Pædagoger vil lære af evalueringer

Omsorg, tryghed, læring, fordybelse, nærvær, udvikling og trivsel er bløde værdier, som pædagogisk kvalitet er gjort af. Og det kan være svært at måle på de bløde værdier. Men det er muligt, bare man bruger den rigtige metode. Det viser undersøgelsen 'Kvalitetsmåling i et kvalitativt perspektiv' foretaget af KREVI - Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, et selvstændigt evalueringsinstitut under Velfærdsministeriet. Undersøgelsen er foretaget ved observation i to daginstitutioner i kommunerne Ringkøbing/Skjern og Gentofte og ved interview med pædagoger og forældre i de samme institutioner. Samt ved interview med lokale politikere og forvaltningsrepræsentanter begge steder.

Ifølge Tim Jeppesen, direktør for KREVI, viser undersøgelsen, at skal kvalitetsmålinger give mening, skal man bruge nogle andre metoder end dem, man er vant til at bruge.

"Vores undersøgelse viser, at det ikke er nok at indsamle faktaprægede oplysninger, men at man skal have fat i andre metoder for at måle de bløde værdier, som er det, kvaliteten handler om på en daginstitution," siger han.

Kommuner og stat har tidligere brugt kvantitative indikatorer, noget man kan tælle og sammenligne - så som kvadratmetre og antal pædagoger. Men skal man måle de bløde værdier - og dermed få et retvisende billede af den pædagogiske kvalitet - skal man bruge kvalitative som besøg på institutionerne og dialog med pædagogerne.



Konstruktiv dialog. Det er især pædagogerne i undersøgelsen, der ikke ønsker, at kontrol og målinger sker på den kvantitative måde. De ønsker at blive vurderet ved besøg i institutionerne af fagfolk, der er trænet i at se, om der er kvalitet eller ej. De ønsker også at få en feedback, de kan lære noget af, og derfor skal vurderingerne også indeholde en konstruktiv dialog.

Pædagogerne mener, at en vurdering ikke kun kan basere sig på den skriftlige dokumentation. For den skriftlige dokumentation som læreplaner og tilfredshedsundersøgelser giver ikke et fuldendt billede af, hvordan institutionerne fungerer i praksis. Fagfolk med pædagogisk baggrund vil bedre være i stand til at vurdere, om de bløde kvalitetselementer er til stede. Man skal simpelthen vide, hvilke områder, man skal fokusere på for komme med en relevant vurdering af, om man det pågældende sted har kvalitet i kerneydelsen.

Som en pædagog i undersøgelsen siger:

"Papir er jo meget taknemmeligt, du kan skrive hvad som helst. Jeg ville ikke give en vurdering af en institution, som jeg ikke selv havde besøgt."

Pædagogerne i undersøgelsen ser evalueringer og vurderinger som et udgangspunkt for at kunne ændre deres praksis, og derfor ser de gerne, at vurderingerne er oplæg til en konstruktiv dialog. Pædagogerne mener, at skal man hæve kvaliteten på en institution, er det først og fremmest de ansatte, der skal sørge for det. Derfor er det også de ansatte, der skal vide, hvor de kan blive bedre.

En pædagog udtrykker det på denne måde:

"For det første ville jeg da blive rigtig glad for ros. Men jeg ville da også synes, at det var spændende, hvis jeg kunne lære noget af, at der var nogen, som sagde: 'Har du tænkt over, at det kunne være anderledes?' Eller: 'Hvorfor gør I sådan?'"



Ikke afkrydsning. I forbindelse med undersøgelsen har KREVI fundet, at man i Gentofte Kommune i cirka et år har brugt en ny model for tilsyn. Den er bygget til at være 'dialogisk udviklingsorienteret tilsyn' og ikke kun kontrol. Institutionerne får besøg af pædagogisk konsulent Eilen Bengtsson i fem timer et år og to timer det næste. Det er Eilen Bengtsson, der har opfundet den nye model, og for hende er dialog et helt centralt element, når hun skal vurdere den pædagogiske kvalitet i institutionerne.

"Man kan ikke nøjes med et afkrydsningsskema, for der er ikke plads til refleksioner, de kommer i dialogen. De kvantitative indikatorer giver ikke det fulde billede. Selv om man krydser af, at man har haft kontakt med et barn syv gange, så fortæller det ikke noget om kontaktens kvalitet," siger hun.