Pædofili: Gratis at anklage uskyldige

I efteråret 2008 faldt der en historisk dom ved byretten i Glostrup. En mor fra Gladsaxe blev idømt 30 dages betinget fængsel for at have fremsat falske pædofilianklager mod en mandlig pædagog i den børnehave, hvor hendes barn gik. Dommen var den første af sin art i Danmark.

Moderen indrømmede, at beskyldningen var det pure opspind, og at pædagogen var uskyldig. Moderen fortalte, at hun havde fremsat anklagerne, fordi hun var utilfreds med børnehaven.

På baggrund af indrømmelsen valgte politiet at føre en sag mod moderen, som altså blev dømt for de falske anklager.

Uden en direkte tilståelse, som der lå I denne sag, er det dog så godt som umuligt at bevise, at forældre bag falske anklager ikke handler i god tro og vil beskytte børnene.



Løgnen blev afsløret. Ditte Iversen er souschef på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune. Hun behandler sager om forældrenes mistanker eller anklager om overgreb mod børn i kommunens institutioner.

"Moderen i den specifikke sag henvendte sig direkte til politiet, som i samarbejde med kommunen tog sagen op med institutionen," fortæller hun.

Medarbejderne på stuen blev også orienteret. Og en af dem kunne huske, at moderen slet ikke havde været i institutionen den dag, hvor hun påstod at have set krænkelsen finde sted.

Hun gav disse oplysninger videre til politiet, og efterfølgende tilstod moderen, at beskyldningerne var det pure opspind.



Forsøger at lægge det bag sig. Selvom sagen fra Gladsaxe er den eneste, hvor en forælder er blevet dømt for falsk anklage, betyder det ikke, at lignende episoder ikke finder sted rundt om i landet.

i Århus har man set eksempler på sager, hvor forældre tilsyneladende har brugt falske pædofilianklager som en metode til at få deres børn flyttet til en anden institution. Der er dog ingen statistikker over, hvor ofte sådanne anklager finder sted.

Efter frifindelse vil de uskyldige pædagoger som regel helst bare lægge sagen bag sig og glemme alt. Det er derfor uhyre sjældent, at de anlægger et civilt søgsmål mod forældrene, selvom anklagerne tydeligvis var i strid med realiteterne.

Det var også tilfældet i sagen fra Gladsaxe, hvor politiet valgte at føre sagen uden om pædagogen.



Pædofili på radaren. Eva Smith er juraprofessor ved Københavns Universitet. Hun påpeger, at pædofili får mere opmærksomhed end tidligere, samt at nogle fejlagtigt har fået indtryk af, at overgreb på børn i institutioner forekommer hyppigt.

"Pædagogerne er meget mere udsatte for falske anklager, end de var før i tiden. Der er meget mere fokus på pædofili end for ti år siden, og som forælder får man det indtryk, at det er meget udbredt," siger hun.

Denne udvikling bekymrer Eva Smith. Det betyder nemlig, at risikoen for, at uskyldige bliver mistænkt, er blevet større. Og selvom der inden for de seneste 10 år kun er faldet dom i to ud af godt 100 sager om pædagogers påståede overgreb på børn, kan en anklage stadig have store personlige konsekvenser.

"Området er betændt, og folk bliver meget ophidsede over det. Så selv hvis anklagen er helt urimelig, vil pædagogen stadig have svært ved at finde et nyt job," vurderer Eva Smith.

Tilbage i Gladsaxe lægger Ditte Iversen ikke skjul på, at moderens indrømmelse om at have løjet har haft utroligt stor betydning.

"Tilståelsen var afgørende. Også for medarbejderen. Politiet gik hurtigt ud i medierne og fortalte, at det drejede sig om en falsk anklage. Så pædagogen fik en fantastisk heldig afgørelse på sagen. For ellers vil der i sager med en politianmeldelse næsten altid være folk, som tænker, at der sjældent går røg af en brand, uden at der er ild i den. Også selvom anklagerne bliver pure afvist," siger Ditte Iversen.

Hun påpeger dog, at selvom hun af og til hører fra bekymrede forældre, er det sjældent at kommunen og politiet direkte modtager anklager mod kommunens pædagoger.



Umuligt at rense sig selv. Langt de fleste forældre handler i god tro, selv når de anklager uskyldige pædagoger. Blandt andet derfor mener Eva Smith, at det kan være svært for pædagoger at komme igennem med en mistanke om falsk anklage.

"Hvis du går til politiet med sådan en sag, tror jeg, at de vil sige 'Nej, sådan noget kunne forældre ikke finde på at gøre.' Folk vil have svært ved at tro på det" vurderer hun.

I en eventuel retssag vil bevisbyrden mod forældrene altid være svær at løfte for den anklagede. Derfor er et civilt søgsmål mod forældrene for falsk anklage forbundet med stor risiko for pædagogen.

"Tænk, hvis domstolen når frem til, at forældrene handlede i god tro. Så har du virkelig scoret et selvmål med søgsmålet," lyder det fra Eva Smith.

Medmindre forældrene indrømmer bevidst at have løjet, er det kun pædagogen, som betaler prisen for en falsk anklage.

"Det er virkelig urimeligt. For selvom der ikke har været noget om anklagen, kan pletten aldrig rigtig vaskes af. Det nytter ikke engang, at pædagogen kommer for retten og bliver pure frikendt. Folk vil stadig tænke, at der var noget om sagen."



Dilemma. Hvis pædagoger bliver anklaget, kan de søge juridisk hjælp i BUPL. Men BUPL har ingen handleplan for, hvordan organisationen håndterer episoder med forældre, som direkte fremsætter falske anklager. Organisationen har heller aldrig ført en sag for et medlem mod forældre, som har fremsat løgnagtige anklager.

BUPL vil dog vurdere de enkelte sager, hvis kommunerne ikke tager hånd om dem, påpeger BUPL-formand Henning Pedersen.

"I første omgang må det være i kommunens interesse at beskytte deres medarbejdere. Det skal vi nok holde dem op på," siger han.

Henning Pedersen lægger dog ikke skjul på, at det er svært at komme med ultimative løsninger på problemet med de falske anklager.

"Det er virkelig en svær situation. For selvom man skal beskytte pædagogerne, skal forældrene stadig føle, de kan komme af med deres bekymringer," siger han.

Eva Smith er enig.

"Det virker som et uløseligt dilemma. På den ene side har man børnenes sikkerhed, og på den anden side skal man tage hensyn til pædagogernes retssikkerhed. Så det er meget svært at sige, hvad der kan gøres," lyder det.