Privatisering: Vi vil ikke af med vores institution

Hvis man går ind på de private institutioners hjemmesider eller taler med de ansatte og spørger, hvorfor de er private, er der ét gennemgående svar: trusler om lukning eller forældres bekymring over for store afstande og enheder. Der er dermed en sammenhæng med bølgen af skolenedlæggelser i de nye kommuner, sammenlægninger til større enheder og antallet af private institutioner, viser en rundspørge som Børn&Unge har foretaget. Forældrene vil ikke af med deres institution, der ligger tæt på hjemmet, og hvor deres børn er trygge. Dertil kommer, at forældrene gerne vil have gode madordninger, færre lukkedage og mere personale.



Hune Børnehave i Vendsyssel

Hune Børnehave i Jammerbugt Kommune ligger så tæt på skov og Vesterhavet, at den netop har fået Friluftsrådets Grønne Flag. Her er højt til himlen, tryghed og nærhed. Derfor ville forældrene være kede af, hvis børnehaven blev lukket, og derfor blev den for et år siden privat.

"For et år siden så det truende ud. Vi er normeret til 26 børn, og børnetallet var nede på 15. Børnehavens eksistens var truet, og så begyndte vi at se os om. Vi behøvede nu ikke at se så langt, for vi hører hjemme i en gammel lærerbolig til Hune Friskole. Og enden på det blev, at vi kom ind under Hune Friskole som en privat børnehave. Nu er børnetallet oppe på 21, og flere er på vej. Så det går den rigtige vej," fortæller børnehavens leder, Alice Kyneb.



NaturMusen i Grønbjerg

Mange private børnehaver er opstået sammen med eller i kølvandet på oprettelsen af friskoler. Et eksempel er Grønbjerg Friskole, der åbnede 12. august 2008, og her søgte skolen om at overtage den kommunale børnehave og SFO.

"For os var det naturligt at sikre sammenhængen mellem skole og institution med alle de muligheder, det indebærer. Derfor søgte vi om også at overtage institutionsdelen, da skolen blev til friskole, og derfor kunne vi samtidig med friskolens åbning slå dørene op til Friskolens private institution 'NaturMusen - Børnehave og SFO'. Vi har kun fået positive tilbagemeldinger fra forældre til børnehaven og har blandt andet moderniseret børnehaven med forældrenes hjælp. Nu kan vi tilrettelægge vores hverdag, bruge fælles lokaler og så videre. Samtidig er det jo spørgsmålet, hvor længe institutionen havde overlevet, hvis den var fortsat som kommunal. Det kan vi ikke vide noget om," siger skoleleder Peter Lindegaard.



Kareten i Århus

I Århus-området skrev 'Kareten' historie, da den for godt et år siden som den første i byen valgte at overgå fra at være kommunal til privat.

"Vi var lukningstruede, og det ville forældrene ikke acceptere. Dertil kom, at vi som andre institutioner i en lang periode havde været udsat for besparelser," siger konstitueret leder af 'Kareten', Ellen Hansen.

"Det var således et initiativ fra forældrene, der gjorde os privat, men det blev bakket op af personalet. Og vi har ikke fortrudt. Vi har større tilfredshed i arbejdet, fordi vi er flere hænder end i de kommunale institutioner. Da vi blev private, blev kun et enkelt barn meldt ud, og vi kører i dag med venteliste."

Ellen Hansen fortæller i øvrigt, at 'Kareten' får mange opringninger fra andre institutioner, der vil høre, hvordan man gør, hvis man vil være privat.



Sct. Klemens i Odense

I Odense er flere institutioner gået fra at være selvejende til at blive private. Forskellen er, at selvejende institutioner har driftsoverenskomst med kommunen, det har private ikke. Men med indførelse af fælles områdeledelse mener nogle selvejende institutioner, at det bliver for besværligt at have overenskomst med kommunen.

"Vi havde en anden struktur, men skulle alligevel være under samme hat, og vi havde svært ved at se os selv i den nye ledelsesstruktur. Samtidig vil vi gerne være tæt på beslutningerne og have indflydelse på vores egen hverdag," siger souschef Karin Damholt, Sct. Klemens Børnehave i Odense. Hun tilføjer, at der var stor forældreopbakning til, at institutionen gik fra at være selvejende til at blive en privat institution. Det skete ved indgangen til 2008.



Den Blå Anemone ved Rødby

Det er først de seneste to år, at etableringen af private institutioner har taget fart, selv om loven gjorde det muligt fra den 1. oktober 2005. Netop den dag foldede 'Den blå Anemone' i landsbyen Brandstrup ved Rødby kronbladene ud.

"Politikerne ville nedlægge skolen og børnehaven, der var i de samme bygninger. Redning af skolen blev opgivet, men forældrene ville ikke af med børnehaven. Det rejste noget af en folkebevægelse. Der blev oprettet en støtteforening, der overtog børnehaven som privat institution og lavede den om til en skovbørnehave. Vi åbnede med 12 børn, men er nu oppe på 34, og mere har vi ikke plads til. Vi har en madmor, der laver mad til børnene, så de får noget nærende, når de nu er ude hele dagen. Det er noget af det, forældrene sætter pris på, og vi har også børn fra områderne omkring Rødby og Maribo", fortæller leder af 'Den Blå Anemone', Lisbeth Stentebjerg.

'Den Blå Anemone' gror i den nedlagte skole, der samtidig er kulturcenter. Den ejes af støtteforeningen, og ifølge vedtægterne skal et eventuelt overskud komme lokale børn til gode.



Løvfrøen i Nylars på Bornholm

I Nylars på Bornholm ville politikerne lukke Nylars Børnehave. Forældrene gjorde opmærksom på, at der godt nok ikke var så mange børnehavebørn i området lige nu. Til gengæld var der en del mindre børn. Derfor mente de, at der burde laves en institution med både børnehave og vuggestue. Da politikerne ikke ville være med, lavede de selv den private integrerede institution 'Løvfrøen Nylars'. Den åbnede 1. juli 2008 og er opkaldt efter den truede løvfrø, der har overlevet og nu er i fremgang:

"Det har vist sig, at forældrene havde ret. Vi er normeret til 16 børn i vuggestuen, og her er vi helt fyldt op. Børnehaven er normeret til 20 børn, og her er der for tiden 18 børn," fortæller lederen af den integrerede institution, Lisbeth Viborg.