Privatisering: Boom i friskolen med børnehaver

For tre år siden havde kun fire friskoler deres egen børnehave. Det antal voksede til 26 børnehaver i 2007. Yderligere 32 friskoler har planer om at oprette deres egen børnehave.

De nye friskolebørnehaver tiltrækker især de pædagoger, som ønsker mere tid til det pædagogiske arbejde i mindre grupper børn.

Det gælder pædagog Tina Gøllnitz, der arbejder i 'legeskolen' på Ferritslev Friskole. Børnehaven holder til i et klasseværelse, som skal rumme 18 børnehavebørn. Nabolokalet rummer billedkunst, hvor børnene kan slå sig løs, når der ikke er undervisning.

"Det er selvfølgelig nemmere at få overblik over 18 børn, og jeg har endnu ikke tænkt, 'jeg nåede ikke det barn i dag'. Mit job her svarer til det billede, jeg havde af pædagogjobbet, da jeg blev færdiguddannet for tre år siden," siger hun.

Arbejdstiden er 30 timer om ugen, og Tina Gøllnitz har selv valgt at gå ned i tid, for at få mere tid til sin egen søn. Ud over Tina Gøllnitz er der i legeskolen en daglig leder, som også er nyansat, og en pædagogmedhjælper. Børnehaven kører efter årsnorm, og til næste år bliver 'legeskolen' opnormeret fra 18 til 20 børn. Der stilles de samme krav til friskolers børnehaver om læreplaner, sprogscreeninger og så videre som til kommunale institutioner, og friskolen har valgt, at det pædagogiske personale deltager i skolebestyrelsesmøder på skift.



Et godt fællesskab. Tina Gøllnitz var tidligere ansat i en kommunal børnehave med 48 børn, hvor der tit ikke var tid nok til det pædagogiske.

"Jeg havde en flok dygtige ildsjæle som kolleger, men der var bare ikke tid, fordi vi ofte var så pressede. Der burde gøres meget mere for at skabe bedre vilkår i de kommunale institutioner," siger hun.

Ferritslev Friskole er en Grundtvig-Koldsk skole, og der bliver sunget morgensang hver morgen. Børnehaven deltager, når det passer ind i deres planer.

"Der er et godt fællesskab her på stedet, og det er hele grundlaget for skolen. Der går en rød tråd gennem børnenes liv, fra de begynder hos os, til de slutter, og den tanke kan jeg godt lide," siger Tina Gøllnitz, der selv gik på friskole. Hendes egen søn går også i en børnehave, som er tilknyttet en friskole.

Tina Gøllnitz tror ikke, at hun vender tilbage til et job i en kommunal institution.

"Jeg har fundet min hylde. Jeg oplever, at der er mere rum og tid til pædagogik her," understreger hun, inden hun vender tilbage til de 19 børn, der snart skal spise deres madpakker.



Et område i vækst. Tonny Andersen, forretningsudvalgsmedlem i BUPL og politisk ansvarlig for arbejdet med de private institutioner, herunder friskolerne, har konstateret, at udviklingen med oprettelse af børnehaver i privat regi er et område i vækst.

"Det er BUPL's principielle holdning, at det først og fremmest bør være en offentlig opgave at drive daginstitutioner, men i den udstrækning, de private aktører er villige til at overenskomstdække institutionerne, anerkender vi naturligvis disse institutioner. Samtidig arbejder vi for at sikre, at privatansatte pædagoger på alle områder sikres vilkår, der som minimum svarer til vilkårene på det kommunale område, for eksempel normeringsniveauet, hvilket dog kun er lykkedes i de færreste tilfælde," siger han.

Dansk Friskoleforening har indgået en aftale med BUPL om løn- og ansættelsesvilkår for pædagogisk personale ved friskoler. Skolerne kan vælge at tegne overenskomst med BUPL på denne baggrund eller bruge aftalegrundlaget som inspiration.



Fri for snærende bånd. Tonny Andersen er godt klar over, at nogle pædagoger finder det mere attraktivt at arbejde på private institutioner.

"Det kan være, fordi de oplever, at man her er fri for de snærende bureaukratiske bånd, der til tider opleves på det kommunale område, og fordi institutionen måske har nogle særlige målsætninger," siger han.

Men Tonny Andersen tror ikke nødvendigvis, at små enheder er det bedste for alle børn.

"Jeg finder det vigtigt med en vekselvirkning mellem store og små institutioner, da nogle børn trives bedst i mindre enheder, mens andre trives fint i store."

Han mener også, at kommunerne skal tage det seriøst, at friskolernes børnehaver i højere grad tiltrækker pædagoger fra de kommunale institutioner.

"Hvis kommunerne skal undgå, at pædagoger søger over i det private område, handler det først og fremmest om at skabe gode arbejdsvilkår, herunder tid til det pædagogiske arbejde, tid til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling samt metodefrihed til samme," fastslår Tonny Andersen.



Mange flere friskolebørnehaver

I 2005 havde fire friskoler oprettet egen børnehave, oplyser Dansk Friskoleforening. Dette steg i 2006 til 17, og i 2007 til 26. Yderligere 32 skoler arbejder med planer om oprettelse af en børnehave.

I 2005 havde 49 skoler et tæt samarbejde med selvstændige børnehaver i skolens umiddelbare nærhed. I 2008 er dette tal steget til 92 skoler, og stigningen dækker i høj grad, at forældrekredse med rod i friskolerne har oprettet nye privatinstitutioner.

Friskolernes egne børnehaver fordeler sig med 15 procent efter reglerne for privat dagpasning, 35 procent er privatinstitutioner og 50 procent er puljeinstitutioner.

Det siger loven:

En fri grundskole kan for børn der er fyldt 3 år for tiden indtil de begynder i børnehaveklasse varetage opgaver som privatinstitution eller privat dagpasning efter bestemmelserne herom i lov om dag-

fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagbudsloven). Skolens bestyrelse har den overordnede ledelse af pasningsordningen.

Friskoleloven §36 a