Prisforskelle vokser vildt

Der er ikke alene store forskelle på, hvad det koster at få børn passet i landets kommuner. Forskellene vokser også år for år.

For to år siden betalte forældrene i de 10 dyreste kommuner i gennemsnit 790 kroner mere for en vuggestueplads end forældre i de 10 billigste kommuner.

I dag er forskellen steget til 1100 kroner.

Priserne for en plads i børnehaven er også blevet mere forskellige. For to år siden betalte forældrene i de 10 dyreste kommuner 400 kroner mere for en børnehaveplads end i de billigste. Men i dag er forskellen steget til 754 kroner. Der er også større spredning i taksterne på betaling for skolefritidsordninger. I 2008 hev forældrene i de dyreste kommuner 710 kroner ekstra op af lommerne i forhold til de kommuner, hvor taksten var lavest.

Nu er forskellen 878 kroner.

Tallene er renset for inflation og stammer fra Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal, som Børn&Unge har analyseret.

En af de forældre, som er fortørnet over den store prisforskel, er Lene Nyberg Eriksen i Kerteminde. Sønnen går i SFO'en i Kerteminde, som har landets næsthøjeste takster. Hendes søster i Nordfyn Kommune betaler det halve for at have sine børn i skolefritidsordningen.

"Det er vanvittigt, at jeg betaler så meget mere om måneden for det samme. Det burde være muligt at drive institutioner på et nogenlunde ens prisniveau. Problemet er, at vi er afhængige af SFO'en. Vi har ingen alternativer. Min søn har behov for at være social med kammeraterne og gider ikke gå hjem efter skole," siger hun og understreger, at hun ikke kritiserer pædagogerne, der gør et kæmpe stykke arbejde.



Skat på børn. Generelt er det blevet dyrere at få sine børn passet. Men ikke alle kommuner har skruet lige meget op for taksterne. De Kommunale Nøgletal viser, at de dyreste kommuner har givet prisen et kraftigere nyk opad end de billige kommuner. Derfor er forskellen mellem, hvad forældrene betaler rundt om i landet, vokset markant.

Forældrenes Landsforening (FOLA) ærgrer sig over prisstigningerne.

"Forældrene betaler mere, men serviceniveauet er ikke gået op. Tværtimod. Nogle steder betaler forældrene mere for et ringere produkt," siger Lars Klingenberg, formand for FOLA.

Han mener dog, at det er svært at bedømme, om det bedste er til en høj eller lav takst.

"Det er en evig diskussion. Hvis en høj takst skyldes, at forældrene betaler for et højt serviceniveau, hænger tingene sammen. Problemet opstår, når prisen på det samme produkt er meget forskellig. Det er en skævvridning," siger han.

De højere takster skyldes ifølge Bent Greve, professor på RUC og forsker i velfærdsstaten, at kommunerne er presset økonomisk.

"Når kommunerne opkræver en højere forældrebetaling, bruger de forældrebatelingen til at lukke et hul i kassen. Brugerbetaling på daginstitutioner er en skat på børn. Flere kommuner undersøger, hvordan de kan få dækket deres omkostninger," siger han.

Når de kommunale daginstitutioner bliver dyrere, kan det ifølge Bent Greve få forældrene til at vælge en privat daginstitution, der stemmer overens med deres holdninger og måske har en højere normering.

"Hvis en privat institution kun koster en anelse ekstra i forhold til det kommunale tilbud, så vil nogle forældre gerne betale ekstra," vurderer professoren.

Farvel til fritteren. Særligt prisen på skolefritidsordninger er fløjet i vejret de seneste år. Der er ingen grænser i loven for, hvad kommunerne må forlange for SFO'en, og politikerne er gået efter taksterne, når sparejagten gik ind.

Henning Pedersen, formand for BUPL, mener, at forældrene er blevet for hårdt ramt.

"Når betalingen bliver for høj, melder forældrene børnene ud. Hverdagen bliver mere besværlig for familien, og de børn, som ikke længere går i SFO'en, mangler et sted at være sammen med kammeraterne," siger han.

I Kerteminde hører Lene Nyberg Eriksen om flere forældre, som overvejer at spare SFO'en væk. En veninde med børn i skolefritidsordningen sagde pladserne op et par måneder, mens hun var på barselsorlov. Fra nytår steg prisen i Kerteminde Kommune med 721 kroner om måneden, og forældrene ærgrer sig over, at kvaliteten ikke engang er blevet bedre. Tidligere, da Lene Nyberg Eriksens datter gik i SFO'en, var der råd til at tage i skoven, og træværkstedet blev flittigt brugt.

"Dengang var det luksus. Nu er mange initiativer sparet væk, og man føler, at børnene er mere overladt til sig selv," siger hun.

Forældre med dårlig økonomi kan få friplads til børnene. Men FOLA er bekymret over, at der for børn fra lavere sociale klasser måske ikke er råd til at deltage i fællesskabet i SFO'en.

"Hvis børnene ikke går hjem, hænger de ud på offentlige områder. I værste fald er der mulighed for at rekruttere dem til en kriminel løbebane," advarer Lars Klingenberg.

Med en takst på 2165 kroner om måneden er SFO'en i Nyborg landets dyreste. Formanden for Dagtilbudsudvalget i Nyborg, Thomas Laursen (SF), er ikke stolt over førstepladsen.

"Det er ikke sjovt, at SFO'en er så relativt dyr. Det er mit klare mål at forbedre området, men som politikere kan vi ikke trylle. Kommunen er udsat for et stort økonomisk pres, og regeringen taler om nulvækst," siger han.



Thomas Laursen er ikke nervøs for, at forældrene fravælger skolefritidsordningen på grund af prisen. Otte ud af ti skolebørn i Nyborg går i SFO'en, og forældre får rabat, hvis de er enlige eller har en lav indkomst. Man betaler først fuld pris, hvis barnet skal passes både før og efter skole.



Gode tilbud koster. Mens kommunerne frit kan banke prisen i vejret for skolefritidsordningerne, så er det sværere at slå ned på taksten for daginstitutionerne. Forældrene må maksimalt betale 25 procent af kommunens samlede udgifter til pasning og 30 procent, hvis der er en madordning.

Mange af de dyre kommuner sørger i dag for, at børnene får boller i karry, rugbrødsmadder eller fladfisk, så taksterne er derfor højere end de billige kommuner uden madordning.

En anden forklaring på de forskellige takster er, at det ofte koster mere at drive institutioner i de store byer end på landet, forklarer professor Bent Greve.

"Grunde og bygninger i byen er dyrere, og lønniveauet er højere," fastslår han.

Det nikker man genkendende til i København, hvor børnehavetaksten ligger i top med 2290 kroner om måneden. Ifølge Københavns Kommune skyldes det blandt andet det høje stedtillæg, der skal dække, at det er dyrt at leve i hovedstaden. Pædagoger i København får for eksempel 10.850 kroner om året mere i stedtillæg end i Randers.

Samtidig har københavnerne mange små dyre institutioner, og der er også ekstra tilbud til handicappede og børn med sociale og psykiske problemer.

Århus Kommune mener ligeledes, at der er en god forklaring på, at kommunens vuggestuer tilhører de dyreste i landet. Blandt andet får mange børn med sociale problemer og handicap ekstra hjælp. Kommunen støtter også indvandrerbørn, så de lærer hurtigere dansk.



"Kommunen bruger flere ressourcer pr. barn og på at støtte børn med særlige behov. Socialdemokraternes politiske linje er, at vi ikke synes, at taksterne skal stige, men der er heller ikke råd til at sætte dem ned. Gjorde vi det, ville vi sænke kvaliteten, og det ønsker vi ikke," siger Jacob Bundsgaard (S), formand for børn og unge-udvalget i Århus Kommune.



Rummelighed betaler sig. I Haderslev Kommune koster det halvt så meget at få et barn fra nul-to år passet i en aldersintegreret institution som i Århus. Forklaringen er især, at politikerne har valgt, at pasningen af de yngste børn skal koste det samme som pasningen af de ældste. For øjeblikket overvejer kommunen dog at hæve taksten for vuggestuebørnene, og at prisen så kan falde, når barnet fylder tre år.

De lave takster skyldes også, at der er få specialpædagoger og specialtilbud i kommunen. Børn med ADHD og særlige behov går i daginstitutioner sammen med 'normale' børn.

"Vi skal ikke marginalisere de børn, der er anderledes, men inkludere dem i tilbuddet. Det drejer sig om rummelighed. Når man anskuer barnet som normalt, kan det også ændre adfærd. Økonomisk er fordelen, at vi har knap så mange specialtilbud. Men kommunen har ikke lavet løsningen for at spare," understreger Kåre Michelsen, daginstitutionschef i Haderslev.



Ingen sparekonkurrence. Selv om taksterne på daginstitutioner er meget forskellige, advarer forældreforeningen Fola mod snævert at fokusere på prisen.

"Det ville være uheldigt, hvis de dyre kommuner satsede på at sænke prisen uden at diskutere service. Taksten kan blive for lav, hvis man stiler mod den laveste fællesnævner," mener Lars Klingenberg.

Samme advarsel lyder fra BUPL's formand Henning Pedersen.

"Når der er få ressourcer, skal pædagogerne løbe hurtigere. Forældrebetalingen kan blive så lav, at det giver en dårlig service," siger han.

Prisforskellen på Børnepasning vokser

år 2008 2009 2010



Vuggestueplads 790 820 1100

Børnehaveplads 400 441 754

int. gre. institution 1017 1025 1296

SFO/ frt. hjem 710 780 878



kilde: indenrigsministeriets kommunale nøgletal



Landets dyreste og billigste pladser