Pædagoger vælger efterlønnen

Pædagogerne lader sig ikke lokke af hurtige kontanter. De vil beholde retten til at gå på efterløn. Det viser en ny undersøgelse blandt de pædagoger, der betaler deres efterlønsbidrag hver måned.

Kun 12 procent af de adspurgte er helt eller næsten sikre på, at de vil hæve deres indbetalte penge og dermed melde sig ud af efterlønsordningen.

Det bliver altså ikke pædagogerne, der kommer til at forbrugsfeste Danmark ud af krisen.

61 procent af deltagerne i undersøgelsen er helt sikre eller næsten sikre på, at de vil blive i efterlønsordningen. Det glæder formanden for BUPL’s a-kasse, Lis Pedersen, som opfordrer tvivlerne til at blive i ordningen.

»Efterlønsordningen er ikke helt fjernet, så man har stadig mulighed for tre års efterløn. Og hvis man ikke går på efterløn, får man op til 147.516 kroner (2012-tal) i skattefri præmie, når man stopper med at arbejde ved folkepensionsalderen. Det skal ses i forhold til, at man højst kan få udbetalt 60.000 kroner, hvis man forlader efterlønsordningen i år,« siger hun til den fjerdedel, der endnu ikke har taget deres beslutning.



Tænk fremad. Mange under 40 år har måske fået et billede af, at det ikke kan betale sig for dem at blive ved med at betale efterlønsbidrag. Det kan også være svært at se 20-30 år frem og vurdere, om man vil på efterløn. Til dem siger Lis Pedersen:

»Man skal under alle omstændigheder overveje grundigt, om det ikke kan betale sig at blive. Det er en god idé at tale med sine ældre kolleger, som jo mærker på kroppen, hvordan det er at være ældre i pædagogjobbet,« siger hun.

Lis Pedersen tilføjer, at der ikke findes et reelt alternativ til efterlønnen. Seniorførtidspension er kun til dem, der slet ikke kan arbejde (læs mere om seniorførtidspension side 19). Hun får opbakning af den uafhængige finansrådgiver Kim Valentin fra Finanshuset Fredensborg.

»Der er ikke noget, der kan måle sig med en efterlønsordning, hvis man gør brug af den,« siger han og råder alle unge, der endnu ikke ved, hvor stor deres pensionsopsparing bliver, til at blive i efterlønsordningen.

»Netop fordi det er svært at se frem i tiden, skal man tilmelde sig eller blive. Efterlønnen er en forholdsvis billig ordning rent forsikringsmæssigt. Det vil være det sikreste og det billigste valg for de fleste. De penge, som du har indbetalt, er jo ikke tabt, hvis du senere finder ud af, at du ikke kan bruge ordningen. Men hvis du ikke tilmelder dig fra starten eller melder dig ud nu, har du for evigt tabt muligheden for at kunne få efterløn,« siger han.



Det skal betale sig. Ifølge Kim Valentins beregninger er det for nogle mennesker mere fornuftigt at melde sig ud af ordningen efter en årrække og flytte pengene til en anden pensionsordning. Det kommer eksempelvis til at gælde dem, der ved pensionsalderen har en pensionsopsparing på mere end 2,5 millioner kroner.

Han fremhæver, at ens alder også spiller en rolle.

»Jo længere tid, der er, til du går på efterløn, jo bedre kan det generelt svare sig at tage pengene ud. Jo kortere tid, der er, jo dårligere kan det betale sig,« siger Kim Valentin, der råder til at blive i ordningen, med mindre man er sikker på, at det ikke kan betale sig.