PBU bliver i Burma

Burma - også kaldet Myanmar - er et militærdiktatur og har været det de seneste 45 år. Der er uomstridt. Omstridt er det derimod, hvordan det internationale samfund kan påvirke situationen i den tidligere britiske koloni, der med grænse til de to regionale stormagtskonkurrenter, Kina og Indien, ligger et strategisk følsomt sted på jordkloden.

Er isolation, sanktioner og boykot vejen frem? Eller findes der bedre måder?

Den problemstilling har pædagogernes pensionskasse, PBU, fået tæt ind på livet, efter at det er kommet frem, at pensionskassen har aktier for 119 millioner kroner i firmaer, som gør forretninger i Burma. Det har ført til kritik af kassens investeringsetik og krav om, at den skaffer sig af med sine aktier i de pågældende firmaer.

Tidligere i år solgte pensionskasserne PKA og Sampension samt ATP deres beholdninger af Burma-relaterede aktier. Frasalget kom i forlængelse af, at den danske udenrigsminister havde gjort sig til talsmand for boykot af Burma.



Spørgsmål til storkapitalen. PBU er enig i, at styret i Burma er modbydeligt, men har valgt ikke at følge PKA, Sampension og ATP's eksempel. En enig bestyrelse har tværtimod besluttet at beholde aktierne og i stedet gå firmaerne på klingen med hensyn til deres gøres og laden i Burma.

"Vi vil bede Dem redegøre for Deres virksomheds aktiviteter i Burma, ligesom vi vil bede Dem redegøre for, hvorledes De bidrager til, at den sociale og politiske situation i Burma påvirkes i retning af overholdelse af FN's Global Compacts 10 principper om basisværdier inden for menneskerettigheder, arbejdsvilkår, miljø samt anti-korruption," hedder det i breve, som er sendt til olieselskaberne Total (Frankrig), Chevron (USA), PetroChina (Kina) samt japanske Suzuki og den tyske elektronikgigant Siemens.

Ved redaktionens slutning havde ingen af firmaerne givet svar på tiltale, men PBU's fremgangsmåde er blevet bemærket. Således skriver fagmagasinet IPE (Investments & Pension of Europe) om sagen i sin seneste udgave. Af omtalen fremgår endvidere, at det svenske pensionsforsikringsselskab KPA med over en million kunder har valgt samme taktik som PBU.



Legitim adkomst. Lasse Bjerg Jørgensen, der sammen med forbundsformand Henning Pedersen repræsenterer BUPL i PBU-bestyrelsen, siger om overvejelserne bag beslutningen om at forblive i Burma:

"Som aktieindehavere - og dermed medejere - har vi en legitim adkomst til at stille krav til en virksomheds opførsel, når den opererer i Burma. Det tror vi - uden at overvurdere vores gennemslagskraft som en efter international målestok lille investor - kan gøre en større positiv forskel for befolkningen og genere militærjuntaen mere, end hvis vi i afsky for regimet trak os tilbage. Dertil kommer, at hverken FN, EU eller den danske regering anbefaler en boykot af Burma."

Til grund for beslutningen har også ligget en afvejning af, om det tab på 10 millioner kroner, som PBU ville påføre sine medlemmer ved et frasalg, stod i forhold til virkningen af at få markeret, at man ikke bryder sig om styret i Rangoon.

"For mig og - ved jeg - også for Henning spiller det en stor rolle, hvad medlemmerne mener. Hvis de mente, at vi burde trække os, måtte andre hensyn, de være sig taktiske eller økonomiske, vige, men indtil dato er det kun BUPL Storkøbenhavn, som har fremført det synspunkt," påpeger Lasse Bjerg Jørgensen.



Rædselsregime. Bjarne Kofoed, som sidder i bestyrelsen for BUPL Hovedstaden og har været en drivkraft i kritikken af Burma-investeringerne, lyder ikke overrasket over, at beslutningen i PBU's bestyrelse gik ham imod. Det var han blevet forberedt på.

"Jeg er ikke naiv, så jeg ved godt, at det ikke er muligt 100 procent at sikre, at de virksomheder, man anbringer sine penge i, opfører sig korrekt. Men jeg mener, at man skal tage konsekvensen, når de ikke gør det, eller når ens engagement er med til at opretholde noget dårligt. Og forholdene i Burma er rent ud sagt forfærdende. Det er et af de værste styrer i verden, og det har jeg ikke lyst til at have noget med at gøre, heller ikke gennem min pensionskasse," siger Bjarne Kofoed.





Burma



Burma, 50 millioner indbyggere og 15 gange Danmarks størrelse, ligger i Sydøstasien og har grænser til Bangladesh, Indien, Kina, Laos og Thailand.

Britisk koloni til 1948. Styret af militærjunta siden 1962.

I 1990 holdes valg, som Aung San Suu Kyi og hendes parti vinder klart. Militæret nægter at anerkende valgets udfald og sidder fortsat på magten.

I 1998 ændrer styret landets navn fra Burma til Myanmar, ligesom Rangoon bliver til Yangon, for at markere det endelige opgør med den koloniale fortid.

Burma er overvejende et landbrugsland, men rummer også rige forekomster af mineraler, olie, naturgas og tømmer.





PBU i Burma

PBU har følgende investeringer i virksomheder,

der har aktiviteter i Burma:

1. Chevron (USA): 29 millioner kroner.

2. PetroChina (Kina): 28 millioner kroner.

3. Total (Frankrig): 27 millioner kroner.

4. Siemens (Tyskland): 8 millioner kroner.

5. Suzuki (Japan): 7 millioner kroner.





FN's 10 principper

PBU's investeringsetik tager udgangspunkt i FN's

Global Compact.

Pagten har 10 principper, hvoraf de vigtigste er:

? Efterlevelse af internationalt vedtagne

menneskerettigheder.

? Fagforeningsfrihed og ret til kollektive

forhandlinger.

?Eliminering af tvangsarbejde og forbud

mod børnearbejde.

? Ansvarlighed over for omgivelserne og fremme

af miljøvenlig teknologi .

? Bekæmpelse af alle former for korruption.