Pædagoger skal forbedre folkeskolen

Pædagogerne kan noget, som skolelærerne ikke kan, især når det drejer sig om at have et bredere syn på børnene. Pædagogernes viden om børnenes sociale hverdagsliv er et plus for de børn, der er så heldige at have pædagoger med i indskolingen. Og god pædagogik i børnehave og vuggestue lægger et solidt fundament for en god skolestart.

Alt det, og meget mere, vil BUPL's formand, Henning Pedersen, fortælle statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og vicestatsminister Lene Espersen (K), når han den 29. januar møder op på statsministerens officielle domicil, Marienborg, for at drøfte den danske folkeskole. Regeringstoppen har nemlig inviteret samtlige interessenter i folkeskolen, og herunder altså også pædagogernes fagforbund, til rundbordsamtaler for at drøfte netop folkeskolen.

Den siddende VK-regering har, siden den kom til magten i 2001, haft et godt blik for folkeskolen: Et opgør med rundkredspædagogikken, en styrkelse af fagligheden og masser af test, der skal sikre, at eleverne faktisk lærer noget. Men alligevel kunne statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin første nytårstale konstatere, at det stadig ikke står godt nok til i folkeskolen.

Som statsministeren sagde den 1. januar:

"Vi har gjort fremskridt. Børn læser nu lige så godt i 3. klasse, som de før gjorde i 4. Vi har en god folkeskole. Men når den nu er en af verdens dyreste, skal vi også turde stille større krav. Jeg har derfor inviteret alle skolens interessenter - lærere, elever, forældre, uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer og faglige organisationer - til en særlig Marienborg­uge om fire uger for at indlede et 360 graders eftersyn af den danske folkeskole."

Nu har regeringen arbejdet målrettet for at få slået fast, at det man lover, det holder man også. I dette tilfælde bliver det nu ikke svært for statsministeren, for allerede før jul var der sendt invitationer af sted til rundbordssamtalerne, der finder sted 27.-29. januar.

Henning Pedersen er ikke i tvivl om, at pædagogerne kan bidrage - og allerede bidrager - til at gøre folkeskolen til et bedre sted at være. Han vil godt afsløre, hvad han har tænkt sig at sige til Lars Løkke Rasmussen, om hvad pædagogerne gør for folkeskolen.

"Pædagogerne spiller en rolle i forhold til selve undervisningen ved at være til stede i folkeskolen i SFO'erne. Og faktisk er en del af pædagogerne allerede i dag en del af undervisningen," siger Henning Pedersen.



Et bredere syn. BUPL-formanden frem­hæver især én ting ved pædagogerne:

"De har et bredere syn på, hvordan børn lærer og udvikler sig. Og det er det, pædagoger kan bidrage med. Pædagogerne har også nogle kompetencer i forhold til at kunne tilrettelægge et miljø for børn, hvilket skaber det bedst mulige grundlag for læring," fremhæver Henning Pedersen.

Pædagogernes evne til at understøtte børns udvikling og skabe en direkte kontakt mellem børn og voksne vil også kunne bruges til børn med særlige behov, fremhæver Henning Pedersen. Med pædagogers hjælp vil man bedre kunne holde og støtte dem i klassen i stedet for at sende dem til dyr specialundervisning, der i øvrigt ikke er specielt befordrende for børnenes sociale relationer til klassekammeraterne.

Som Politiken skrev i begyndelsen af januar, så modtager 30.000 elever specialundervisning. Fra 2008 til 2009 steg antallet af elever i specialundervisningen med 20 procent. Og specialundervisningen udgør nu 20 procent af skoleudgifterne.

Pædagogerne hjælper folkeskolen, længe inden den formelle undervisning begynder, understreger Henning Pedersen.

"Den aktivitet, der foregår i vuggestuen og børnehaven, er forudsætningen for, at man senere hen også lærer at regne, skrive og læse. Grundlaget for de ting, man lærer i skolen, bliver skabt ved de aktiviteter, der er i vuggestue og børnehave: leg, bevægelse, motorikken, sproget, kommunikationen og samværet med andre børn. Alt det, der skaber tryghed, selvsikkerhed, selvværd hos det enkelte barn, er simpelthen grundlaget for, at man senere kan lære de formelle ting," siger Henning Pedersen.

Henning Pedersen har også et andet tema, som han gerne vil henlede statsministerens opmærksomhed på.

"Jeg kunne godt forestille mig, at man skabte nogle bedre muligheder for ligeværdighed mellem lærere og pædagoger, også ved hjælp af lovgivningen, så det blev muligt at få en ligeværdighed, som ikke helt findes i dag," siger han.



Nej til sidste udkald-pædagogik. Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Stig

Broström, har i mange år forsket i indskoling og overgangen fra daginstitution til skole. Han vil godt give et bud på, hvordan pædagogerne kan hjælpe folkeskolen.

"Først og fremmest med god, gedigen vuggestue-børnehave-pædagogik fra et til seks år, hvor man laver god pædagogik efter alle kunstens regler. Det er et rigtigt godt grundlag for en god skolestart," siger Stig Broström.

Han påpeger, at i nogle børnehaver tror man, at hjælp til en god skolestart sker i det sidste år før skolen med blandt andet skolegrupper. Men den tendens vil han gerne nedtone.

"Jeg synes, det er forkert, at man ikke ser, at det er et samlet forløb. I nogle børnehaver bliver det en sidste udkald-pædagogik. Det, at børn udvikler sociale kompetencer gennem leg og samvær, det er ikke noget, der skal ske i femårsalderen. Det skal ske i vuggestuen, når de begynder som etårige," mener Stig Broström.

Det er et langt sejt træk, understreger han - og det kræver ressourcer. Pædagogen skal jo kunne se tingene med børnenes øjne og fange børnenes interesser. Pædagogen skal få individuelle interesser til at blive til fælles interesser og skabe samvær mellem 5-10 børn. Og pædagogen skal skabe hverdagsaktiviteter, som børn synes er interessante, nævner Stig ­Broström.

"Det er altså ikke bare lige noget, man gør ved at gå ind klokken 10 og sige 'hey, kom lige herover, så laver vi noget sammen'," siger han.



Fokus på overgang til skole. Samtidig efterspørger han også mere fokus på overgangen fra børnehave til skole.

"Det er på den politiske dagsorden, men man giver ikke rigtig skolen, børnehaven og SFO'en mulighed for og tid til at gøre de her ting sammen," siger han.

Han påpeger, at regeringen har udarbejdet materiale om inspiration til en god skolestart.

"Og der er mange kommuner, der arbejder godt med det, men der er altså også mange steder, hvor det står helt stille," siger han.

Det drejer sig om at få et øget samarbejde mellem skolens lærere, SFO-pædagogerne og børnehavepædagogerne, om at besøge hinanden, udvikle fælles strategier, fælles projekter og om at kende hinandens pædagogik bedre, anfører Stig Broström.

Et øget samarbejde ville også kunne give en mere sammenhængende pædagogik. Stig Broström nævner sprogpædagogik som et eksempel. Her vil børnehaven kunne udvikle sprogligt baserede aktiviteter med typisk børnehavepræg, for eksempel med leg, tegning eller sang. Det arbejde skal så vokse og udvikle sig helt op i 1.-2. klasse, så der bliver en rød tråd i det, anbefaler Stig Broström. Han tilføjer, at sprogarbejdet ofte stopper i børnehaven for at blive afløst af noget helt andet i skolen.

"Man må arbejde på at få lavet en progression i det faglige indhold fra vuggestuen til børnehaven til skolen. Så kan børnehaven gøre rigtig meget, som gavner her og nu-livet, men som også gavner fremtiden og skolelivet," siger han.

"Men vi har ikke brug for, at skolens fagtænkning rykker ned i børnehaven. Vi har brug for mere helhedsprægede aktiviteter, ikke fag," siger Stig Broström.



360 graders viden om barnet. Pernille Hviid, lektor i psykologi ved Københavns Universitet, har forsket i skoler, fritidsordninger - og især i børns liv i de sammenhænge. Hun fremhæver pædagogernes børnesyn som en stor gevinst for folkeskolen.

"Det ligger meget i pædagogens opgaver, men også i pædagogens blik på børn, at de er meget optaget af børnene i deres helhed. Hvis Lars Løkke Rasmussen vil have skolen 360 grader, så tænker jeg, at pædagoger tit har viden om børn 360 grader," siger Pernille Hviid.

"Pædagoger ved noget om, hvordan barnet klarer sig fagligt, men de ved også, hvordan det har det med vennerne, hvordan det går derhjemme," nævner hun.

"Og det er måske ikke det, som folkeskolen synes, er det mest oplagte lige nu. Jeg hørte godt Lars Løkke Rasmussens nytårstale med, at alle børn skal kunne læse, og læse, læse, læse. Og det er også rigtigt og vigtigt. Men det er også vigtigt at vide, at når børn ikke læser, så er det ikke bare, fordi de ikke er blevet trænet nok. Det kan også være et hverdagsliv, der ikke hænger ordentligt sammen. Der kan være problemer, men det kan også være et barn, der ikke får sovet nok, bekymrer sig om for meget, har det svært med sine egne præstationer - alle mulige andre ting end bare læsefærdigheden," siger Pernille Hviid.

"Pædagoger ved noget om det sociale hverdagsliv for børn. Og det tænker jeg er et vigtigt bidrag til skolens mere fagligt specifikke indsatser mod bestemte typer af færdigheder."

Hun kunne også godt forestille sig, at pædagogerne ville kunne gøre nytte i de større klasser - hvis de kan følge med de unges udvikling.

"For det kræver, at du skal kunne noget socialt og relationelt. Og så længe du ved noget om deres hverdagsliv og tør tale åbent og ærligt om det sammen med dem på en konstruktiv og hjælpsom måde, så længe vil det være en fordel, at der er nogle kompetente sociale arbejdere i skolen," siger Pernille Hviid.



I berøring med livet. Hun har selv været ude i klubber og set, hvordan pædagogerne selv i belastede områder formår at have gode relationer til de unge.

"De pædagoger tager jeg hatten af for. Jeg er meget imponeret over, at de faktisk tør gå i berøring med det liv, som de unge mennesker lever. De ved, hvem der er kærester med hvem, hvem der tager ecstasy i weekenden, og hvem der ryger hash i frikvarterne. De har kontakt med livet på en ikke-fordømmende måde, men på en social og ordentlig måde," siger Pernille Hviid.

"Det kunne være et rigtig godt bidrag til en skoles sociale og kulturelle udvikling, at der er sådan nogle ungdomskulturmedarbejdere," vurderer hun.

Hun mener også godt, at pædagoger kan stå for undervisningen, hvis de har de faglige forudsætninger for at kunne tilrettelægge et godt undervisningsforløb omkring et bestemt tema, for eksempel venskaber, hvor det sociale liv bliver gjort til genstand for et fag.

"En pædagog kan sagtens træde ind i det, hun skal bare have kompetencerne og forudsætningerne for det. Men jeg synes, det vil være en dum idé at tænke, at hun kun dur, når hun kan det samme som læreren, for så kan vi lige så godt holde hende ude af skolen. Hvis de skal kunne det samme, så ansæt nogle flere lærere. Vi forestiller os lige præcis, at der er nogle fordele ved at have nogle forskellige faggrupper derinde, og det er de forskelligheder, der kan blive børnenes ressourcer," siger Pernille Hviid.

Pernille Hviids helhedsbetragtninger bliver også understøttet af folkeskolens formålsparagraf. Skolen skal fremme den enkelte elevs alsidige udvikling, fremgår det specifikt af paragraf 1.



Udvikling uden pædagoger. For en måned siden udgav Danmarks Evalueringsinstitut en rapport med titlen 'Alsidig udvikling - undersøgelse af seks skolers arbejde med at fremme elevernes alsidige udvikling'.

Men her har pædagoernes arbejde i folkeskolen ikke gjort det store indtryk. Af en rapport på 83 sider er pædagogerne i indskolingen kun omtalt på en enkelt side.

Marianne Hornskov, evalueringskonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut, understreger, at man i undersøgelsen ikke har fokuseret særligt på pædagogernes arbejde i skolen.

"Men hvordan gør man egentlig, når man arbejder med alsidig udvikling i matematik i 4. klasse? Det er det, der har været vores fokus," siger hun.

"Der har været fokus på lærernes forståelse, og hvordan de omsætter begrebet i praksis."

Og der er heller ingen pædagoger, der er blevet interviewet til undersøgelsen.

"Men der er nogle lærere, som selv har fremhævet, at i samarbejdet med pædagogerne kan de se, at pædagogerne har nogle særlige kompetencer, som de kan trække på. Man kunne skrive en rapport om, hvordan lærere og pædagoger samarbejder om alsidig udvikling i indskolingen, men det er ikke den rapport, vi har skrevet," siger Marianne Hornskov.

"Det, som vi hører på nogle skoler, er, at pædagogerne har øje for nogle andre ting, og at de kan kvalificere arbejdet med den alsidige udvikling og bidrage med et andet fokus på sådan noget, som når eleverne skal danne sociale relationer eller håndtere konflikter," nævner Marianne Hornskov.