjælp har hun anmeldt sin psykiske sygdom som en arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen. Det er hun ikke ene om. Cirka en tredjedel af alle BUPL’s afsluttede arbejdsskadesager handler om psykiske lidelser som eksempelvis angst, PTSD, stress eller depression. Det viser en ny arbejdsskadestatistik. 

 

Ingen anerkendelse. Statistikken udarbejdes årligt. Den seneste fra december 2014 bygger på de 290 arbejdsskadesager, der er afsluttet i 2013. 

109 af sagerne handler om psykiske lidelser. I 12 af sagerne er lidelserne opstået akut ved en meget voldsom eller livstruende arbejdsulykke, måske en brand eller et knivoverfald. Disse få sager anerkendes typisk.

De 97 andre psykiske sager handler om psykisk sygdom, som er udviklet over tid og oftest på grund af problemer i arbejdsmiljøet eller i mængden af arbejde. Samarbejdsproblemer, uoverensstemmelser mellem krav og ressourcer, omstruktureringer, mobning og chikane samt vold og trusler er de hyppigst forekommende årsager til, at pædagoger får psykiske lidelser, viser statistikken.

BUPL prøver at få lidelserne anerkendt som arbejdsskader, men det er ikke let, fortæller arbejdsskadekonsulent i BUPL Jacob Madsen.

»Det svære er at dokumentere, at en psykisk lidelse udelukkende skyldes forhold på arbejdspladsen, og kriterierne for anerkendelse er meget hårde,« siger Jacob Madsen og henviser til Arbejdsskadestyrelsens definition på posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Her står, at man skal have været udsat for traumatiske begivenheder ’af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur’ for at få anerkendt en psykisk lidelse som en erhvervssygdom.

 

Få undtagelser. Derfor afvises sager om pædagogers psykiske lidelser næsten altid. Af de 97 sager i 2013 er kun 6 psykiske lidelser blevet anerkendt som erhvervssygdom. 

»De få undtagelser kan handle om vold fra udadreagerende unge igennem lang tid eller måske uretmæssige beskyldninger, for eksempel om pædofili,« siger Jacob Madsen.

I de afviste sager er der tale om belastninger i form af dårligt psykisk arbejdsmiljø.

»Sagerne bygger på et medlems oplevelse af, hvad måske en kollega har sagt, af at blive hængt ud på et møde, eller af at have følt sig mobbet igennem længere tid. Det er svært at dokumentere,« siger Jacob Madsen. 

Kirsten Bechs oplevelser handler også om det psykiske arbejdsmiljø. Igennem flere ansættelser som både pædagog og pædagogisk ­leder har hun været udsat for et alt for stressende opgavepres, et iskoldt ­arbejdsmiljø og en leder, der forskelsbehandlede og ikke tog alarmerende trivselsrapporter alvorligt.

Kirsten Bech er overbevist om, at pædagogjobbet er skyld i hendes angst og fobier, men allerede en gang tidligere har hun været igennem en langtidssygemelding med angst, anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen og en afvisning. Alligevel kæmper hun videre nu.

»Man skal overveje, om man vil bruge sin sparsomme energi på at føre sag, for det er et tungt system. Men der skal opmærksomhed omkring det, før systemet kan ændres. Det kan ikke være rigtigt, at psykiske lidelser, der opstår af arbejdet, bliver bagatelliseret, bare fordi lidelsen ikke kan ses og forklares på samme måde som et brækket ben, man fik ved at falde ned fra en stige,« siger Kirsten Bech.

 

En skamplet. De fysiske skader, som pædagoger får på bevægeapparatet ved arbejdsulykker, anerkendes typisk, men det forarger faglig sekretær i BUPL Mette Aagaard, at det samme ikke kan siges om de psykiske skader, der opstår i betændte arbejdsmiljøer.

»Det er en skamplet på dansk velfærd, at du kan falde og brække din ryg og få hjælp resten af livet, men hvis du er blevet syg på sjælen af at arbejde 60 timer om ugen i månedsvis eller af hver dag at stå alene med meget store børnegrupper, så får du ingen erstatning. Folk kører på sidste benzin derude, og arbejdsskadesagerne er et bevis på de store menneskelige konsekvenser, det har, når der ikke gribes ind i tide. Én sag er en sag for meget,« siger hun.

De psykosociale problemer har især god grobund i institutioner, hvor der opleves en lav grad af tillid og retfærdighed omkring arbejdsopgaverne, viser undersøgelser. Mette Aagaard mener, at systemet er alt for længe om at reagere, og at man skal blive bedre til at få folk ud af det dårlige arbejdsmiljø, ligesom ledelsen skal opfange signalerne.

Kirsten Bech er i dag så langt nede, at hun ikke ved, om hun nogensinde bliver rask. 

»Hvis mit ben var brækket, var det helet nu. Så nemt er det ikke med psyken,« siger hun.