Pædagoger skal kende Børnekonventionen

FN's Børnekonvention er det internationale dokument, som er underskrevet af flest nationer, heriblandt Danmark. Men alligevel er Børnekonventionen endnu ikke implementeret i dansk lovgivning, og der er generelt et manglende kendskab til konventionen.

Det skal der gøres noget ved, mener Børnerådets formand, Klaus Wilmann, som understreger, at det især er vigtigt, at lærere og pædagoger får en bedre viden om Børnekonventionen med sig under uddannelsen. I daginstitutionerne kan man med fordel arbejde med at introducere Børnekonventionens bestemmelser i den praktiske pædagogik, siger Klaus Wilmann:

"Pædagoger skal tænke over i dagligdagen, om de giver børnene nok indflydelse. For eksempel om de respekterer det enkelte barns behov for at udtrykke sig og være tilstede."

Klaus Wilmann understreger, at Børnekonventionen forpligter medlemslandene til at informere om konventionen.

"Først og fremmest har vi en samfundsmæssig forpligtigelse til at udbrede kendskabet til Børnekonventionen også over for børn. Og lærere og pædagoger har jo meget kontakt til børn, så det er naturligt, at de deltager i den opgave," siger han.

Børnerådet er et statsligt råd, der arbejder for at sikre børns rettigheder, og i Børnerådets arbejde er det netop FN's Børnekonvention, der er udgangspunktet for rådets anbefalinger til regeringen. Først hvis Børnekonventionen bliver indskrevet i dansk lovgivning, får det for alvor betydning for rettighederne for børn og unge, mener man i Børnerådet.



En vision. Anbefalingerne fra Børnerådet kommer i forbindelse med offentliggørelsen af tre nye rapporter om børns rettigheder. En fra Børnerådet, en fra en gruppe børn udvalgt af Børnerådet samt en fælles rapport fra bl.a. Institut for Menneskerettigheder, Red Barnet, Amnesty og UNICEF Danmark.

Rapporterne ledsager en officiel rapport fra regeringen, som afleveres hvert femte år til FN's Komité for Barnets Rettigheder.

På tværs af de mange forskellige anbefalinger og fokusområder er alle parter enige om en ting - at Børnekonventionen bør inkorporeres i dansk lovgivning, ligesom man for eksempel har gjort det i Norge. Den danske lovgivning er nemlig i konflikt med Børnekonventionen på flere områder.

"Konventionen er forpligtende for Danmark, og det er en fælles global forståelse for børns rettigheder, vi har i det dokument," siger Christoffer Badse fra Institut for Menneskerettigheder, som kalder Børnekonventionen for "et praktisk implementeringsværktøj for demokratiske principper."

Christoffer Badse henviser til, at man med henvisning til dansk lovgivning kan undlade at høre børn i sager om for eksempel forældremyndighed og samvær stik imod, hvad Børnekonventionen kræver. Ligeledes giver den danske lovgivning mulighed for at isolationsfængsle 15-17-årige i op til otte uger. Det er i konflikt med Børnekonventionens artikel 3 om børns ret til beskyttelse.

Klaus Wilmann mener, at en indførelse af Børnekonventionen i dansk lovgivning vil fremtvinge en samlet vision på børneområdet.

"Det ville jo tvinge os til at formulere en overordnet børn og unge- politik, som kunne være med til at skabe en stor vision for børnene i det 21. århundrede. Det er det, der er brug for," siger han.

Han mener, at Børnekonventionen er et vigtigt grundlag for det pædagogiske arbejde, fordi den udstikker nogle etiske rammer for arbejdet med børn og unge. Men det er ikke nok, at de pædagogstuderende blot kender til Børnekonventionen, mener Klaus Wilmann.



"De skal også kunne praktisere den, og derfor bør der være et forløb i praktikken, hvor man øver sig i at fungere som en demokratisk rollemodel, der forstår at tænke andres rettigheder ind i arbejdet," siger han.



Børn prioriteres ikke. Ifølge Klaus Wilmann skyldes en del af politikernes uvillighed, at børneområdet ikke har førsteprioritet. Han peger på, at blandt andet gymnasiereformen er blevet diskuteret med langt større ildhu end reglerne for daginstitutioner.

"Det med at de første to år af vores liv er de vigtigste for vores personlige udvikling, det er bare noget, man siger," siger Klaus Wilmann.

I 2001 nedlagde den nye regering det tværministerielle børneudvalg. Siden er det gået sløjt med at koordinere den lovgivningsmæssige indsats på børneområdet, mener Børnerådet.