Pædofili: Pas på pædagogikken

I langt de fleste daginstitutioner er der regler om, at toiletdøren skal stå åben, når pædagoger skifter ble på de små børn. Men hvad skal man gøre som pædagog, hvis børn for eksempel vil give kys og knus?

Ifølge en undersøgelse foretaget af Børn&Unge har mange daginstitutioner diskuteret dilemmaer som dette. To ud af tre har vedtaget retningslinjer, som skal forhindre situationer, hvor der kan opstå mistanke mod pædagogerne om seksuelt krænkende adfærd over for børnene.

Pernille Hviid er lektor i psykologi på Københavns Universitet og forsker i børns udvikling. Desuden er hun uddannet pædagog. Hun understreger, at institutionernes retningslinjer ikke må overskygge pædagogikken.

"Jeg kan sagtens forstå pædagogernes behov for at beskytte sig selv. Men man skal passe på ikke at lade behovet for beskyttelse overtrumfe børnenes behov," siger hun.

Hun forstår institutionernes krav om åbenhed, men påpeger samtidig, at mange børn har behov for at kunne afskære sig fra omverdenen engang imellem.

"Mange børn kan for eksempel godt lide at bygge huler og invitere pædagogerne indenfor. Kravet om åbenhed kan medføre, at pædagogerne ikke kan deltage i børnenes leg," lyder det.

Pernille Hviid påpeger, at dialog mellem institution og forældre kan være med til at forebygge uden at gå på kompromis med pædagogikken.

"Tingene skal italesættes. Det er dialogen mellem forældre og personale, som virkelig kan flytte noget. Forældrene skal forstå betydningen af nærhed mellem pædagoger og børn," siger hun.



Det gør man(d) ikke. Hver femte af de adspurgte daginstitutionsledere i Børn&Unges undersøgelse har mandlige ansatte, der undgår rutinemæssige opgaver for at sikre sig mod anklager om overgreb. Det kan for eksempel være at skifte ble eller at lægge børnene til at sove til middag alene.

Samtidig viser rundspørgen blandt pædagogerne, at nogle af de mandlige pædagoger undgår tæt fysisk kontakt med børnene, for eksempel i form af kram.

Pernille Hviid ærgrer sig over denne tendens.

"Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, at fraværet af en nær mandlig omsorgsperson er direkte skadeligt for barnet. Men det er ærgerligt, hvis nogle mandlige pædagoger er bange for at give børnene et kram. Jeg kan dog sagtens forstå dem," siger hun.



Vigtige mænd. "Der findes ingen gruppe i samfundet, som er mere forhadt end voksne, som begår overgreb på børn. Så det er fuldt forståeligt, hvis mandlige pædagoger laver barrierer for at beskytte sig mod risikoen for at komme til at bære alt det had på deres skuldre," siger Pernille Hviid.

Hun påpeger, at selv uden den tætte kontakt med børnene, er mændenes tilstedeværelse i daginstitutionerne utrolig vigtig.

"Hvis man kan få nogle af dem til at føle sig mere sikre ved for eksempel at undgå den fysiske kontakt, så er det langt bedre end at skulle undvære dem helt. Mændene skal have lov til sikre sig. Det er jo ikke dem, som har opfundet pædofili-hysteriet," siger hun.

Men selvom hun respekterer behovet for sikkerhed, påpeger Pernille Hviid stadig vigtigheden af en konstruktiv dialog frem for fokuseringen på regler.

"På lang sigt tror jeg, samtale og samarbejde mellem kommune, institution og forældre kan flytte mere end retningslinjer og barrierer," lyder det.