Pædagoger mangler viden

Presset på pædagoger i børnehaver og skolefritidsordninger er steget betragteligt de seneste år. Inden for de seneste tre-fem år har næsten halvdelen af landets pædagoger oplevet, at en større andel af børnene har fået diagnosen ADHD. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som BUPL har foretaget blandt 858 af sine medlemmer.

"Daginstitutionerne spiller en stor rolle, når det handler om at hjælpe disse børn. Men der er brug for en sammenhængende indsats, så hele familien bliver inddraget. Og den indsats skal pædagogerne kvalificeres til," siger BUPL-formand Henning Pedersen.

Undersøgelsen blandt pædagogerne viser, at de i høj grad savner viden om, hvordan de kan hjælpe børn med ADHD.

Mere end halvdelen (54 procent) af pædagogerne siger, at de ikke har nok viden til at kunne tilrettelægge et kvalificeret pædagogisk forløb for børn med ADHD eller lignende diagnoser. Det er et meget alvorligt problem, som der bør gøres noget ved, påpeger Henning Pedersen.

"For at kunne hjælpe disse børn og deres familier kræver det særlige metoder og en særlig indsats. Daginstitutionerne kan ikke klare denne opgave, uden at de får tilført mere viden og flere ressourcer. Der er brug for konsulenter og coaching til pædagogerne," understreger BUPL-formanden.

I dag er pædagogerne nødt til at prøve sig frem, fordi de ikke har nok viden om, hvordan de hjælper børnene og deres forældre. Det vidner svar som dette om:

'Enkelte på mit arbejde har været på kursus om ADHD, så vi har lidt viden. Men uden andre fagfolk famler vi indimellem i blinde. Forældresamarbejdet er også ofte svært med disse børn, Og det tager lang tid at opbygge et positivt samarbejde. Indsatsen er generelt mangelfuld. Det tager for lang tid at få hjælp. Især hvis der endnu ikke er en diagnose', skriver en af de pædagoger, der har deltaget i undersøgelsen.

En anden pædagog bekræfter tendensen med denne kommentar:

'Vi prøver os frem med forskellige tiltag og håber, at noget af det virker. Det er meget ønskværdigt med kvalificeret efteruddannelse'.



Mangler ekstra hænder. Pædagogerne føler sig presset. De skal tage sig af flere og flere børn, som kræver en særlig indsats, uden at der følger tilstrækkelig ressourcer med. 43 procent af pædagogerne oplyser, at de ikke får ekstra timer eller støttepædagog, når børn har fået en diagnose.

Andre oplyser, at ressourcerne er utilstrækkelige. En af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen udtrykker det på denne måde:

'Vi mangler ekstra hænder. At være for få voksne på stuen går også ud over de velfungerende børn, som bliver ladt i stikken. Det er prisen for at have børn med ADHD på en stue med 22 børn. Der er knyttet ekstra støtte til børn med ADHD, men disse timer dækker sjældent det antal timer, som en barn med ADHD er i institution.'

At det kniber med ressourcerne vidner en anden pædagogs udsagn om:

'Det er utrolig svært at få tilstrækkelig psykologhjælp til at afdække børnenes eventuelle handicap, og dermed bliver det også svært at få de nødvendige ressourcer'.

BUPL-formand Henning Pedersen peger videre på, at der generelt er et højt støjniveau og mange børn på alt for lidt plads i de danske daginstitutioner.

"Det er ikke godt for børn, der har brug for ro og struktur. Og så er det bekymrende, at der er så stor fokus på medicin, når forskningen nu viser, at børn ikke har gavn af medicin på lang sigt," siger han.