Pædagoger har ondt i arbejdsmiljøet

Luften er tung som en vinterdyne og lugter af sved. Ungerne hviner, skriger og råber, og en pædagog sluger en panodil, fordi hun har ondt i lænden. Dårligt arbejdsmiljø er hverdagen for mange pædagoger. Sidste år undersøgte Arbejdstilsynet rundt regnet 1000 dag­institutioner, klubber og skolefritidsordninger og gav i alt 758 påbud om at forbedre arbejdsmiljøet. Påbuddene faldt på stribe: Påbud for dårligt indeklima, påbud for skæve løft, påbud for støj og påbud for at mangle den plan, der skal sikre et godt arbejdsmiljø. Nogle institutioner fik besked på at forbedre flere ting straks, mens andre kunne nøjes med vejledning.

"Det er katastrofalt, at det er nødvendigt at give så mange påbud. En del af pædagogernes sygefravær skyldes det dårlige arbejdsmiljø," siger Lis Pedersen, medlem af BUPL's daglige politiske ledelse, forretningsudvalget, og politisk ansvarlig for arbejdsmiljø­området.



Børnene leger råbeleg. I årevis har pædagogerne tysset på råbeglade børn, så de næsten selv er blevet hæse, men lige lidt har det hjulpet. Støjen stiger. 11 procent af institutionerne fik sidste år påbud på grund af støj mod 7 procent året før. Selvom vuggestuebørn er gode til at skrige, så er larmen ifølge Arbejdstilsynet en anelse værre i skolefritidsordninger, fritidsklubber og børnehaver.

Tilsynschef Kjeld Mann Nielsen peger på, at mange skolefritidsordninger bruger skolelokaler, som ikke er egnet til højlydt leg.

"Efterklangen er længe om at dø ud, og det giver problemer med støj," fortæller han og har ikke et bud på, hvorfor lydniveauet stiger.

Det gør ikke larmen mindre, at nogle fritidsklubber og SFO'er skruer op for musikken. Pigerne danser showdans, og drengene øver sig på at blive den næste Mohamed i X Factor.

Lis Pedersen mener, at mange støjproblemer skyldes, at pædagogerne har for travlt.

"Når hverdagen er hektisk, kan det være svært at se, hvordan man kan gøre ting anderledes. Mange pædagoger er dog blevet gode til at løse støjproblemer i det små: sætte gummidupper under stolene og lade voksduge dæmpe lyden," understreger hun.



Ryggen værker. Det fysiske arbejdsmiljø knager på daginstitutioner og klubber - og knager gør også ryggen, lænden og nakken på mange pædagoger. I 2008 fik hver sjette institution en irettesættelse fra Arbejdstilsynet, fordi der var for mange skæve løft og arbejdet var slidsomt. Sidste år var tallet steget til hver femte.

Problemet er størst ved de mindste børn. Pædagoger løfter vuggestue- og børnehavebørn dagligt. Så skal de skiftes og løftes. Så skal de trøstes og løftes, og så skal en dreng bæres væk fra en slåskamp i puderummet. De større børn flytter sig selv, og pædagogerne får derfor ikke hold i ryggen.

Ifølge Kjeld Mann Nielsen er en del af problemet, at rummene er indrettet forkert.

"Hvis pædagogerne skal klæde 30 børn på i flyverdragter i små bitte rum, kan det være vanskeligt at finde en ordentlig arbejdsstilling. Det er naturligt, at pædagogerne sidder i børnehøjde, men det kan gå ud over kroppen, hvis man sidder på lave taburetter meget længe," forklarer han.

Når vuggestuebørnene skal sove middagslur, kan den uheldige pædagog også få hold i ryggen! Krybberne kan være stuvet sammen i et lille rum og skal lirkes hen over et højt dørtrin. Godt nok oplever Lis Petersen fra BUPL, at de fleste pædagoger kender løfte­teknikkerne.

"Men nogle gange går det bare for hurtigt, så man løfter forkert. Man kan glemme at passe på sig selv, når tyve børn skal ud og lege," siger Lis Pedersen.



Indeklimaet giver hovedpine. Og så er der indeklimaet: Luften er indelukket, og der lugter af snotnæse, sure børnesokker og håndsprit. Arbejdstilsynet gav sidste år hver femte institution et påbud for dårligt indeklima. Det trækker, udsugningen hoster, og der mangler vedligeholdelse.

Sidste år undersøgte DTU Byg daginstitutioner i Odense Kommune for at få en fornemmelse for, hvor galt det stod til. Her opdagede man, at halvdelen af institutionerne havde haft vandskade indenfor de seneste år. Det kunne tyde på, at tagene ikke var ordentligt vedligeholdt, og at der var risiko for skimmelsvamp.

Forskerne målte også, om der var nok ilt i luften. Luften var frisk, når en del af børnene halsede rundt på legepladsen, men når alle var samlet indendøre, gik det galt. Halvdelen af institutionerne bragede gennem den anbefalede grænse for CO2 i luften.

"Når mængden af dårlig luft stiger, starter folk med at få lugtgener. Så bliver centralnervesystemet påvirket, og træthed, hovedpine, irritation i øjne og næse følger. Det dårlige indeklima giver uoplagte og irritable børn og voksne," fastslår Geo Clausen fra DTU.

Lis Pedersen mener, at for mange børn bliver stuvet sammen på for få kvadratmeter:

"Pladsgarantien betyder, at der bliver proppet flere børn ind i institutionerne. Det er de ikke bygget til, og det dårlige indeklima giver større sygefravær."

På ét område er luften dog blevet renere. Pædagogerne har kvittet smøgerne i arbejdstiden. En ud af sytten institutioner fik forrige år påbud for at bryde rygeloven, men sidste år var tallet en ud af halvtreds. Flere institutioner har også fået en plan for, hvordan de forbedrer arbejdsmiljøet.

Syg af arbejdet. Samlet set fører et skrantende arbejdsmiljø til flere syge og nedslidte pædagoger. I værste fald ender folk med at blive langtidssyge og får til sidst en fyreseddel. Det skete ifølge BUPL's sagsbehandler for 725 pæda­goger forrige år.

"Det er ærgerligt, at kommunerne ikke prioriterer arbejdsmiljøet nok. Hvis de var bedre til at investere i et godt arbejdsmiljø, ville det på lang sigt betyde en besparelse, fordi pædagogerne ville være mindre syge," vurderer Lis Pedersen.

Chefkonsulent i Kommunernes Landsforening Preben Meier Pedersen mener derimod, at kommunerne allerede har et stort fokus på godt arbejdsmiljø.

"Det er ikke sikkert, at der kun skal flere penge til for at forbedre for eksempel indeklimaet. Nogle gange skal pædagogerne kigge på måden, de arbejder på. Hvis der er for mange mennesker i et lokale, kan man måske bruge de tilstødende rum eller udeområder. Løsningen kan også være at lufte bedre ud," lyder rådet fra chefkonsulenten.

Han erkender, at kommunerne nogle gange må betale for nye ventilationsanlæg eller utætte vinduer. Men han mener dog ikke, at arbejdsmiljøet er usædvanligt slemt, fordi Arbejds­tilsynet giver mange påbud.

"Når Arbejdstilsynet meget systematisk besøger en branche, er det ikke overraskende, at det resulterer i en række påbud. Det er meningen med besøgene," siger Preben Meier Pedersen.



Tag selv affære. Lis Pedersen håber, at den løftede pegefinger fra Arbejdstilsynet betyder, at alle lærer lektien: Der skal sættes ind på at forbedre arbejdsmiljøet. Bliver pædagogerne opmærksomme på et problem, kan man starte med at henvende sig til sin sikkerhedsrepræsentant eller BUPL. Hjælper det ikke, skal man sparke bolden videre i systemet.

"Man skal gøre opmærksom på problemerne på et niveau, hvor de kan blive løst. Hvis institutionen ikke har råd til hæve-sænke-borde eller et nyt ventilationsanlæg, bliver man nødt til at fortælle forvaltningen eller den øverste ledelse om behovet," lyder rådet fra Lis Pedersen.



Hvad fik indtitutionerne påbud for?



Hvor løfter arbejdstilsynet fingeren?