Pædagogik kan føre vidt; Kæmper for de svageste

Gang på gang oplevede pædagog og tolk Najib Haddar, at psykisk syge med flygtning- og indvandrerbaggrund faldt igennem systemet. Især som tolk i distriktspsykiatrien, psykiatriske afdelinger, institutioner og skoler havde han set, at de dårligt fungerende mennesker og ødelagte familier ikke fik hjælp nok. Det kunne han ikke bære. Derfor besluttede han sammen med sin tyrkiskfødte kone, Emine Ayyldizoglu, der også er pædagog og havde samme erfaringer, at gøre noget. Til dels for egne midler startede parret for fem år siden Muhabet, et værested for psykisk syge indvandrere og flygtninge og deres pårørende på Frederiksberg.

"Vores værested er et lille svar på, hvad der kan gøres. Man skal kæmpe der, hvor man er - og selv de små sejre gælder," siger Najib Haddar.

'Muhabet' betyder 'Kærligt samvær', og det er ideen med 'Muhabet'. Der bliver ikke stillet spørgsmål, registreret navne eller andet.



"De kommer ind, slapper af, taler med os, hvis de har lyst, eller også lader de være. Så giver vi dem et måltid mad, lidt kaffe og te. Stedet er deres, ikke et system, der kræver noget af dem," siger den marokkanskfødte pædagog, der har været støttepædagog, familiekonsulent, tolk og i dag er leder af Muhabet.



Selvstændig pædagog. Arbejdsløsheden blandt lærere var stor, da Najib Haddar kom til Danmark i 1983. Hans marokkanske uddannelse som gymnasielærer var derfor ikke til megen nytte, og han blev rådet til at tage en dansk uddannelse.

Mens han læste, fik han job som hjemme-hos-støttepædagog hos en palæstinensisk familie med tre børn - der siden blev til fem. Det endte med at blive fast arbejde. I 14 år var Najib Haddar nærmest far og mor for de fem børn. Først havde han ti timer hos familien, men kom op på tyve timer i en årrække.



"Det viser, at kontinuitet er umådelig vigtigt for den slags familier. Et af de fem børn er psykisk syg, men resten har klaret sig utrolig godt. Hvis man sætter ind i god tid og giver dem mulighed for at gro, er det en indsats, der virker."

Allerede under uddannelsen var Najib Haddar klar over, at det ikke var meningen, at han skulle være pædagog i en børnehave eller vuggestue.

"Det vigtigste for mig var, at jeg havde papir på, at jeg havde en dansk uddannelse. Men jeg har arbejdet i både børnehave og vuggestue, fordi jeg synes, at det var vigtigt at kende alle kroge af faget."



Najib Haddar pointerer, at det ikke nytter noget at tænke snævert.

"Pædagoger kan være nøglen til så mange ting. Det, der er umuligt i dag, er højst sandsynligt muligt om ti år. Da jeg ville starte som selvstændig pædagog, røg min ansøgning i Folketinget, fordi man bare ikke gjorde sådan noget for ti år siden. I dag er der jo mange. Man skal simpelthen ikke lade sig diktere af tiden," siger han.



Hans drøm er, at der bliver mange Muhabet'er i hele Danmark. Ikke kun for folk med anden etnisk baggrund, men for alle.





Værestedslederen

Najib Haddar, 52 år, København.

Uddannet pædagog i 1989 fra Albertslund Børnehaveseminarium (i dag Højvangseminariet).

Født og opvokset i Marokko og uddannet gymnasielærer i historie og geografi. Har arbejdet som pædagog i institutioner, men er med tiden blevet brugt mere og mere som pædagog og familiekonsulent i truede familier med anden etnisk baggrund end dansk.

Arbejdet sideløbende som tolk i psykiatrien og på hospitaler.

I dag er han daglig leder af møde- og værestedet Muhabet for psykisk syge indvandrere og flygtninge på Frederiksberg. Muhabet er landets eneste af slagsen.

www.muhabet.dk





Pædagogik kan føre vidt

Højdepunktet i en pædagogkarriere er ikke altid at blive institutionsleder. Der er mange andre karrieremuligheder, hvis man har taget en pædagoguddannelse. I denne serie kan du møde otte pædagoger, som har brugt fagligheden og uddannelsen som springbræt til en karriere uden for institutionsverdenen. Men de har alle stadig et ben solidt placeret i professionen. De er for evigt pædagoger i hjertet.