Pædagogik kan føre vidt: Børn er livsglæde

Interview med 200 børn i alderen 6 til 13 år ligger klar ved computeren. Rådgiver, coach og familiebehandler Susanne Robak er i gang med at skrive endnu en bog.



"Jeg har spurgt alle børnene om det samme: 'Hvis din mor eller far skal gøre dig glad, hvad skal de så gøre?' Jeg troede, at de ville svare sommerland, McDonald's og sådan noget, men det gjorde de slet ikke. Børnene ved udmærket godt, hvad de har brug for," siger Susanne Robak.

"En dreng fortalte, at han bliver glad, når hans mor har fulgt ham til skole og giver ham et knus. Det er jo ikke de forkromede løsninger, børnene vil have, og det vil jeg gerne have, at forældrene opdager."



Susanne Robak var 39 år, da hun blev færdig som pædagog. Men inden fik hun fire børn selv.

"Jeg er vild med børn, og jeg er kreativ, derfor blev jeg pædagog," siger Susanne Robak.

For hende er børn indbegrebet af livsglæde, og efter nogle år som arbejdende pædagog udvidede hun sammen med sin mand børneflokken til også at omfatte plejebørn.

"Jeg tog en masse uddannelser undervejs i min fritid. Det er et fuldtidsarbejde at være plejemor, så det var nødvendigt, at jeg fik noget ind den anden vej."



I dag står der også på hendes CV, at hun er uddannet neuropædagog, har en diplomuddannelse i pædagogik, en treårig uddannelse i systemisk familieterapi/supervisor samt toårig efteruddannelse i analyse, behandling af og terapi efter omsorgssvigt.



Tidligere har Susanne Robak skrevet otte bøger, de to første sammen med kollegaen Illona Skriver.

"Da jeg skrev bøger om plejebørn, var det min ventil for de frustrationer, som jeg oplevede i de mange år, hvor jeg var plejemor. Det er det hårdeste, jeg har prøvet i hele mit liv," fortæller hun.



I virkeligheden var det en lærer på seminariet, der gav hende blod på tanden i forbindelse med at skrive.

"Den dag i dag sidder han på min skulder, når jeg skriver. Og jeg føler, at jeg lader op, når jeg skriver," fortæller hun.



Tilfældigheder. Susanne Robak har ikke lavet en karriereplan. Tilfældigheder har ført hende fra at være ansat pædagog til at være selvstændig coach, supervisor - og lærer.

"Jeg er stolt af at være pædagog, og jeg tænker ubevidst altid i pædagogik. Men hvis jeg havde været ung i dag, havde jeg måske taget en psykologuddannelse," siger hun.



Hun påpeger, at der er masser af efteruddannelsesmuligheder for pædagoger, og at faget kan være springbræt til at læse alverdens andre ting.

"Det gælder om, at man føler sig anerkendt der, hvor man er. Hvis ikke man føler det, skal man finde sig et andet job," siger hun kontant.

"Uden overskud er man som pædagog heller ikke i stand til at give børnene det, de har brug for. Man skal kunne passe på sig selv og erkende, når man har brug for hjælp, ellers bliver man slidt ned," understreger Susanne Robak.



Pædagogik kan føre vidt

Højdepunktet i en pædagogkarriere er ikke altid at blive institutionsleder. Der er mange andre karrieremuligheder, hvis man har taget en pædagoguddannelse. I denne serie kan du møde otte pædagoger, som har brugt fagligheden og uddannelsen som springbræt til en karriere uden for institutionsverdenen. Men de har alle stadig et ben solidt placeret i professionen. De er for evigt pædagoger i hjertet.