Pædagogprofessionen: Aktivitet frem for apparat

Et par hundrede mennesker samlet for at høre på gabende lange taler og tage del i endeløse valgprocedurer. Sådan tager scenariet omkring en kongres som den, der finder sted i BUPL i disse dage, sig ud for mange medlemmer. Det er ikke gang-i-gaden, der står øverst på dagsordenen, når det formelle, repræsentative demokrati arbejder. Her optræder organisationen som apparat.



Men hvis de faglige organisationer vil holde på deres medlemmer og få nye til at melde sig ind, skal medlemmerne i højere grad kunne se fagforeningen som aktivitet frem for apparat. Det mener professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen.

Han roser BUPL for at starte en diskussion om demokrati og medlemsinddragelse i forbundet.



"Bortset fra sygeplejerskerne kender jeg ikke til andre forbund, der så systematisk har taget fat i debatten om demokrati i hele organisationen. Ikke kun det officielle, repræsentative demokrati, som nogle unge kalder 'russerdemokrati', men nok så væsentligt deltagerdemokratiet, som det udspiller sig mellem generalforsamlinger, valg og lignende," siger Henning Jørgensen.



Medlemmerne vil gerne engagere sig og have medindflydelse både på arbejdspladsen og i deres fagforening, men det kræver, at de har lige og reel mulighed for at sætte ting på dagsordenen og lige og reel mulighed for at bestemme, siger Henning Jørgensen.



"Der er lavet flere undersøgelser af folks syn på faglige organisationer. De viser, at folk stadig er solidariske. Den med at 'vi er alle individualister' i betydningen 'egoister' holder ikke. Folk ønsker plads til individuel udfoldelse, men erkender, at fællesskabet styrker individet," siger han.

Derfor er det afgørende, at fagforeningerne skaber rammer, hvor medlemmerne har mulighed for at få deres stemme hørt, hvor der er rummelighed, dialog og levende diskussion.



"Forandringer skal bygges nedefra. Apparatet må ikke omklamre medlemmerne, men skal tværtimod være parat til at støtte lokale initiativer og initiativer fra arbejdspladserne," siger Henning Jørgensen.



Demokrati er dialog. Demokratiet i BUPL sikres ikke ved en bestemt organisationsform, struktur eller valgprocedure. Demokrati er i stadig bevægelse, og kernen er den dialog, som kører på kryds og tværs i organisationen, så en styrkelse af demokratiet går gennem at styrke dialogen og dialogvejene.

Sådan lyder en af konklusionerne i rapporten 'Demokrati og medlemsinddragelse i BUPL'. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe, som hovedbestyrelsen har nedsat.



Arbejdsgruppen anbefaler, at fagforeningerne arbejder med at udvikle nye og forskellige mødeformer og inddrager medlemmerne gennem mere uformelle fora og løbende, så de kan stå af og på det faglige arbejde om konkrete faglige emner, der handler om den pædagogiske profession.

Men BUPL bør også gøre det mere synligt for medlemmerne, hvordan de kan få indflydelse gennem de allerede eksisterende kanaler, mener arbejdsgruppen. Desuden lægger gruppen op til en drøftelse af, hvordan man kan kombinere det traditionelle face to face-arbejde med interaktive møder mellem medlemmerne og de politisk valgte.



Da rapporten udkom i foråret, kom den til at stå i skyggen af OK-konflikten, og den var derfor ikke til debat på alle generalforsamlinger.

"Men den har da været oppe nogle steder, og det er mit klare indtryk, at vi har ramt et behov. Sigtet var at lægge op til en diskussion om samspillet mellem det formelle og det uformelle demokrati. Flere fagforeninger er da også godt i gang med netværksdannelser og nye arbejdsformer.



De erfaringer har arbejdsgruppen samlet op, så de kan indgå i tema-arbejdet på kongressen. Hvad der videre skal ske, tager vi stilling til efter kongressen," fortæller Flemming Brøgger Andersen, der sidder i arbejdsgruppen på vegne af forretningsudvalget.



Noget er der sket. Pædagogiske råd, netværksgrupper for ledere, nyuddannede, TR og på specialområdet, baggrundsgrupper, lokale tema-møder i kommuner eller specielt udsatte boligområder...

Det er nogle af de mange lokale bud på at styrke dialogen og flytte indflydelse ud fra fagforeningskontorerne.



Blandt de mange eksempler kan nævnes BUPL MidtVestjylland, som har opbygget professions-netværk otte kommuner. BUPL bruger blandt andet netværkene som sparringspartnere, men de er også en vej til synlighed for fagforeningen, fortæller faglig sekretær Jonna Uhre:

"Nogle medlemmer opdager BUPL gennem netværkenes møder i de enkelte kommuner.



De oplever, at fagforeningen har en faglig viden, de kan bruge, og at vi har brug for deres viden. Men ellers trækker møderne på pædagogernes egen viden. Målet er, at pædagogerne deler deres viden og erfaringer om professionen og faget. Fagforeningens opgave er alene at skabe rammerne og at sætte tingene i gang".





Sådan indrages medlemmerne



• Nye og forskellige mødeformer.

• Mulighed for at medlemmer kan arbejde ad hoc: At de kan stå på og af det faglige arbejde med en konkret sag, et fagligt emne eller forhold, der vedrører professionen.

• Skabe nærhed i de nye, store fagforeninger gennem aktiviteter i den enkelte kommune.

• Fornyelse af de formelle politiske fora, herunder generalforsamlingerne.

• Samspil mellem det traditionelle face to face-arbejde med interaktive møder mellem medlemmerne og de politisk valgte.

• Større synlighed om de veje til indflydelse, der allerede findes i BUPL.



Anbefalinger fra rapporten 'Demokrati og medlemsinddragelse i BUPL'. Læs hele rapporten på www.bupl.dk



Sådan fødes en profession



BUPL har formuleret 10 mål, der skal gøre pædagogfaget til en stærk, anerkendt profession.

Målene er det store emne på BUPL's kongres den 20.-22. november. Derfor har Børn&Unge sat fokus på målene og udfordringerne i artikelserien

'Sådan fødes en profession'.

Dette er den sidste artikel i serien.

Du kan læse alle artiklerne på www.boernogunge.dk



Læs mere om professionen på www.bupl.dk/pp