Portræt. Flere mænd i institutioner er min hjertesag

Manu Sareen (R) er den første pædagog, der er blevet minister. Han bruger sine erfaringer fra børneområdet aktivt og er aktuel med en plan for at tiltrække og fastholde mandlige pædagoger i daginstitutioner.

»Det er topfedt at være pædagog.«

Udsagnet kommer fra Manu Sareen (R), der som minister for ligestilling, kirke og nordisk samarbejde har taget sin pædagoguddannelse med til tops.

Han er ikke bare den første pædagog i en dansk ministerstol, men også den første mandlige ligestillingsminister. At han er minister, mand og pædagog, vil pædagogerne komme til at mærke, mener Manu Sareen.

Sidst han så med pædagogens øjne på ligestilling, var da han i FN’s Kvindekommission debatterede drenge og pornografi.

»Mange drengebørn i dag ser alt for meget porno i en alt for tidlig alder – på internettet, via sociale medier og på tv. Det ved pædagoger en masse om og kan gøre sig til eksperter på. Jeg tog op, hvad det er, det gør ved drengene, og hvad det er for et kvindesyn, de får,« siger Manu Sareen.

Han tager også udgangspunkt i sine erfaringer som mandlig pædagog, når han i Ligestillingsministeriets perspektiv- og handlingsplan for 2013 har som fokusområde at tiltrække og fastholde mænd i daginstitu­tioner.

»For mig er det naturligt, fordi mandlige pædagoger er mig og ’min verden’. Men det er naturligt for mig at have et samarbejde med BUPL, og som minister er det rigtig godt at komme med de erfaringer, man har med sig.«



Koloniture og statsbesøg. Erfaringer har Manu Sareen masser af. Det alenlange cv strækker sig over 22 år fra han i 1989 blev medhjælper i Smyrnavej Børnehave på Amager, til han den 3. oktober 2011 tog roret i Ministeriet for Ligestilling og Kirke.

På børne- og ungeområdet har Manu Sareen også arbejdet på fritidshjem, i ungdoms­klubber samt med konfliktløsning og integration blandt udsatte unge. Han fik papir på sin kunnen, da han tog pædagog­uddannelsen på Frøbelseminariet på Frederiksberg i 1997, og da han blev konfliktmægler i 2003. Siden 2006 har han også skrevet børnebøger.

Det sidste er blevet til en serie om helte­figuren, den 8-årige Iqbal Farooq, der som børnetegning pryder ministerkontorets vindue ud mod Frederiksholms Kanal.

For Manu Sareen er arbejdet med børnebøgerne en måde at bevare forbindelsen til den pædagogfaglige verden, som han elsker og savner.

»Den bedste tid i mit liv og der, hvor jeg har været mest glad, var da jeg arbejdede med børn og unge. Når jeg skriver børnebøger, så træder jeg ind i et rent børneunivers. Især i børnehavealderen er børn så vilde, lækre, fantastiske, søde, kloge, frække og alt muligt andet. Det er den bedste alder,« siger Manu Sareen.

Han har oplevet mindst lige så mange af livets stjernestunder med skønne unger på kolonitur, som han har haft med magtfulde politikere under fine statsbesøg.

»Som minister og politiker arbejder jeg i et meget hårdt felt, hvor der i den grad bliver givet og taget, og det er nok med til at forstærke min kærlighed til dengang, da jeg arbejdede med børn. Det er en meget ren verden,« siger han.



Mandeomsorg. Mangfoldighed i daginstitutioner er en væsentlig del af Manu Sareens ligestillingspolitik.

Han går hverken ind for kvindekvoter eller mandekvoter, men ser gerne, at daginstitutioner i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, afspejler kønsbilledet i familien. Her tager mænd mere end tidligere del i børneopdragelsen og arbejdsopgaverne. Ministeren mener, det kan give et forkvaklet forhold til mænd som omsorgspersoner, hvis de ikke er tilsvarende til stede i børnenes institutionsliv.

En opgørelse foretaget af BUPL viser, at andelen af mænd og pædagogmedhjælpere samlet set udgør 4 procent i vuggestuerne, 8 procent i børnehaverne og 7 procent i de integrerede institutioner.

»Jeg gør mig ikke illusioner om tal, men jeg synes, der er plads til forbedring. Det er vigtigt, at mine børn også ser, at andre mænd end deres far kan give omsorg.«



De stakkels drenge. Ifølge en undersøgelse om kvalitet i dagtilbud fra 2012 er 20 procent af drengene ikke glade for at gå i børnehave mod kun 10 procent af pigerne. På seminariet skrev Manu Sareen professions­bacheloropgave med titlen ’De stakkels drenge’, og han mener, at flere mænd at spejle sig i kunne gøre en forskel for nogle af disse drenge. Men også for pigerne.

»Det handler ikke så meget om, at der skal være mænd til drengene eller kvinder til

pigerne, men mere om at sikre mangfoldighed blandt de voksne, som børnene kan søge til. Som pædagog oplevede jeg, at nogle søgte mig, fordi de kunne være mere trygge hos mig, mens mange andre søgte andre, fordi de kunne være trygge hos dem. Det kan der være mange årsager til, og en af årsagerne kan være, at man er mand,« siger Manu Sareen.

Han er derfor glad for, at andelen af mænd på pædagoguddannelsen er øget med 10 procentpoint fra 2008 til 2012.



Tør ikke se Jagten. Men der er en slående forskel på kønsfordelingen på pædagog­uddannelsen og på kønsfordelingen på det pædagogiske arbejdsmarked. Og det bekymrer Manu Sareen, at mændene ser ud til at søge væk fra faget igen. Det gælder især mænd, som arbejder i vuggestuer og børnehaver.

En af grundene er ifølge ministeren mænds angst for pædofilianklager.

Ligesom BUPL går Manu Sareen ikke ind for at beskytte mænd mod anklager ved at indføre særregler for mænd om for eksempel ikke at skifte ble, ikke at være alene med et barn eller ikke at have et barn på skødet – retningslinjer, som en undersøgelse fra forskningsgruppen Paradox fra Aarhus Universitet i januar kunne dokumentere, og som eksisterer i mange danske daginstitutioner.

»Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at beskytte vores børn, men samtidig skal vi gøre alt, hvad vi kan, for ikke at stigmatisere mænd ved at italesætte dem som monstre. Vi risikerer, at mændene flygter på grund af risikoen for at blive anklaget for pædofili,« siger Manu Sareen.

Debatten var på sit højeste, da filmen ’Jagten’ i starten af året havde premiere. Den handler netop om en mand, der uskyldigt mistænkes for at have forgrebet sig på et barn. Manu Sareen har ikke set filmen. Han tør simpelthen ikke.

»Jeg er bange for, at jeg bliver i dårligt humør af den. Jeg ser så meget elendighed i min verden, at jeg har ikke behov for at se den også. Jeg har selv arbejdet på et krisecenter, på børnehjem, i institutioner og alt muligt – jeg kender godt problemer om misbrug,« siger han.



Puderum og perleplader. Da Manu Sareen selv arbejdede i institution, var der også masser af sociale problemer, men han oplevede ikke pædofiliangst blandt mandlige ansatte.

»Man sloges og tumlede med ungerne i puderummet, både med drenge og piger, og det var fuldstændig ligegyldigt,« siger Manu Sareen.

Han mener også, at det er ligegyldigt, om mænd eller kvinder gør særlige ting med børnene.

Tit er mændene blevet skudt i skoene, at de ikke gider lortebleer og bare spiller fodbold med børnene. Tallene viser da også, at mens kun 2,3 procent af BUPL’s knap 15 procent mandlige medlemmer arbejder i vuggestuer med blebørn, så har en fjerdedel af mændene valgt et job på fritidsområdet. Næsten halvdelen arbejder i ungdomsklubber.



Engagementet tæller. Manu Sareen har prøvet at arbejde i både børnehave, fritidshjem og klub og indrømmer, at på fritidshjemmene var det ham, der spillede bordfodbold, bordtennis og hockey med især drengene.

»Jeg kan da se, at jeg sugede drenge til mig som magneter, og måske spillede jeg fodbold på en anden måde. Men det vigtige er, at man skal gøre det, man har lyst til og er bedst til, så oplever børnene en engageret pædagog,« siger Manu Sareen.

Han har også siddet mange timer med perle­plader på et kreativt værksted. Og også haft det sjovt med det.

»Lige så vel, som jeg kunne være i sløjd­lokalet, kunne jeg sidde på det kreative værksted og lave guirlander hele december. Det kan begge køn, og så tror jeg bare, at der er nogle forskelligheder mellem kønnene, som man kan blive bedre til at udnytte. Børn søger ofte det trygge ved nogle, som ligner dem selv, og børn er lige så forskellige som de voksne,« siger Manu Sareen.



Manu Sareen

Pædagogiske fodspor og politiske poster

• 1967 16. maj, født i Punjab, Indien.

• 1971 Flytter til Danmark med forældrene, der driver butik i København.

• 1989-1994 Pædagogmedhjælper i Smyrnavej Børnehave, Fritidshjemmet Gammel Kirkevej, Fritidshjemmet Troldehytten, København.

• 1994-1996 Arbejder med danske og primært etniske minoritetsdrenge fra socialt belastede miljøer i Finsenshave Ungdomsklub, Vanløse.

• 1997 Uddannet socialpædagog fra Frøbelseminariet.

• 1997-2007 Etnisk konsulent i Døgn‑kontakten.

• 1994-1997 Yder støtte til unge med anden etnisk baggrund og deres sagsbehandlere på Socialcentret Sundby Syd.

• 2002 14.505 personlige stemmer giver ham (i 9 år) en plads som medlem af Københavns Borgerrepræsentation for De Radikale.

• 2003 Uddannet konfliktmægler.

• 2006-2010 Underviser på Politiskolen.

• 2011 Folketingsmedlem for De Radikale (R). Minister for Ligestilling og Kirke.

Kilder: manu.dk, km.dk og forfatterweb.dk.



Du kan søge om penge her

Pædagoger kan godt begynde at finde projekt­idéerne frem og skrive ansøgninger, hvis de har gode idéer til at arbejde med ligestilling blandt de ansatte. Hen over sommeren lancerer ligestillingsminister Manu Sareen (R) en projektpulje på 5 millioner kroner. Puljen er blandt andet tiltænkt ’konkrete projekter, der sætter fokus på øget mangfoldighed inden for det kønsopdelte arbejdsmarked, for eksempel i daginstitutioner’, hedder det i handleplanen 'Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2013'.

Følg med, og læs handleplanen på km.dk



Manu og BUPL hånd i hånd

I sin nye handleplan for ligestillingsarbejdet i 2013 lægger ligestillingsminister Manu Sareen (R) op til samarbejde mellem relevante ministerier, interesserede kommuner og BUPL.

I planen står der blandt andet:

'Ministeriet for Ligestilling og Kirke vil i samarbejde med BUPL, relevante ministerier og interesserede kommuner sætte fokus på, hvordan man kan tiltrække og fastholde flere mandlige pædagoger på daginstitutionsområdet’.

Ministeren vil søsætte projekter, som skal tiltrække og fastholde mandlige pædagoger på daginstitutions­området. Det kan være særlige initiativer på pædagoguddannelsen, som kan give uddannelsen mere mandeappeal, eller det kan være udarbejdelse af brede oplysningskampagner særligt mål­rettet mænd i pædagogfaget.

BUPL går ind i samarbejdet med åbne arme.

»Det er fuldstændig rigtigt at have fokus på den her problemstilling, og jeg synes, at det er et fint initiativ af Manu Sareen, at han vil fremsætte det i ligestillingsdebatten. Det er vigtigt, at de små børn oplever både lighederne og forskellene på kønnene. Og at de kan bruge de forskellige køn som rolle­modeller,« sagde Henning

Pedersen, formand for BUPL, til Ritzau, da Manu Sareen ultimo februar lancerede sin plan.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.