Pas på facebook-fælden

Danskerne er vilde med netværkssitet Facebook. For en måned siden blev Danmark den nation, der procentvis har flest på Facebook. Canada, hvor 33 procent af indbyggerne er på Facebook, blev slået, da Danmark kom op på 34 procent. Siden er der kommet flere danskere til den sociale netværkstjeneste. 1.965.080 danskere har i skrivende stund en profil på Facebook, og tallet stiger støt.

Også pædagogerne har taget Facebook til sig. Blandt andet Facebook-gruppen 'Jeg er en stolt pædagog, ved du egentlig hvad vi laver!' vidner om det. Gruppen har 7.614 medlemmer og er den største interessegruppe for folk, der arbejder i det pædagogiske felt.

Men som pædagog skal man langt fra altid kaste sig begejstret over det nye medie. Man skal især overveje det grundigt, hvis man har tænkt sig at blive Facebook-ven med børn og forældre fra den institution, hvor man arbejder, advarer Michael Berner, advokat i BUPL.

"Man skal drøfte problemstillingen på institutionen, og man skal opstille rammer," siger Michael Berner.

Hans fortæller om en mandlig pædagog, der blev beskyldt for at have forgrebet sig på en pige. Pædagogen var Facebook-ven - med pigens mor - på pigens opfordring.

"Det var fuldstændig åbenlyst, at der ikke var begået et overgreb, hvilket kommunen også mener," siger Michael Berner.

Og det var heldigt, at sagen var så åbenlys, pointerer advokaten.

"For pædagogen har åbnet en flanke og har gjort sig meget sårbar ved at kommunikere på Facebook og være Facebook-ven med pigens mor," siger Michael Berner.



Anonyme henvendelser. I BUPL Østjylland sidder faglig konsulent Lene Skou Gleerup med to næsten ens sager fra Facebook's univers. I den ene er en leder blevet orienteret om indholdet af en medarbejders Facebook-profil via sms. I den anden har en leder fået tilsendt et print fra en medarbejders profil. I begge tilfælde er afsenderen anonym.

Lene Skou Gleerup forklarer, at de begge indeholder en mening om arbejdsforholdene i daginstitutionerne.

"Som jeg forstår det, er det helt uskadelige oplysninger, som drejer sig om vilkårene i daginstitutioner lige nu, om besparelser. 'Kan det være rigtigt, at vi skal spare? Kan vi stå inde for det som pædagoger'," fortæller hun.

I begge tilfælde har lederne vurderet, at oplysningerne fra Facebook ikke udgør et problem.

Den leder, der har modtaget et print af Facebook-profilen, har dog valgt at lægge printet i pædagogens personalemappe. Det er ikke nødvendigvis skidt, siger Lene Skou Gleerup.

"Lad os forestille os, at der går tre år. Så kan nogen måske huske, at hun også på Facebook havde sagt et eller andet mærkeligt. Og i den situation ville det ikke være dårligt, at man kan gå ind og se, hvad det egentlig var, der stod," siger Lene Skou Gleerup.

De to pædagoger var begge forundrede og frustrerede over, at private oplysninger fra deres Facebook-profil pludselig blev en del af deres arbejdsliv.

'Kan det være rigtigt, at de kan få lov til at gøre det ustraffet? Hvad er missionen med det her? Hvem har et horn i siden på mig?', var nogle af de spørgsmål, de to forgæves ledte efter svar på.

"Da jeg antydede, at det kunne være nogen, de selv havde inviteret ind på deres private profil, var det meget fremmed for dem. Det kunne de ikke forestille sig. Deres opfattelse var, at det kun kunne være nogen, der havde 'hacket' sig ind på deres profil," siger Lene Skou Gleerup.

Men sådan behøver det slet ikke at være. På Facebook er en profil som udgangspunkt åben for alle, men det er muligt at gøre sin profil privat, så kun ens Facebook-venner kan se den.

En stikprøve hos medlemmer af gruppen 'Jeg er en stolt pædagog, ved du egentlig hvad vi laver!' viser, at mange medlemmer har profiler, som vildtfremmede uden problemer kan se.

Lene Skou Gleerup betoner derfor, at man skal være forsigtig.

"Hovedessensen er, at man skal være villig til at blive mødt med det, man skriver på Facebook." siger hun.



Roller udviskes. Advokat i BUPL Michael Berner opfordrer til, at pædagoger på et personalemøde drøfter konsekvenserne af at bruge Facebook sammen med børn og forældre.

"Man skal gøre sig kvalificerede tanker om, hvordan man bruger Facebook pædagogisk. Den skal ikke bare bruges til snik-snak. Og bruger man arbejdstid på Facebook, skal den bruges i en pædagogisk forsvarlig kontekst," siger Michael Berner.

I institutionerne har den voksne en myndighed, som ikke nødvendigvis følger med ind i Facebook-verden, mener Michael Berner.

"Når man sms'er med børn som pædagog eller er Facebook-ven med dem, kommer man let til at lægge de roller fra sig, som er de naturlige i institutionsverdenen. Man bliver ligestillet på en måde, som indledningsvis kan være hyggelig, men med uheldige perspektiver i på sigt," siger han.

Får man børn fra sin institution som Facebook-venner, får man dem også indenfor i privatlivet, lyder advarslen.

"Børnene kan få 'noget' på de ansatte, som kan blive problematisk. Ligesom der kan opstå konflikter og samarbejdsproblemer mellem kollegaer, kan der også opstå 'samarbejdsproblemer' mellem børn og voksne. Man kan se, at viden kan blive misbrugt, at informationer kan blive fordrejet, og historier kan opstå," siger Michael Berner og henviser til pædofili-sager, der kan opstå af det rene ingenting.

"Man skal være utrolig opmærksom på, at blot en enkelt forkert nuance, et enkelt ord i en enkelt sms, kan få al ens øvrige kommunikation til at fremstå i et uklædeligt lys," siger han.