Pædagoger ramt af uforklarlig stress

Kan du selv bestemme, hvordan du gør dit arbejde? Har du indflydelse på beslutninger, som er vigtige for dit arbejde?

Er arbejdet udfordrende?

Kan du få hjælp og støtte af din leder, når du har behov?

Er det sociale klima på din arbejdsplads ikke alene godt nok, men meget godt?

Er det også fornyende og kreativt?

Hvad med personaleplejen, er den i orden?

Føler du dig tryg i jobbet, ved du, hvad der venter dig omkring det nærmeste hjørne?

Er du engageret i dit arbejde, yder du dit bedste?

Ja, svarer pædagogerne i en ny undersøgelse af deres og andre FTF-gruppers psykiske arbejdsmiljø. Til de fleste af spørgsmålene er svaret endda et ja med pil opad. Pædagogernes tilfredshed med deres arbejde ligger således over gennemsnittet for FTF's i alt seks branchegrupper.

Alligevel er der noget galt. Pædagogerne føler sig stressede. Hver tredje - 34 procent - af de adspurgte pædagoger kan genkende sig selv i den definition på stress, som benyttes i undersøgelsen: Man føler sig anspændt, rastløs, nervøs, urolig eller kan ikke sove om natten, fordi man ligger og tumler med problemer fra sin arbejdsplads. Det giver sig blandt udslag i, at hver fjerde pædagog jævnligt tænker på at sige jobbet op.

Kun lærerne overgår med en stressrate på 36 procent pædagogerne. Mindst stressede er politifolk og ansatte i militæret (21 procent), mens gennemsnittet for alle FTF'ere er 30 procent.



Stress på trods. Undersøgelsen påviser, at lang arbejdstid, defineret som arbejdstid ud over 40 timer om ugen, øger følelsen af stress.

En tilsvarende sammenhæng er der mellem stress og mængden af opgaver, man skal overkomme. I undersøgelsen omtales det som kvantitative krav i arbejdet. Hvis man har for meget at lave, så arbejdet hober sig op, og man er nødt til at arbejde over og i øvrigt må holde et meget højt arbejdstempo, for at kunne klare opgaverne, så slår det om i øget stress.

Lang arbejdstid og en for stor arbejdsbyrde er de vigtigste stress-kilder, men det må i pædagogernes tilfælde være andre faktorer, som udløser stress. Kendsgerningen er nemlig, at pædagogerne er dem af de adspurgte, der er mest utilbøjelige til at mene, at de i deres arbejde stilles over for meget store kvantitative krav.

Til gengæld viser undersøgelsen, at pædagoger i mindre grad end andre FTF'ere føler, at de mestrer deres arbejde. Det, der er blevet spurgt om, er tilfredsheden med kvaliteten af ens arbejde, mængden af arbejde, man får fra hånden, evnen til at løse arbejdsmæssige problemer samt evnen til at bevare et godt forhold til kollegerne. FTF'ere fra brancherne "service og tjenesteydelser" og "finans og forsikring" har på disse punkter de højeste tanker om sig selv, mens pædagoger - igen sammen med lærerne - skraber bunden.



Kulturfænomen. Hvordan det kan være, at netop lærere, hvis arbejdsuge almindeligvis ikke regnes for speciel lang, og pædagoger er hårdest ramt af stress, tør hovedmanden bag undersøgelsen, arbejdspsykolog Jørgen Møller Christiansen fra CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) ikke svare entydigt på. Han lægger dog heller ikke skjul på en vis forundring.

»For lærernes vedkommende er der i forhold til en tilsvarende undersøgelse fra 1993 simpelthen sket det, at de på alle punkter er blevet mindre tilfredse med deres arbejde. For pædagogerne gælder, at de er nogle af de mest tilfredse og tillige også de mest engagerede. Netop det store engagement kan være et tveægget sværd, fordi det kan føre til, at man føler sig utilstrækkelig. Men det er da noget af et paradoks, at pædagogerne topper på stressbarometret, mens de på centrale områder udtrykker betydelig tilfredshed med deres arbejde,« siger Jørgen Møller Christiansen, som gør opmærksom på, at undersøgelsen afdækker folks egen opfattelse af, hvor stressede de er. Der er altså ikke tale om en stress-diagnose i lægelig forstand.

»Måske ligger der også det i det, at stress er gået hen og blevet et kulturfænomen. Lidt stresset skal man vel altid være, for ellers kan det komme til at hedde sig, at man ikke er sin løn værd.«



Lille årsag, stor virkning. Ane Elisabeth Smith fra BUPL's miljøgruppe kan heller ikke komme op med en præcis forklaring på pædagogernes modsatrettede meldinger.

»Der står anerkendte institutioner bag undersøgelsen, så jeg har ikke umiddelbart grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved dens lødighed. Men faktum er, at pædagogerne føler sig stressede af grunde, som det ikke er til at finde forklaringer på i undersøgelsen. Og det kan jo skyldes, at der er nogle forhold, som den ikke fanger. Jeg kunne gætte på, at det forhold, at daginstitutioner er små arbejdspladser med et tæt miljø og stor indbyrdes afhængighed spiller en rolle. Fordi relationerne er så tætte, kan selve mindre kriser opleves som meget voldsomme,« mener Ane Elisabeth Smith, som også peger på, at støjproblemer i daginstitutionerne kan være en kilde til stress.



Om undersøgelsen

Undersøgelsen "FTF'ernes arbejde er udfordrende, men det slider på sjælen" er lavet af CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) i samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet.

Af i alt 1404 besvarelser stammer de 229 fra BUPL-medlemmer, både ledere og menige pædagoger.

Til undersøgelsen er anvendt et fællesnordisk spørgeskema om psykiske, sociale og organisatoriske faktorer i arbejdet, suppleret med spørgsmål til belysning af traumatiske oplevelser i arbejdet (vold, røveri, mobning, sexchikane) samt spørgsmål om stress, velbefindende og helbredsforhold.

Undersøgelsen kan i sin helhed downloades fra http://www.ftf.dk.