Professionen: Læreplanens skyggeside

De pædagogiske læreplaner er mange steder blevet udråbt som en faglig succes. I slutevalueringen fra foråret jubles der over, at læreplanerne har styrket pædagogernes faglighed, ændre grundsynet på arbejdet, sat gang i flere aktiviteter og udviklet nye metoder.



Det undrede Else Marie Linneberg og Dagmar W. Knudsen, pædagoger og studerende ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Århus. De læser pædagogisk psykologi og har nu taget emnet op i deres speciale.

"Vi oplevede i egen praksis og i erfaringsudveksling med andre pædagoger flere problemer og dilemmaer, der var forbundet med læreplanerne," siger Else Marie Linneberg.



"Samtidig så vi, at pædagogerne som den største medarbejdergruppe og hovedaktører i implementeringen ikke var specifikt repræsenteret i slutevalueringen. De indgår kun i casestudier, i en gruppe af medarbejdere sammen med pædagogmedhjælperne og dagplejerne. Det viser, at pædagoger ikke bliver anerkendt for deres faglighed, når der ikke skelnes mellem dagplejetilbud og dagtilbud og den uddannelse, som pædagoger har" siger Dagmar W. Knudsen.

"Dem, der fik stemme i evalueringen var til gengæld institutionsledere, bestyrelsesformænd, dagplejeledere og forvaltningsfolk," siger hun.



Succes? De to specialestuderende forholder sig ikke til, om læreplanerne er noget positivt eller negativt. De er kommet for at blive, og så skal pædagogerne udvikle arbejdet med planerne på en pædagogisk faglig baggrund. Men de mener, at konklusionerne i evalueringen vægter de succesfulde data højere end de problematiske.



"Af undersøgelsen fremgår det, at 93 procent af institutionslederne mener, at pædagogernes faglighed er styrket, og at man har ændret grundsynet og fået sat gang i flere nye aktiviteter og metoder via læreplanerne. Men når de formulerer sig mere kvalitativt, synes mange, at læreplanerne ikke har været besværet værd. Og så knækker tråden. For så viser det, at man har konkluderet på det, som giver de svar, man vil have," siger Else Marie Linneberg.



Rationel logik tager over. Slutevalueringen af læreplanerne blåstempler markedsgørelsen af det pædagogiske arbejde i institutionerne, mener de to studerende. Den forudsætter, at opstilling af mål, at følge en systematisk plan og at vægte voksenstyrede aktiviteter giver det forventede resultat: at børnene bliver i besiddelse af den læring, man ønsker. Men det er et problem, at den anvendte logik ikke spiller godt sammen med pædagogiske værdier.



"De forestillinger, der ligger i statslogikken er, at det er godt at dokumentere, at være resultatorienteret og at styre en institution gennem mål og evaluering. Men det er en divergerende opfattelse i forhold til pædagogernes, som handler om relationer, det gode børneliv, ligeværd, anerkendelse og selvbestemmelse, hvad der skaber gode miljøer og etiske forestillinger om, hvordan børn og voksne har det sammen. Den udefrakommende logik får alt det til at forsvinde, og en slags nyttefilosofi har taget over," siger Dagmar W. Knudsen.



Glansbilleder. "Læringsbegrebet er entydigt positivt defineret uden skelnen til den læring, som gruppen af udsatte børn trækkes med. Man snyder sig selv ved ikke også at kalkulere med læringsbegrebets mørke sider," siger Else Marie Linneberg.



Vægtningen på dokumentation og evaluering, som er indbygget i læreplanerne, kan give en glidning imod aktiviteter, der er lette at dokumentere og evaluere. Man risikerer at producere glansbilleder af, hvad der sker i hverdagen, fordi man kun dokumenterer det, der ser ud til at være læring i, mener de to studerende.



"I slutevalueringen beskrives, hvordan en institution via arbejdet med læreplanen opdagede, at der var en periode om eftermiddagen, 'der bare gik'. Men efter de var blevet opmærksomme på det, havde pædagogerne planlagt aktiviteter på det tidspunkt. Det bliver fremlagt som eksempel på, at kvaliteten er blevet bedre i det pædagogiske arbejde. Men er det rigtigt, at kvalitet altid er bundet op på voksenstyrede aktiviteter," spørger Dagmar W. Knudsen.

"Dokumentationen er ikke neutral. Den medvirker til at skabe ændrede forestillinger om den pædagogiske praksis og tanker om, hvad der er godt for børnene, og om hvordan læreprocesser bliver til," siger hun.



En bestemt succes. Slutevalueringens logik handler om kvantitet, rationalitet, målbarhed og om, at samfundet skal have noget for skattekronerne.

"Når man spørger ud fra lovens værdier, får man også svar, der tegner én bestemt slags virkelighed. Og definitionen er tydelig: Den pædagog, der følger deres retningslinjer, er fagligt en succes," siger Dagmar W. Knudsen.



Det er godt at flytte sig, hedder det også i slutevalueringen, uden at den forholder sig til, hvad man flytter sig fra og til.

"Får forvaltningerne mere at vide om, hvad der sker i daginstitutionerne med læreplanerne? Er gennemsigtigheden blevet øget? Måske har de seks temaer i læreplanerne gjort det lettere at måle og evaluere og sammenligne, men det er ikke det samme, som at kvaliteten i institutionerne er blevet bedre," siger Else Marie Linneberg.





Hjælp Dagmar og Else marie

Med denne artikel giver Else Marie Linneberg og Dagmar W. Knudsen bolden op til en pædagogisk debat og erfaringsudveksling om udvikling af

arbejdet med læreplanerne på www.bupl.dk/plp



(Opdatering oktober 2009: Debatten der her refereres til er afsluttet i sommeren 2009).



Du kan hjælpe ved at gå på ovenstående debatlink. Her kan du forme debatten og få indsigt i andre pædagogers erfaringer ud fra spørgsmål, som kunne være:



•

Hvilke positive udviklinger har læreplanerne medvirket til?

•

Hvilke begrænsninger medfører læreplanerne?

•

Hvad tænker I om forbindelsen mellem faglighed og læreplaner? Eksternt og internt i forhold til medhjælpere og jeres egen faglige selv­forståelse?

•



Har læreplanerne medvirket til forandringer af jeres pædagogiske grundsyn og værdier?

•



Bruger I andre ord og måder at tale med børn på?

•

Hvilke overvejelser har I gjort om jeres dokumentations- og evalueringsform?

•



Hvem rettes den imod, og får det betydning for praksis?

•

Hvad har I gjort i forhold til forberedelsestid til arbejdet med læreplanerne?



Indlæg på debatsiden vil blive anvendt i de to studerendes speciale.

Hvis du hellere vil kontakte dem direkte, kan det ske på: elselinneberg@hotmail.com - eller

dagmar.knudsen@get2net.dk