Pædagoger underretter meget mindre end andre

Lærere, sundhedsplejersker og private underetter alle mere end pædagoger om omsorgssvigt og problemer i hjemmet. I 2010 var der 176 sager om anbringelser på baggrund af underretninger fra pædagoger. Det svarer til seks procent af alle sager, viser tal fra Ankestyrelsen.

I Ankestyrelsen er man forbløffet over, at pædagoger underetter så lidt.

»Pædagoger har det allerstørste kendskab til børnene og følger dem længe i livet. Set i den kontekst virker det, som om de underretter for lidt. Hvis der ikke bliver underrettet tids nok, har problemerne det med at accelerere. Taberen i det spil bliver barnet,« mener Henrik Horster, ankechef i Ankestyrelsen.



Tvivl betyder tøven. Børns Vilkår taler jævnligt med pædagoger, som er i tvivl om, hvorvidt barnets signaler er så alvorlige, at der er behov for at underrette. Organisationen oplever, at pædagoger har barrierer, som får dem til at tøve med at skrive underretninger.

»Som pædagog er man meget tæt på familierne, og man sidder og laver juleklip med forældrene. Man kan være bange for at blande sig, og det kan blive meget personligt, hvis pædagogerne ikke er skarpe fagligt,« siger Bente Boserup, der er rådgivningschef i Børns Vilkår.

Hun kalder det afgørende, at pædagogerne bakkes op af ledelsen, hvis de er bekymrede for et barn. Samtidig skal der være klare retningslinjer for, hvordan man underretter.

»Hvis den enkelte pædagog skal opfinde den dybe tallerken hver gang, bliver der ikke sendt mange underretninger af sted,« fastslår hun.

BUPL’s formand, Henning Pedersen, mener, at det er umuligt at fastslå, om pæda­goger underretter for lidt. Men er det tilfældet, kan forklaringen være, at pædagogerne har dårlige erfaringer med at underrette.

»Hvis pædagogerne ikke underretter, og der opstår en sag senere, er der et stort problem. Pædagoger skal altid underrette, når de er bekymrede. Men vi har set en del eksempler på, at pædagoger ikke får tilbagemeldinger og reaktioner fra forvaltningen, når de underretter. Har man prøvet det én gang, tænker man måske, at det ikke nytter noget. De barrierer skal man komme til livs. Det skal være lettere at komme af med sin bekymring,« siger han.



Styrk samarbejdet. Henning Pedersen efterlyser bedre faglig sparring mellem pædagoger og socialrådgivere. Flere steder ville det være oplagt, at en socialrådgiver blev tilknyttet daginstitutionerne. Det er der gode erfaringer med i nogle kommuner.

Socialrådgiverforeningen erkender også, at der er behov for et bedre samarbejde mellem pædagoger og socialrådgivere.

»Samarbejdet mellem daginstitutioner og socialrådgivere har været forsømt. Det er meget beklageligt, for hvis man samarbejder, får man løst mange problemer tidligere og får afdramatiseret det, som kan være vanskeligt,« siger Henrik Egelund, socialpolitisk koordinator i Dansk Socialrådgiverforening.

Han anbefaler, at alle kommuner får en strategi for underretninger, som både gælder socialforvaltningen og børn og unge-området. Når samarbejdet fungerer, er det lettere for den enkelte pædagog og socialrådgiver at hjælpe de børn, som svigtes.